Svar: Et spørgsmål mere om erstatning
Kære Bobbies mor
Tak for dit brev : ) Det er kun fint at du spørger - det kan være rigtig svært at finde ud af alt det med mælk og behov :)
Din drengs døgnbehov er 1/6 af hans vægt. Det betyder at hvis han lige nu vejer 5.5 kg, så er hans døgnbehov 920 ml mælk. Det er således helt perfekt, at han gerne spise ca 900 ml i døgnet, det er det han har behov for. Det betyder, at hvis han spiser hver 3-4 time, så vil han have behov for at spise mellem 115-155 ml i hver flaske.
I takt med at han bliver større, så vil hans behov naturligt stige, og det betyder, at når han f.eks. vejer 6000 gram, så vil hans døgnbehov være 1000 ml i døgnet. Fordi 1/6 af 6000 = 1000 ml.
Det er vigtigt, at du ikke erstatter nogle af hans flasker med vand. Der er ingen næring i vand, det er mælk han skal have. Det er også vigtigt, at du ikke fortynder erstatningen eller laver den ekstra tyk. Det er meget vigtigt at blande erstatningen, som det står beskrevet på pakken eller dåsen. Hvis du bruger for lidt pulver, så vil han få for lidt energi og næringsstoffer, og hvis du tilsætter for meget pulver i forhold til vand, så vil han risikere at få for lidt væske, og samtidig vil der være risiko for, at hans nyrer bliver belastet. Modermælkserstatning er super godt og der er meget strenge krav til produktionen af modermælkserstatning, så du kan roligt give ham det og han kan trives super godt på erstatning - men det skal blandes korrekt, og du skal bruge den måleske der følger med pakken.
Hans indtag kan godt variere, så han nogle dage spiser lidt mere og andre dage spiser lidt mindre. Og det er helt naturligt og helt okay. Nogle børn spiser det samme til alle måltider, hos andre børn ser man at barnet f.eks. spiser mere om morgenen og mindre om aftenen, eller modsat, spiser mest om aftenen. Nogle børn spiser også hyppigere sidst på dagen end først på dagen - og her skal du være fleksibel og give ham mad, som han viser behov for. Men ofte vil det være ...
... rigtig godt at arbejde på en rytme med måltider hver 3-4 time. Og ja, der må meget gerne være en slat mælk tilbage i flasken, du skal aldrig presse ham til at spise helt op - og modsat, så må han naturligvis også gerne få et ekstra måltid, hvis han pludselig melder sig og viser at han har brug for ekstra.
Hvis han trives på Nutramigen er det super og I kan roligt fortsætte med dette. Hvis han igen får problemer med hård mave, kan I forsøge med laktulose og se om det kan hjælpe ham. Det er vigtigt at holde maven igang, for det har stor betydning for hans indtag af mad og for hans velbefindende generelt.
Der er en lille risiko for, at han kan risikere at overspise. Det kan ske, fordi det er lettere at spise af en flaske end af et bryst, og nogle børn tømmer derfor naturligt alt hvad der er i flasken. Samtidig tager det ofte ikke så lang tid at spise af en flaske, som det gør at spise af et bryst, og det tager ofte mindst 20 minutter fra man begynder at spise til man begynder at fornemme lidt mæthed. Nogle gange kan det derfor være en idé at lægge en lille bøvsepause ind undervejs i måltidet, for på den måde at forlænge måltidet lidt, ligesom man nogle gange kan erstatte flasken med en sut, hvis han f.eks. efter at have spist 150 ml stadig virker søgende og suttelysten. Men man skal altid sikre sig at han får sit udregnede behov for mælk dækket og at man ikke begynder at give ham sut eller andet, hvis han rent faktisk har brug for mælk.
Med hensyn til vand, så skal han som sagt ikke have dette - lige nu kun mælk :) Men når det bliver sommer og forhåbentlig dejlig varmt, så kan det måske godt være nødvendigt med lidt ekstra væske i form af kogt afkølet vand. Det er dog ikke sikkert, det må tiden vise :)
Håber du kan bruge dette lidt videre og hvor er det dejligt at han tager så godt imod flasken og trives med modermælkserstatningen :) Det lyder som om at det har været den rigtig beslutning for jer!
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








