Svar: Ble 4 år
Kære lettede mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at I alle synes det er rart med en pause fra renlighedstræningen. Det har også taget lang tid, og det lyder som om at det har fyldt rigtig meget - og et eller andet sted som om at jeres dreng ikke har været helt parat. Måske parat fysiologisk, men ikke mentalt…
Har I på noget tidspunkt sat jer ned og talt med ham om, at det var nu og hvad det betød? Jeg spørger, fordi det er rigtig vigtigt, at han selv har lyst til at smide bleen og vil indgå i et samarbejde omkring det. Han lyder til at have ville derhjemme, men ikke i børnehaven og afføringen vil han stadig have ble på til. Og han forstår ikke vigtigheden i at gå på toilettet - det lyder som om at det for ham gøres fordi I vil og ikke fordi han egentlig forstår hvorfor. Det er for jeres skyld og ikke for hans.
Og for at ændre på dette, så tænker jeg, at I er nødt til at sætte jer ned og tage en stille og roligt snak med ham. Rose ham for den indsats han allerede har gjort, forklare at I ved at det er rigtig svært. Fortælle at han har en drilleblære, som nogle gange tisser, på tidspunkter, hvor den skal og andre gange, når den ikke skal og nogle gange vil den slet ikke tisse en hel dag - og at I skal hjælpe den, så den lærer det. Når I taler om drilleblæren, så er det ikke ham, det er ikke hans skyld, at det er svært og det kan være vigtigt for ham, så han ikke føler sig forkert.
I må også gerne stille lidt krav, så han ved hvad I forventer. At han f.eks. skal gå på toilettet, når I beder ham om det. At han skal tisse på toilettet. At han skal sige til når han skal tisse. Og at I naturligvis vil hjælpe ham hele vejen, at I vil hjælpe hinanden, så det lykkes. Og så tænker jeg, ...
... at I faktisk godt må spørge ham, hvad han har lyst til - måske har han selv et forslag til, hvornår I skal gå igang. Nogle gange vil børn f.eks. sige "jeg vil godt smide bleen, når vi har været til bedstefars fødselsdag" eller "til påske" eller lignende - som er noget de ved ligger lidt ud i fremtiden. Og det at barnet selv giver forslag til, hvornår det starter kan være rigtig godt. Så kan han indstille sig på det og når tiden så er, så går i igang - og i den mellemliggende periode kan I så slappe helt af, for I har jo lavet en aftale.
I skal naturligvis også finde ud af, hvorfor han ikke vil bruge toilettet i børnehaven. Er det fordi der er åbne toiletter? Hvis han er en blufærdig dreng, så bryder han sig måske ikke om at skulle tisse imens de andre børn kan se ham. Derfor kan det være en god idé at undersøge om der er et andet toilet, som han kan bruge eller I kan måske lave en aftale om at han godt må lukke døren til toilettet, når han skal bruge det eller lignende.
Og så kan det være en god idé at læse bøger om hvordan han fungerer. Hvordan kroppen ser ud, hvad der sker med maden vi spiser osv. så han får så naturligt et forhold til sin krop, til urin og afføring som muligt. Da han især har svært ved at blive renlig med afføring, så kan det være en god idé at læse lidt bøger om det emne. Det kan være f.eks. "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" eller "Gæt en lort" af Sebastian Klein. Måske kan den lånes på biblioteket. Den er for større børn, men kan godt fascinere.
Og ellers er det helt rigtigt det I gør og har gjort, med faste toilettider osv. Det skal også gælde, når I starter op igen:)
Rigtig meget held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









