Svar: Humør som en rutsjebane

---

Kære triste mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver. For din datter reagerer som hun gør, fordi der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med hende og det er rigtig vigtigt at du nu øver dig i at rumme hende og alle de følelser hun har.

At kunne rumme betyder at du kan holde ud, at hun har det, som hun har det. At du ikke forsøger at lave det om. Hun må gerne være vred, ked af det, frustreret, sur, osv. fuldstændig ligesom du selv kan være være det og dit humør kan skifte - det er okay at humøret nogle gange varierer - og så er det rigtig vigtigt, at du ikke tager det personligt. Det er vigtigt at du ved, at det ikke er din skyld og du skal turde sige nej nogle gange, fordi du som den voksne ved bedst - også selvom nej nogle gange kan betyde at hun bliver ked af det.

Jeres datter er stadig en meget lille pige og hendes hjerne er meget umoden. Der er millioner af hjerneceller, men forbindelserne mellem dem er ikke dannet endnu, de bliver først dannet nu og frem over og de dannes netop af det samspil hun oplever sammen med dig. Måden du møder hende på, er sammen med hende på, lytter til hende, omsorgen du giver hende osv. Det har alt sammen betydning.

Når jeres datter bliver frustreret - f.eks. når hun skal have børstet tænder eller når du siger nej eller hvis du giver hende en banan og hun hellere ville have haft et æble - så kører der hormoner rundt i kroppen. Adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner" og når din datter bliver frustreret, vred, ked af det osv. så udsendes der adrenalin i blodet og adrenalin påvirker rigtig mange ting. Hun bliver måske fysisk svær at holde, hendes puls stiger, hjertet slår hurtigt, måske sveder hun imens hun græder og hun virker på mange måder til at være helt i opløsning. Det er ikke farligt, men det er vigtigt at du her hjælper hende - og det gør du ved at vise hende det, som du gerne vil lære hende, netop at være rolig. Du skal altså hjælpe hende med at finde roen igen.

Det bedste du kan gøre er derfor at lytte til hende. Hvad er det hun bliver så frustreret over, måske kan du hjælpe hende med at løse det, som hun ikke selv mestrer, så I kan hjælpe hinanden. Prøv at aflæse situationen, prøv at aflæse hendes kropssprog og finde ud af, hvad det er hun bliver så ked af. Måske ved hun ikke engang selv, hvad det er der sker. Men uanset hvad, så vil det at du lytter til hende og prøver at sætte ord på de følelser hun har, få hende til at falde til ro og adrenalinen i kroppen vil klinge af.

Nogle gange så må ting som sagt være, som du siger - fordi det er dig der bestemmer. Det kan være at hun protesterer højlydt over at du kræver at hun skal holde i hånd, når I går over gaden eller at du sætter hende i klapvognen, fordi der er meget trafik og hun vil hellere gå selv. Her er du nødt til at bestemme, selvom hun vil noget andet og du kan sætte ord på "du vil bare så gerne gå ...

---

---

... selv, det er også dumt, at der er så mange biler", så hun hører at du forstår hende og hvad det er hun vil, selvom du holder fast i at du ved bedst.

Det kan også være tandbørstningen - hvor du kan sætte ord på "jeg skynder mig, så er det overstået lige om lidt", så hun hører, at du gør hvad du kan for at I skal blive færdige, fordi du godt ved at hun ikke bryder sig om det.

Når du siger nej, så skal du naturligvis altid overveje, hvorfor du siger nej og om hun måske kan få et ja eller om I måske kan finde et alternativ. Hvis hun f.eks. kravler hen til køkkenskabet, fordi hun ved at der er kiks i skabet, så kan du godt tilbyde et alternativ ""er du sulten, se her skat, her er et æble" eller ligende. Så du på den måde lytter til hendes behov for at få noget at spise, men det er dig, der bestemmer, hvad hun bliver tilbudt.

Måden du siger nej på, tonen du siger nej med, har naturligt noget at sige, din ansigtsmimik og de signaler du sender har betydning, og det er vigtigt at du signalerer nej, når du mener nej. Måske er du nogle gange kommet til at grine, når hun har gjort noget uventet, for det er jo sjovt … men hvis vi griner eller prøver at undertrykke et grin, så spotter hun datter det lynhurtigt og så vil der være stor sandsynlighed for at hun forsøge igen, for det er jo spændende at udforske, hvad du egentlig synes - er det sjovt? Er det et nej? Eller hvad sker der...

---

---

Der skal derfor være forskel på måden du siger "NEJ!" eller "Stop!" på og så måden du siger "Ja" på. Både i dit tonefald og i din mimik. Og nogle gange kan det i denne alder være en god idé at lade en handling følge med dit nej. Det kan være at flytte den ting hun leger med, som hun ikke må ødelægge, det kan også være at fjerne dig selv. Hvis hun f.eks. er på din favn eller dit skød og hun slår ud efter dig, så kan du sætte hende fra dig imens du siger nej, så du på den måde viser hende, at hvis man skal sidde på skødet, så skal man ikke slå. Det kan også være at sætte hende ned fra køkkenbordet, hvis det er der hun sidder og slår ud efter dig, så hun lærer at hvis man skal være oppe på bordet, så skal man ikke slå.

Og så vil det ofte være rigtig godt at aflede hende. Det kan være ved at give hende noget andet at blive optaget af. Det kan være at tilbyde hende noget at spise, sætte hende i den høje stol og servere lidt at drikke og lidt mad. Det kan også være afledning med noget andet legetøj, noget nyt og spændende at undersøge, så hun får hjælp til at dreje sit fokus og glemmer det hun egentlig var igang med.

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre. Jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udviklning". Den beskriver netop hvorfor hun gør som hun gør, så du får lidt forståelse for, hvad det er der sker lige nu, hvad det er for en udvikling hun går igennem :)

Fortsat held og lykke :) Og knus fra mig til dig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---