Brev:
Skriger ved putning
Kære Helen
Som det har været siden vores datter blev født, er der stadig problemer med søvnen. Vi har læst din bog på kryds og tværs, men intet virker rigtigt. Hun er nu 10 mdr gammel, og min barsel slutter om en uge, hvor min mand så tager over indtil hun er knap 12 mdr og skal i vuggestue.
De sidste to aften/natamnninger blev droppet i forbindelse med en sygdomsepisode for knap to uger siden, hvor hun afviste brystet, så det gik meget mere ukompliceret end frygtet.
Når det i kortere perioder er gået rigtig godt med hendes søvn, er hun ved se-til-metoden faldet i søvn i sin egen tremmeseng, som står op ad vores seng. Hun er vågnet 3-4 gange i løbet af aftenen, hvor vi har måttet tage hende op på skulderen, hvor hun efter lidt tid er faldet i søvn igen - det har som regel ikke været tilstrækkeligt at berolige hende med hænderne i sengen. Men først på natten er hun som regel vågnet så meget op, at hun kun kan bringes videre i søvnen ved at komme op i vores seng. Her sover hun så - afbrudt - resten af natten.
Vi har lige været på ferie i 3 uger, hvor hun nægtede at falde i søvn i en rejseseng, hvorfor hun i tre uger er blevet puttet og har sovet samme med os i vores seng. Putningen er foregået ved, at hun - nogle gange efter aftengrød, hvis hun kun har spist lidt til aftensmad - har fået nattøj på, børstet tænder og sunget godnatsang for, mens vi ligger helt tæt ansigt mod ansigt og hun af og til tager fat i min næse eller kortvarigt "sutter" på den. Hun har på ferien ikke haft særlig mange opvågninger.
Nu er vi kommet hjem igen og har været hjemme i 5 dage og er fortsat præcis det samme ritual, men hun bliver fuldstændig hysterisk og græder og skriger - nogle gange op til halvanden time, før hun falder i søvn. Vi har til ritualerne tilføjet den samme godnathistorie, som læses, mens der puttes med hendes to sovedyr i vores seng. hvor ...
... hun også skal sove (lige nu er det helt urealistisk at få hende ned i sin egen seng). Vi troede først, at hun måske var bange for mørket trods vågelampe, så har gennem et par nætter forsøgt at lade mere lys være tændt uden effekt. Når hun skriger, har vi ofte efter ca en halv time været nødt til at tage hende med ud i stuen igen, men der går alligevel nogle minutter, før hun falder til ro - og i samme øjeblik, vi nærmer os soveværelset, starter det hele forfra, Vi leger tit i hendes seng og i soveværelset, og det vil hun gerne.
Hun kravler, elsker at gå med støtte og pludrer løs. Hun spiser desuden godt og vores dagsplan følger i store træk den, du beskriver i din bog om mad for et 10-måneders barn fraset amningerne.
Hun sover formiddagslur og eftermiddagslur i barnevognen, der SKAL trille, selvom vi siden hun blev født, har forsøgt at vænne hende til at stå stille og sove - også uden held, Hun sover som regel 40-60 minutter til hver lur.
Når vi putter hende om aftenen, virker hun rigtig træt, så vi tror, puttetidspunktet er rigtigt. Siden vi kom hjem fra ferie, har vi også begge været på barsel og været til stede sammen med hende, så hun har endnu ikke oplevet at skulle være alene med far, hvilket måske kunne forklare reaktionen. Er det forsinket reaktion på, at amningen er stoppet? Er det seperationsfasen? Men hun får jo al den nærhed, hun vil have - både i løbet af dagen - men også når hun skal sove, hvor jeg ligger helt tæt og holder om hende, men hun forsøger bare at flygte ud af soveværelset!!!
Hun har som sagt altid sovet virkelig elendigt, og det er da blevet bedre, men vi har slet ikke som mål at få hende til at sove i egen seng på eget værelse og sove igennem - lige nu kunne det bare være rart, hvis hun ikke skulle skrige sig i søvn halvanden time hver aften - det er opslidende!
På forhånd tak for hjælpen.
Venlig hilsen
EC
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.