Brev:
Skriger ved putning
Kære Helen
Som det har været siden vores datter blev født, er der stadig problemer med søvnen. Vi har læst din bog på kryds og tværs, men intet virker rigtigt. Hun er nu 10 mdr gammel, og min barsel slutter om en uge, hvor min mand så tager over indtil hun er knap 12 mdr og skal i vuggestue.
De sidste to aften/natamnninger blev droppet i forbindelse med en sygdomsepisode for knap to uger siden, hvor hun afviste brystet, så det gik meget mere ukompliceret end frygtet.
Når det i kortere perioder er gået rigtig godt med hendes søvn, er hun ved se-til-metoden faldet i søvn i sin egen tremmeseng, som står op ad vores seng. Hun er vågnet 3-4 gange i løbet af aftenen, hvor vi har måttet tage hende op på skulderen, hvor hun efter lidt tid er faldet i søvn igen - det har som regel ikke været tilstrækkeligt at berolige hende med hænderne i sengen. Men først på natten er hun som regel vågnet så meget op, at hun kun kan bringes videre i søvnen ved at komme op i vores seng. Her sover hun så - afbrudt - resten af natten.
Vi har lige været på ferie i 3 uger, hvor hun nægtede at falde i søvn i en rejseseng, hvorfor hun i tre uger er blevet puttet og har sovet samme med os i vores seng. Putningen er foregået ved, at hun - nogle gange efter aftengrød, hvis hun kun har spist lidt til aftensmad - har fået nattøj på, børstet tænder og sunget godnatsang for, mens vi ligger helt tæt ansigt mod ansigt og hun af og til tager fat i min næse eller kortvarigt "sutter" på den. Hun har på ferien ikke haft særlig mange opvågninger.
Nu er vi kommet hjem igen og har været hjemme i 5 dage og er fortsat præcis det samme ritual, men hun bliver fuldstændig hysterisk og græder og skriger - nogle gange op til halvanden time, før hun falder i søvn. Vi har til ritualerne tilføjet den samme godnathistorie, som læses, mens der puttes med hendes to sovedyr i vores seng. hvor ...
... hun også skal sove (lige nu er det helt urealistisk at få hende ned i sin egen seng). Vi troede først, at hun måske var bange for mørket trods vågelampe, så har gennem et par nætter forsøgt at lade mere lys være tændt uden effekt. Når hun skriger, har vi ofte efter ca en halv time været nødt til at tage hende med ud i stuen igen, men der går alligevel nogle minutter, før hun falder til ro - og i samme øjeblik, vi nærmer os soveværelset, starter det hele forfra, Vi leger tit i hendes seng og i soveværelset, og det vil hun gerne.
Hun kravler, elsker at gå med støtte og pludrer løs. Hun spiser desuden godt og vores dagsplan følger i store træk den, du beskriver i din bog om mad for et 10-måneders barn fraset amningerne.
Hun sover formiddagslur og eftermiddagslur i barnevognen, der SKAL trille, selvom vi siden hun blev født, har forsøgt at vænne hende til at stå stille og sove - også uden held, Hun sover som regel 40-60 minutter til hver lur.
Når vi putter hende om aftenen, virker hun rigtig træt, så vi tror, puttetidspunktet er rigtigt. Siden vi kom hjem fra ferie, har vi også begge været på barsel og været til stede sammen med hende, så hun har endnu ikke oplevet at skulle være alene med far, hvilket måske kunne forklare reaktionen. Er det forsinket reaktion på, at amningen er stoppet? Er det seperationsfasen? Men hun får jo al den nærhed, hun vil have - både i løbet af dagen - men også når hun skal sove, hvor jeg ligger helt tæt og holder om hende, men hun forsøger bare at flygte ud af soveværelset!!!
Hun har som sagt altid sovet virkelig elendigt, og det er da blevet bedre, men vi har slet ikke som mål at få hende til at sove i egen seng på eget værelse og sove igennem - lige nu kunne det bare være rart, hvis hun ikke skulle skrige sig i søvn halvanden time hver aften - det er opslidende!
På forhånd tak for hjælpen.
Venlig hilsen
EC
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
9. september 2025 | Opdragelse | 11 mdr.
Hej Helen Min søn er netop blevet 11 måneder og min mand og jeg er begyndt...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder