Svar: 7 uger og forkølet
Kære Sune og Trine
Det er aldrig rart at have et sygt barn og slet ikke når man fornemmer at barnet ikke rigtig trækker sit vejr godt nok pga slim/snot.
Jeg vil foreslå dig at læse om børn og forkølelse på siden sygebørn.dk som du finder i min linksamling. Derudover vil jeg sige at det kan hjælpe at dryppe ham i næsen med lidt saltvand. Det hedder isotonisk saltvand og svarer til tårevæsken, som vi har i kroppen naturligt. Det kan løsne og give lidt passage for luften f.eks. ved amning.
Man kan også købe en næsesuger, som er en lille gummiballon, hvorpå der sidder en lille studs, som man placerer ved barnets næsebor. Når man klemmer ballonen sammen og sætter den ved næseboret og slipper, så trækker den de små bussemænd ud, som sidder i næsen. Hvis din søn har slim siddende langt tilbage i næsen og svælget hjælper denne dog ikke.
Du skal holde øje med at din søn drikker som han skal og den varme mælk er jo også med til at løsne. Samtidig skal du naturligvis være sikker på at han tisser som han skal og han må meget gerne have 6 gode våde bleer i løbet af en dag.
Temperaturen skal du kun tage, hvis ...
... du mener at han har feber og oplever du at han har det, så skal han afklædes og ligge med et dynebetræk over sig, så han kan komme af med varmen. Sørg også for at der er frisk luft og at der bliver luftet ud hver dag. Hvis du oplever at han får feber og virker sløv, dvs at han er svær at få til at spise, ikke græder når han bliver skiftet osv. så skal du kontakte lægen. Har han feber i et par dage, hvilket et lille barn på hans alder ikke bør have, så ville jeg kontakte lægen igen.
Husk at børn med feber ikke må stå og sove udendørs, men skal oberveres tæt.
Vær opmærksom på at det ofte kan være fodkoldt, hvis han ligger i liften på gulvet og vær opmærksom på at han ikke får træk.
Tilsidst vil jeg lige sige, at det er en fordel at hæve hovedenden på madrassen/liften/sengen. Det kan du gøre ved at lægge et ringbind eller lignende ind under madrassen. Han skal altså ikke have en pude at ligge på, men fortsat ligge lige, bare med hovedenden lidt løftet, da det kan hjælpe på hans vejrtrækning.
Husk også at det er bedre at ringe til lægen en gang for meget end en gang for lidt.
Rigtig god bedring med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






