Svar: Frustreret 1-årig

---

Kære Lina

Tak for dit brev :)

Når jeres datter reagerer fysisk med at slå, bide eller måske smide sig på gulvet, vride sig, sparke eller lignende, så er det fordi hun mangler ord. Hun kan ikke sætte ord på sine følelser og kan ikke formulere verbalt, hvad hun tænker og hvordan hun har det - og derfor reagerer hun motorisk.

Hos så lille et barn, som jeres datter, vil der også kunne være tale om kærtegn, som kammer over. Hun er ikke i stand til at styre og kontrollere sine bevægelser og nogle gange, hvor hun gerne vil kærtegne dig, så bliver det lidt for hårdt og bliver til et slag. Nogle gange hvor hun vil kysse dig, så bliver det ikke til et kys, men i stedet til et bid - man kan sige at det er "kærlighed der kammer over" og det er ikke ondt ment, men derimod det modsatte, kærligt ment.

Det er som udgangspunkt vigtigt, hvis I kan forsøge at undgå situationer, hvor hun forløber sig. Det vil sige, at hvis du sidder med hende og I kysser og krammer og du ved at hun om lidt vil kunne finde på at bide eller slå - så stop, afled og hjælp hende igang med noget andet, før det går galt. Jo mere du kan forhindre det i at ske, jo bedre er det.

Det vil også være rigtig godt, hvis I i hverdagen kan aflede hende og på den måde hjælpe hende videre, når hun bliver frustreret. Det er vigtigt ikke at skælde hende ud, råbe højt, irettesætte hende osv. Hvis I gør det, så forstærker I hendes lyst til at slå og bide, fordi det får ekstra opmærksomhed. Jo mere I kan aflede, få hende på andre tanke og dermed undgå at det forstærkes, jo bedre er det.

Afledning for så lille et barn kan være at tilbyde noget at spise eller drikke. Det kan være at finde noget legetøj, at I sætter jer og bygger med klodser eller lignende, så det naturligt bliver mere spændende at se hvad I laver og være med til det. Det kan også være at fjolle lidt rundt, at I pludselig hopper, lader som om at I falder, laver sjove hoveder osv. så hun begynder at grine og den situation, som ellers var fyldt med frustration, bliver drejet over til noget sjovt og rart.

Når hun slår sig selv, så er det vigtigt at I sikrer jeg at det ikke bliver på en måde, hvor hun kan yde skade på sig selv. Hun må ikke komme til skade og er det meget voldsom, kan I derfor være nødt til at holde hende. Men igen - her ...

---

---

... gælder også at det bedste I kan gøre er at få hendes fokus drejet væk og derfor aflede hende. I fortæller at det ofte sker, når hun er træt og naturligt mangler overskud - her kan fokus f.eks. drejes ved at I tilbyder hende en tår lun mælk, holder hende i jeres favn og på den måde hjælper hende til at slappe af og finde roen.

I fortæller også at det ofte sker, hvis hun får et nej eller hvis I forhindrer hende i noget hun rigtig gerne vil - det er naturligt. Når jeres datter mærker at I vil noget andet end hun vil, så bliver hun ked af det, frustreret, fortvivlet og der strømmer adrenalin rundt i kroppen på hende. Adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner" og det går igang, når hun mærker at verden er svær - adrenalin udsendes i blodbanen, hvor det påvirker rigtig mange ting. I vil f.eks. kunne mærke at det påvirker hendes muskelmasse - hun kan blive svær at løfte op, svær at holde, I kan se at hendes pupiller trækker sig sammen, hendes puls stiger, hendes blodstyk stiger - måske begynder hun at svede…

Det er ikke farligt, det er som sagt en naturlig reaktion og når det sker, så er det vigtigt at I hjælper hende med at falde til ro igen. Og det gør I ved at vise hende ro. Jo mere rolige I er, jo bedre er det.

---

---

I skal lytte til hende, prøve at finde ud af, hvad det er hun bliver så frustreret over. Måske kan I hjælpe hende med at løse det, som hun ikke selv mestrer. Prøv at sætte ord på de følelser hun har, så hun føler sig forstået - det er netop dette, som er med til at få adrenalinen i kroppen til at klinge af.

Sæt jer med hende eller sæt jer ved siden af hende "såå skat, lille ven, sååå" eller sæt ord på det som sker "driller koppen, det er også dumt". Og inviter hende over til jer, så I kan hjælpe hende til ro "kom skat, kom her op til mig, kom lille ven" - med en stille og rolig stemme. I skal vise hende at I er der for hende og at I sagtens kan rumme hende og rumme at verden er svær - også selvom hun ikke kan.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre og jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", som gennemgår børns følelser og behov fra 0-3 år og netop giver et indblik i, hvad hun tænker og føler og hvorfor hun gør som hun gør - og hvordan I så skal hjælpe hende videre:)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---