Svar: Vågner, græder om natten

---

Kære trætte og udmattede mor

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen :)

Det lyder for mig som om at der er flere ting, som spiller ind hos jer og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

For det første - amning. Jeg kan godt forstå at du er glad for amningen og gerne vil bibeholde den. Det er en hyggestund og I nyder at afslutte dagen på denne måde, det er dejligt for både dig og din datter. MEN det lyder faktisk som om at hun er afhængig af bryst og favn for at sove. Hun vågner og søger dig hyppigt om natten og det hun lyder til at have behov for er at få brystet (eller sutten, som du nogle gange giver hende) i munden, ligge tæt ved dig og mærke dig - og hun søger dette flere gange i løbet af natten.

Og det er problematisk. For det er vigtigt at hun lærer at sove i sin seng, at hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun falder i søvn og at hun ikke er afhængig af at have hverken bryst eller sut i munden for at sove videre, ligesom hun ikke skal være afhængig af din favn og din tætte kontakt, for at kunne sove om natten. Så længe hun har denne afhængighed, så vil hun naturligt ikke kunne sove uden dig.

Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde om hun puttes i egen seng om natten - umiddelbart læser jeg dit brev sådan, at du ammer og hun falder i søvn i din seng. Far sover i et andet rum og lillesøster sover sammen med dig. Det er trygt og dejligt, men uhensigtmæssigt for at kunne sove uden mor fremover...

Hvis jeres datter aldrig har sovet i tremmeseng, så er det naturligvis svært for hende pludselig at skulle dette. Det vil være meget uvant at ligge bag tremmer og det kan nok ikke undgås at hun vil protestere - genkendelighed giver tryghed og hvis hun ikke har sovet i tremmeseng før, så er der ingen genkendelighed og det er derfor utrygt for hende.

Genkendeligheden består hos jer af dig, din favn og også at dit bryst. Det er lidt svært at tyde, hvorvidt hun er afhængig af mors bryst. På den ene side, så lyder det som om at du godt kan amme hende og få hende til at sove, uden at hun har brystet i munden, men på den anden side, så får hun ofte sutten i munden som substitut for brystet og du fortæller også at du ofte ammer 2-3 gange om natten. Det lyder altså som om at hun er afhængig af brystet, ligesom hun er afhængig af at være helt tæt på dig fysisk, kunne mærke dig tæt på.

I første omgang vil det sandsynligvis være for hårdt og for svært at fjerne det hele - mor, bryst, favn - det vil hun ikke kunne forholde sig til og vil blive frygteligt ulykkelig. Men det kan være en god idé at du i første omgang prøver at putte hende lidt på afstand af dig - så hun stadig ligger i dobbeltsengen, men så den fysiske afstand mellem jer bliver større - fordi der naturligt vil være fysisk afstand mellem jer, når hun puttes i sin tremmeseng. Det kan nogle gange være en idé at fjerne tremmerne fra sengen og koble tremmesengen til jeres seng, så hun netop bliver puttet i tremmesengen og lærer at forbinde den med stedet, hvor hun skal sove - men hvor du stadig kan være lige ved siden af, holde hende i hånden, berolige osv.

Hvis ikke hun allerede har det, så vil det være en rigtig god idé at indføre en putteklud, slaskedukke, puttebamse eller lignende nu. Det er vigtigt med en sådan bamse/klud, fordi den på sigt vil fungere som substutut for dig og din favn. Hun kan putte sig med den, nulre næse, berolige sig selv, sutte lidt på den, hvis hun har brug for det og den kan følge hende - så uanset om hun sover hjemme eller skal passes ude, så har hun sin bamse/klud med sig. Trygt og godt. Hun kan ikke på samme måde styre dig, din favn og dit bryst :)

Hun skal også have en godnathistorie, hvor du taler lidt om dagen og alle oplevelserne, viser hende billeder i bogen, små ...

---

---

... sludrer lidt, evt. synger en lille sang, tænder for en musikdåse eller lignende. Det er vigtigt at du nu skaber et nyt ritual, som stille og roligt erstatter det nuværende, så hun begynder at kunne sove mere og mere på afstand af dig. Et ritual, som er genkendeligt og dermed trygt - og som følger hende, både når hun puttes i sin tremmeseng og når hun f.eks. skal puttes ude.

Det handler altså om at få sat et andet ritual i stedet for det I har, gerne en gradvis ændring, hvor I indføre noget nyt beroligende, som hun naturligt har med sig, når hun så puttes i sin tremmeseng, så det stadig virker trygt og rart. Og hvor hun så kan puttes i samme værelse som storesøster eller på eget værelse og far kan komme tilbage til soveværelset :)

Derudover så har hun lige nu en alder, hvor hun naturligt vil sove dårligt. Mange børn vil i 18-20 måneders alderen have svært ved at overgive sig til søvnen, ligesom de kan vågne med gråd, nogle gange med skrig om natten. I løbet af dagen oplever man ofte også at børn i 18-20 måneders alderen kan være mere klyngende, grædende og pjevsede.

Det handler om at børn i denne alder begynder at få lidt mere farefornemmelse. Det betyder at jeres datter nu begynder at opleve verden større og mere farligt - en bevidsthed hun ikke har haft på samme måde tidligere. Hun klatrer op på sin stol og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og de slår - og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro - som ofte viser sig når hun skal overgive sig til søvnen og ofte også om natten.

---

---

For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan og vil naturligt virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Og det er her rigtig vigtigt at du ikke per automatik giver hende brystet om natten, når hun vågner og er urolig, men forsøger at trøste og berolige på anden vis, så hun igen lærer, at hun godt kan sove uden dig. Og faktisk tænker jeg, at far og du måske skal bytte plads om natten. Hvad ville der ske, hvis det var far, som sov sammen med lillesøster og mor der sov sammen med storesøster?

Far kan jo give samme nærhed og fysiske ro, som du kan. Han kan sagtens sove sammen med lillesøster, putte med hende osv. præcis som du plejer at gøre - men han kan af gode grunde ikke amme. Og jeg ved godt, at du siger at det er fint at amme 2 gange i løbet af natten - det er det også hvis det fungerer, men det gør det ikke, fordi det medfører en uhensigtsmæssig afhængighed af dig og dermed problemer for både dig og hende med at sove igennem... Og nu skal hun lære noget andet og her kan far være en stor hjælp.

Det kan derfor være et forsøg værd at du ammer hende om aftenen og holder fast i dette, fordi det er noget I begge nyder - men ellers tager far over. En aftenrutine kunne derfor være sådan at du eller far giver hende en godnatgrød i køkkenet, gerne sammen med en kop lun mælk, herefter ammer du hende i soveværelset, hun slipper brystet, er vågen, får læst historie, du synger lidt for hende og lader hende falde i søvn i din nærhed, men uden at være inde i din favn og derfor mere og mere på afstand. Og så sover du et andet sted, så når hun vågner i løbet af aftenen og søger dig - så er det far og fars nærhed og fysiske kontakt hun får og mor er der ikke...

Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---