Svar: Ændre på søvnrytmen
Kære Trine
Tak for dit brev - og øv med mellemørebetændelse, håber at det går lidt bedre nu:)
Med den alder din datter har er hendes søvnbehov ca 14 timer i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt sådan at hun sover 11 timer om natten og 3 timer om dagen. De fleste børn vil i denne alder have brug for 2 lure dagligt - det vil sige en formiddagslur på f.eks. en time og en middagslur på 2 timer.
Din datter sover en længere lur midt på dagen, hvilket er usædvanligt. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de kan sove på denne måde, men der er jo ikke regler uden undtagelse - og når jeg lægger timer sammen, så sover din datter ofte 14, nogle gange 15 timer i døgnet og får således fint sit søvnbehov dækket. Det betyder dog også at du skal lade hende sove som hun gør. Det er rigtigt at hun sover tidligt, men det er fordi hendes formiddagslur og middagslur er smeltet sammen til en længere lur.
Du spørger hvordan du kan få hende sporet ind på at sove knap så længe og hvis du vil ændre på noget, så vil det betyde at hun skal vækkes fra sin formiddagslur. Faktisk vil det betyde, at du skal vække hende om morgenen, så dagen starter lidt tidligere end den gør lige nu. På den måde vil formiddagsluren også komme til at ligge tidligere og her kan du så vække hende efter en time, og putte hende til middagslur igen senere... Du skal altså overveje om du vil ændre på hendes rytme ved at vække hende. Det er ikke et spørgsmål om at fjerne søvn fra hende, hun skal stadig sove ligeså meget som hun gør nu, men søvnen skal ligge på lidt andre tidspunkter.
Du spørger hvordan du kan sikre hende lidt mere mad og mælk i løbet af dagen og en plan for dagen, lavet ud fra dine nuværende tider kan se således ud:
Morgen 8.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 10: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til lang lur ca 10.30-11
Frokost 14-14.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos.
Aften 18: Udgangspunktet er mere og mere familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Maden skal smage af noget - gode retter kan være boller i karry, pasta med kødsovs, lakselasagne osv. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød i køkkenet - det kan være en havregrød eller flerkornsgrød, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og begynder herefter at skulle sove uden mælk til næste morgen tidlig. I en overgang kan hun måske godt have behov for brystet tidlig morgen og derefter sove videre, men stille og roligt kan du arbejde på at få trappet denne amning helt væk.
Hvis du vil ...
... vække hende, så hun begynder at sove 2 lure, så kan en dagsplan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. vand af kop
Puttes til formiddagslur, sover en times tid
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13 og sover her et par timer
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød i køkkenet, vand af kop
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og begynder at sove til næste morgen tidlig uden mælk
Uanset hvilken plan du skønner passer bedst til din datter og dig, så er det vigtigt at du nu forsøger at trappe ud af amningerne om natten. Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at hun er fyldt godt nok op med både mælk og mad dagen og aftenen igennem. Det vil være fint med 3 flasker, som ligger inden middagslur, aften og sen aften ...
Det er helt naturligt at hun i en overgangsperiode har brug for en ekstra amning om natten og det er rigtig fint at du på den måde også får trappet amningen ud og går over til flaske i stedet - det er vigtigt at du trapper amningen ned, så din krop også kna følge med og du ikke ender med en brystbetændelse. Det er derfor fint, hvis du f.eks. giver flaske inden middagslur og putning, men bibeholder amning sen aften og tidlig morgen og stille og roligt fjerner amningen tidlig morgen og også sen aften, hvor du så kan give flaske i stedet...
Prøv om du om natten stille og roligt kan vænne hende til ikke at få brystet og i stedet finde ro med stillingsskift og beroligende hænder og således hjælpe hende videre i søvnen uden at tage hende for meget op og uden at amme hende .. Hvis hun viser stort behov for brystet så må du give hende det, men amme hende kortvarigt. Altså lade hende die, men forsøge at lirke brystet ud af munden på hende. I starten søger hun brystet igen, og det får hun, dier igen, falder til ro og du lirker det atter ud. Det skal du måske gøre 5 gange og det er helt okay.
Samtidig med at du gør dette, så beroliger du hende ved at holde hende i hånden, kærtegne hende, holde din hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig, så hun lulles lidt, beroliges lidt og stille og roligt skal hun så lære at komme videre i søvnen netop med disse kærtegn og uden at du behøver give brystet. Brystet lirkes altså ud, og erstattes af de andre ting og stille og roligt kan brystet helt undværes. Og de tre flasker, som så hun er gået over til at få ligger som sagt inden middagslur, aften og sen aften...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn
Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...
4. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Søvn - Korte dagslure og sover godt om natten
Hej Helen Jeg har længe fulgt dig og brugt din bog om søvn, da min store...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








