Brev:
Hvordan kommer vi væk fra ammes i søvn?
Kære Helen
Vi har brug for hjælp til at skabe gode indsovningsvaner for vores lille pomfrit (datter) på knap 8 måneder: Primært at skille amning og det at kunne falde i søvn ad. Hun starter hos dagplejemor midt september, hvor hun gerne skal kunne falde i søvn selv, blot ved sang, kl. 9.30 og 13 sammen med to andre børn.
Det vil vi gerne forberede hende til så vidt muligt. Kan du hjælpe med konkrete skridt for at nå derhen, ved hjælp af blid afvænning? I tid har vi fra nu af til 15.9.
Udgangspunktet
Hun er meget aktiv og energisk i løbet af dagen. Hun ruller rundt, er oppe på armene, og oppe på knæene og rokke, griner, er nysgerrig og flytter sig langt bagud ved at presse sig op på armene. Hun er glad, sjov, tryg og rolig og græder faktisk uhyre sjældent. Hun kan godt falde i søvn når vi går tur i klapvogn, hvis hun er træt nok ligesom vi godt kan vugge hende i søvn i armene.
Hun har været ammet fuldt lige fra fødslen. Jeg ammer hende nu i søvn liggende i vores dobbeltseng, tager brystet fra hende når hun sover og så bærer hende over i egen seng, hvor hun sover videre. Hvis hun åbner øjnene eller kommer op til overfladen et kort øjeblik accepterer hun at være i sengen, når hun er så træt. Det må jeg ofte gentage 2-3 gange fra kl. 18.30-23 fordi hun vågner.
Det vi få gange ellers er lykkedes med er disse to metoder:
1. Far der giver flaske – ca. 100 ml Allomin. Han kan give hende i egen seng, hvis hun er helt nede i gear. Så putter han hendes sovedyret Ninus ned til hende, giver hende flaske til øjnene er næste faldet i. Tager flasken fra hende, hvorefter hun vender sig om og lægger sig til at sove. Han har også nogle gange givet hende en første portion i vores seng, bøvset hende og så over i egen seng til sidste tår.
2. Mor der sidder i ammestol i soveværelset og giver bryst til hun er lige ved at sove. Når hun er lige på grænsen kan jeg godt tage brystet bestemt fra hende, så hun acceptere det og bare vender hovedet for at sove. Så bærer jeg hende direkte over i egen seng. Hvis hun dog vågner lidt, giver jeg hende sut og den accepterer hun en sjælden gang, når hun er træt, men absolut ikke altid. Hun sover nærmest når hun rører puden og hvis ikke, så rykker hun hovedet fra side til side og sover ...
... kort tid herefter. Hun får Ninus lagt hos sig, jeg sætter alarmen og går ud af rummet.
Det er altså så langt vi er.
Udfordringen er, at det er svært at vide hvor meget vi stadig ’ammer hende i søvn’/ hvor bevidst hun egentligt er om at hun kommer over i sin egen seng og reelt selv ’tager ansvar’ for at falde i søvn. Sagen er nemlig, at hvis brystet/ flasken bliver taget fra hende for tidligt, græder hun stensikkert, uanset hvor træt hun er og finder ikke ro selv i sengen. Hvis hun først vækker sig selv op med utilfredsheden er der ikke andet at gøre end at tage hende op og starte forfra. Vi lader hende ikke ligge og græde sig i søvn.
Første skridt, som vi har prøvet nu to gange er at putte hende til formiddagslur ved at amme hende og tage hende fra mens hun er relativt vågen, så hun har åbne øjne når hun bæres over i seng. Putte hende der med Ninus og dynen godt om. Håbet er at hun så ville lægge sig direkte til at sove selv, men hun er begyndt at græde. Sang og hånd på bryst redder ikke situationen. Kun at blive taget op og ammet efter gamle metode.
Hvad gør vi i stedet for?
Dagsprogrammet
Kl. 6/7: Vågner og får bryst. Vi står op herefter.
Kl. 8: Havre-, hirse-, eller boghvede grød + vand af kop. D-dråber og fire jerndråber (hun tager dem hvis jeg blander med ketchup og honning)
Kl. 8.30/9: Lur umiddelbart efter ofte bare et bryst. Sover i snit 1,5 timer.
Kl.12: Grøntsagsmos og kød, kartoffel + hhv. gulerod, ært, squash, broccoli, kikært o. lign. + 1 spiseske findelt kød (kylling/ rødspætte/ svinekød) + fire jerndråber + vand af kop.
Kl. Mellem 13.30 og 15: Lur efter bryst. Sover alt fra 0,5 - 2 timer her.
KL. 15: Frugtmos + vand af kop.
Kl. 17/18: Grøntsagsmos + kød + vand af kop.
Kl. Alt mellem 19-21.00: Sover. Vi putter hende når hun er træt, ca. fire timer fra opvågning fra sidste lur, når hun både gaber og gnider øjnene og er mærkbart rolig i kroppen. Hvis hun spjætter for meget mislykkes det. Så vi læser bog indtil hun er helt rolig.
Kl. 21 og nogle gange 22: Vågner og græder. Får bryst og sover videre. Nogle gange sover hun helt til 23.
KL. 23. Vågner og får bryst, liggende i vores seng. Lægges over i egen seng hvor hun sover hele natten til 5/6/7.
Med venlig hilsen
Pomfrittens forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!