Svar: Besvær med at falde til ro
Kære Lina
Tak for dit brev :) Det er dejligt at høre fra dig igen - det lyder som om at I trives alle sammen og som om at der er godt gang i jeres datter:)
Det er helt naturligt at jeres datter har svært ved at finde fysisk ro, når hun skal sove. Det handler om hendes alder og den store udvikling hun går igennem. Hun Er rigtig godt igang med at øve sig motorisk - hun kravler, rejser sig ved ting, forsøger at gå mere rundt - og hun øver sig om dagen, men også i sin seng - både når hun skal sove og også i løbet af natten. Hun kan altså godt i søvne rejse sig, tumle rundt og være motorisk meget urolig, selvom hun sover.
Det er samtidig rigtig dejligt at øve sig i sengen. Det er let for hende at trække sig op ved tremmerne og dette udnytter hun lige nu til fulde og samtidig så er madrassen blød og hun slår sig ikke så meget, hvis hun falder eller tumler rundt. Det er altså en god øve- og legeplads for hende:)
Hun er mentalt også mere bevidst nu og kan naturligt godt afprøve, hvad der sker, hvordan I reagerer, når hun hopper rundt, leger og viser tegn til hellere at ville lege end at ville sove - og derfor skal I prøve at vurdere, hvad det handler om. Nogle børn har faktisk glæde af at tumle rundt i sengen og vil falde til ro, hvis de får lov til at hoppe rundt, bruge lidt ekstra energi osv. i sengen om aftenen - og her behøver I ikke sidde hos hende. I behøver ikke være der, være med til hendes leg, men må gerne gå og lade hende brænde lidt krudt af - og så være hos hende, når hun viser sig parat til at sove.
Hvis hun græder, skal I ikke gå fra hende men være der - men hvis hun hopper rundt og leger, så behøver I ikke sidde og kikke på dette og vente på at hun finder roen.
Når det er sagt, så er der dog flere ting som kan spille ind og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker I kan bruge.
Hele dagens rytme har betydning for hendes evne til at kunne overgive sig til søvnen om aftenen og det er derfor vigtigt at hun kommer op til samme tid og sover til samme tid dagen igennem. Tidspunkter for spisning skal også være ens. Jo mere regelmæssigt dagen køre, jo større sandsynlighed for at ramme det rigtige puttetidspunkt.
I skriver at hun ofte sover en lang formiddagslur og en kort middagslur - det er helt okay og det kan godt fungere - MEN, det afhænger af hvor sent hendes lur ligger. Hvis hun sover sent dagen igennem og hendes middagslur kommer til at ligge omkring kl 16 så vil der med en alder hun har nu, være en risiko for at hun ikke kan sove når klokken f.eks. er 20 - men først kan sove senere. Eller at hun begynder at få opvågninger om natten eller vågne meget tidligt om morgenen…. Det kan derfor nogle gange være en idé at arbejde på en rytme, hvor formidagsluren er en kort lur, som varer måske 1 time og middagsluren bliver en længere lur, som så starter tidligere - f.eks. ligger mellem 12-14 eller 13-15.
Og når det er sagt, så er det lige nu rigtig svært at ændre på hendes rytme, fordi hun naturligt vil blive påvirket af at hun starter i vuggestue. Hun vil blive ekstra træt og kan derfor have brug for at sove mere. Eller hun kan blive stresset og derfor have ekstra svært ved at sove og derfor sove mindre… Og lige nu er det derfor meget svært at ændre på søvnen, I er nødt til at forsøge at følge hende og det ...
... hun viser behov for - og så vidt muligt forsøge at skabe en rytme, som vil fungere med vuggestuens hverdag.
Det kan være en god idé at give hende et bad om aftenen. Hun skal efter badet frotteres godt i håndklædet, smøres med lidt creme, masseres lidt osv. Badet skal ligge godt en time før putning for at have effekt.
Det vil også være en god idé at indføre en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual. Grøden giver en god ro i maven og skaber lidt følelsen af behov for "at slå mave", altså behov for at ligge og slappe af. Det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød.
En aftenrutine kan derfor se således ud:
Aften 18: Aftensmad, - børnevenlige retter med mad i stykker og mos. Vand af kop.
Kommer i bad kl ca 18.30, frotteres godt med håndklædet osv.
Godnatgrød serveres i køkkenet kl ca 19.30-19.45, sammen med en kop mælk.
Får børstet tænder.
Flaske og puttes kl ca 20.
Hun må godt få flasken i sengen - lige nu lyder det som om at hun vågner af det skift der er fra jeres favn og ned i sengen og for at undgå dette vil det være helt okay at hun får flasken i sengen. I kan elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op.
Når I giver hende flaske i sengen, så er det en god idé, hvis I kan prøve at fjerne flasken lige før hun sover helt. Det vil sige, at hun skal have sin flaske, I sidder hos hende, holder lidt i hånden, synger godnatsang og flasken fjernes så lige der, hvor hun slipper den, smiler til jer, triller om på siden og falder i søvn.
Hvis I lige nu oplever at putningen trækker ud i et par timer, så hun ikke sover før klokken er 21.30, så kan det være nødvendigt at I ikke putter hende før - simpelthen for at få brudt den vane, at hun tror at putning handler om at hun rejser sig igen og igen og I lægger hende ned. Det er vigtigt at hun fornemmer, at når hun puttes, så betyder det at lægge sig, mærke jeres hænder og kærtegn, få flasken, finde roen og falde i søvn - og det kan være nødvendigt at putte hende så sent at I med sikkerhed ved, at hun vil falde i søvn inden for kort tid. Og stille og roligt kan puttetidspunktet så rykkes frem - MEN igen, lige nu er det rigtig svært fordi hun jo starter i vuggestue og hele dagens rytme og hendes søvn kan derfor ændre sig - men på sigt, er det en metode man kan bruge.
Og så kan I også gøre det, at I vælger at lægge jer med hende i dobbeltsengen. Netop når hun nu skal vænne sig til at være adskilt fra jer om dagen, så kan hun godt have brug for den ekstra fysiske kontakt og nærhed, når hun skal sove. Det at I lægger jer med hende, giver hende flasken der, holder om hende osv. og lader hende falde i søvn ved siden af jer i jeres seng, kan nogle gange give den ro hun behøver, for at kunne koble fra dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen.
Og så kan I lade hende ligge i jeres seng - naturligvis sikre jer at hun ikke kan trille ned og komme til skade! Og så flytte hende over i egen seng, når I senere på aftenen selv går i seng. Her vil hun sandsynligvis sove så dybt at hun ikke på samme måde registrerer, at hun bliver flyttet:)
Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende og med det hele:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far
Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...
3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor