Svar: Spørgsmål vedr. adfærd
Kære Casus mor
Tak for dit brev :)
Det er sandsynligvis flere grunde til at jeres dreng reagerer som han gør - og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
For det første er han stadig en meget lille dreng og det betyder, at han naturligt mangler ord og derfor vil reagere fysisk. Han bruger derfor sin krop, når han vil fortælle dig noget - både, når han bliver frustreret og når han bliver glad og også hvis han gerne vil have din opmærksomhed, gerne vil at I skal lege osv.
Så når han f.eks. får et nej og derefter banker hovedet ind i dig, så kan det alt efter situationen både være frustrationen over at du siger nej og hans måde at forklare dig, at det er han vred over, utilfreds med. Det kan også være i situationer, hvor han som du så fint skriver, bliver overgearet - f.eks. når han skal sove og du siger "vi skal sove nu" og han så stanger ud efter dig med hovedet og griner, så er det et udtryk for "skal vi ikke lege i stedet? Det er sjovere at lege".
Han har naturligt en stor bevidsthed nu, så han mærker også, at det han gør, kan skabe en særlig reaktion fra dig. Så når han banker sit hoved ind i dig eller slår sig selv, så ved han godt nu, at det er noget der får dig til at reagere. Og det er helt naturligt, at han på den måde undersøger verden - det er sådan han lærer :)
Derfor er det også rigtig godt, hvis du de fleste gange kan aflede ham, så han ikke oplever at det giver særlig reaktion fra din side, men at noget andet er ligeså spændende, og så du ...
... på den måde får ham drejet væk fra at banke hovedet ind i noget eller slå sig selv - så det ikke bliver "forstærket" :)
Han kan også nogle gange reagerer fysisk, fordi han stadig har svært ved at finde ud af at kærtegne. Nogle gange kan man derfor godt opleve, at noget som egentligt var ment som et kærtegn bliver til et slag (eller et kys bliver til et bid) og man kan sige at det er kærtegn som kammer over. Her er det en god idé at vise ham, hvad han kan gøre i stedet, hvad du synes er mere behageligt.
Og nogle gange kan børn også reagere meget fysisk, fordi de har svært ved at mærke sig selv og mærke kroppen og kroppens grænser. Du skriver dog at der er masser af knus og kram og fysisk leg hos jer og det er rigtig godt - en god måde at aflede ham på, kan netop være at tumle godt med ham, kilde ham eller lignende, så han rigtig mærker sig selv og mærker dig :)
Når han griner, når du skælder ud, så er det fordi han ikke forstår, hvad det er. Han kan ikke tyde om du synes det er sjovt eller om du bliver sur - og det er vigtigt at du derfor prøver at holde minen og signalere "nej" med dit kropssprog, så han fornemmer at du ikke synes det er sjovt. Nogle gange ser du naturligt sjov ud når du skælder ud og så griner han af det - og det er blot en tillidserklæring fra hans side:)
Det er ikke farligt, det lyder som en helt naturligt og alderssvarende opførsel :)
Fortsat held og lykke med ham - og dejligt at høre, at det går så godt og at han trives rigtig godt i hverdagen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









