Annonce

Annonce

Svar: Vil kun lave stort i bleen!


7. april 2014

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Rikke

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen:)

Nogle børn vil, selvom de er renlige og tisser på toilettet, stadig bede om at få en ble på, når de skal lave afføring. De ser ofte afføringen som en del af dem selv, de har svært ved at give slip på den rent fysisk, så de holder igen og har svært ved at presse - og svært ved helt at acceptere at lave afføring, for når den kommer i toilettet, hvor forsvinder den så hen..?

Det er vigtigt at jeres drengs mave fungerer godt. Og det er rigtig godt at I giver ham Movicol, så I på den måde sikrer jer at afføringen er blød og let at komme af med. Det må ikke være forbundet med smerter eller ubehag at skulle lave afføring. Og det lyder det som om at I har helt styr på :)

Derudover er det vigtigt at arbejde med den mere psykiske del. Altså forståelsen for hvad afføring er og at det ikke er farligt, ligesom det er vigtigt at I viser ham, at I er der, beroliger og betrygger. I forstår at det er svært, det er ikke bare noget pjat, men oprigtigt svært for ham og I ved det og viser ham, at I rigtig gerne vil hjælpe ham. I må gerne sætte lidt ord på, tale med ham om det, at det er ved at være tid til at smide bleen helt og at I vil hjælpe ham med det. Ligesom man skal lære at gå, spise med bestik, stoppe med at bruge sut osv. så skal man også på et tidspunkt lære at tisse og have afføring på toilettet og det er tiden, at han lærer det nu og det vil I hjælpe ham med. Så han inddrages og samarbejdet kan begynde.

I første omgang kan det være en rigtig god idé at læse bøger om kroppen og om hvordan kroppen fungerer, hvad der sker med maden vi spiser, hvordan den bevæger sig igennem mave og tarm og kommer ud igen. Det kan også være en god idé at læse bøger om afføring, f.eks. "Mulvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" eller "Gæt en lort" af Sebastian Klein. Det kan også være børnebøger, der handler mere om renlighedsprocessen f.eks. "Skal - skal ikke" af Birde Poulsen om hvordan dyrene gør, når de skal og hvordan vi andre gør. Eller bogen "Den store bæfest" af Alex Schulman om Nikki, der ikke har afføring i bleen, fordi hun går og sparer op til noget stort...

Det at læse om emnet, kan nogle gange hjælpe til at afdramatisere det hele lidt, gøre det hele lidt mere naturligt og der kan også komme nogle spørgsmål, I kan tale lidt om det hele osv. og det kan være lettere at tale om Nikki i bogen end at tale om sig selv og på den måde stadig få sat lidt tanker igang hos jeres ...


Annonce

... dreng.

Det er en god idé at holde fast i at afføring så vidt muligt sker på toilettet, også selvom han har ble på. Hvis han lige nu ikke vil dette, så hold fast i at det foregår på badeværelset, så han ikke bare stiller sig bag sofaen eller lignende og laver det der, men lærer at det er på badeværelset/toilettet at det foregår. Hvis han lige nu kun vil stå op, så kan første skridt være, at han skal sætte sig i hug-stilling på badeværelset, for at lære at sidde ned. Måske vil han rejse sig, prøve at sætte sig, rejse sig igen osv. i starten og I må så hjælpe ham med at huske på, at han skal prøve at sidde og naturligvis rose ham for det han gør, det at han forsøger.

Nogle børn bryder sig ikke om toilettet, men vil være mere trygge ved en potte, hvilket I naturligvis også kan tale med ham om. Sidder han på toilettet, når han tisser? Det er vigtigt at han sidder ned og ikke står op og tisser, selvom han måske synes det er sejt at stå - både fordi han tømmer sin blære bedst, hvis han sidder, men også fordi det er mere naturligt at lave afføring, når han alligevel sidder og tisser. I kan her opfordre ham til at presse lidt, lave en prut eller lignende og hvis I kan få lidt afføringsspor på papiret, når I tørrer ham, så kan I også vise ham det og han kan på den måde få lidt fornemmelse for at det faktisk ikke er så slemt og farligt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det er vigtigt at han sidder trygt og godt på toilettet. Det er vigtigt med et sæde og det er godt med en fodskammel. Han må ikke sidde og hænge i armene og kæmpe med at holde balancen, for så vil han sidde og spænde i kroppen og have sværere ved at komme af med afføringen. I må også gerne opfordre ham til at vippe lidt frem og tilbage, fordi afføringen så lettere kan komme ud.

Og så kan det i denne situation også nogle gange være en rigtig god idé at bruge en lille belønning. Men det skal bruges som den sidste lille mulighed - altså først, når han er okay med at sidde på toilettet og forsøger, men måske ikke helt tør. En belønning kan være der med det samme - f.eks. en lille vingummibamse eller en chokoladeknap, men det kan også være et klistermærke på et stykke papir og når han har samlet f.eks. 10-20 mærker, så udløser det en tur i biografen eller lignende. Belønningen af for at give ham lidt ekstra, når han laver afføring på toilettet - hvis der ikke kommer noget, så er der ingen belønning - heller ikke skæld ud eller nedgøren, men blot et "det er helt fint, så prøver vi bare igen næste gang".

Jeg håber I kan bruge dette videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

27. august 2025 | Renlighed | 3 år, 5 mdr.

Hr. Pølle i potten :)

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående pottetræning og afføring....

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Renlighed | 3 år

Toilettræning - men ingen afføring

Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...

Læs hele brevet og Helens svar


4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.

Hurtig pottetræning

Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce