Svar: 2 årig ulykkelig når han skal sove
Kære mor til dreng på 2
Tak for dit brev :)
Der sker rigtig meget udviklingsmæssigt med din dreng nu, hvor han bliver to år gammel og i denne alder, vil børn ofte kunne blive bange for forskellige ting.
De kan f.eks. være bange for høje lyde (som fyrværkeri eller en nisse der bevæger sig imens den synger eller spiller), de kan være bange for vand og vil pludselig ikke i bad, de kan være bange for dyr - det kan være større dyr som en hund, kat, fugl eller lignende, hvor de pludselig ikke tør være i nærheden af dyret, de kan være bange for lyden af en flue - når de hører den summe, så begynder de at græde og kan næsten virke skræmte, og mange børn kan også blive bange for mørke, de vil have lyset tændt, de vil ikke have at vi går fra dem osv.
I denne alder vil børn naturligt også vise mere og mere selvstændighed. Han er rigtig godt igang med at finde ud af, hvem han selv er og hvordan han påvirker jer. Han forsøger at finde ud af, hvad han vil og hvad han ikke vil - og hvad I vil være med til og for at kunne øve sin selvstændighed, så vil han naturligt gøre det modsatte af, hvad I vil. Han kan ikke udvikle een vilje, hvis ikke han vil noget andet end jer. Derfor vil han naturligt nogle gange sige nej og protestere, hvor I vil at han skal noget andet.
Derfor skal I lige nu finde ud af, om det er tryghed han søger eller selvstændighed han afprøver - og hos jer lyder det helt klart som om at det er tryghed han søger. Derfor er det vigtigt at løsningen er, netop at give ham den tryghed, som han tydeligt viser behov for og hvis det lige nu er, at I sidder på sengekanten, læser lidt historie og er der for ham og han så kan sove i løbet af 15 minutter netop fordi I prioriterer at være der, så er den tid givet rigtig godt ud. Det er langt bedre at bruge et kvarter på dette, på at være der, og han så lærer at det at sove er forbundet med noget trygt, dejligt og rart, fremfor at han græder og bliver mere og mere bange for at lægge sig til at sove.
Hvis I oplever at putningen trækker ud, at I ikke kan sidde der, men at han vil op, ud af værelset, ind i stuen eller ind i jeres soveværelse, så skal I naturligvis overveje om det igen er trygheden han har brug for - om han lige nu f.eks. ville sove bedre med en madras på gulvet i soveværelset ... eller om der er noget med puttetidspunktet og rytmen I skal ændre på. Der er ingen som kan sove på kommando, det kan vi voksne ikke og det kan børn ikke. Og måske skal han puttes senere, så han er mere parat til at sove, når han puttes i seng.
Det kan være en god idé at give ham et bad om aftenen i en periode - badet skal ligge en time til halvanden før han puttes, for at have effekt. Og det vil på samme måde være rigtig godt at give ham en godnatgrød som en del af hans putteritual. Selvom han nu bliver 2 år, så må han stadig meget gerne få en godnatgrød. Det giver ro i maven og hjælper ham til at kunne sove bedre om natten. Det ...
... vil sige at en aftenrytme f.eks. kan være sådan, at I spiser til aften kl 18, han kommer i bad kl 18.30, får godnatgrød kl 19.30 sammen med en kop mælk i køkkenet, han får børstet tænder og puttes til natten kl ca 19.45-20. Det vil sige en time senere end nu - men måske vil han være mere parat her... Tidspunktet afhænger også af, hvad tid han står op og hvor lang en middagslur han tager i vuggestuen.
Tryghed skabes også af rutiner og genkendelighed og det vil være rigtig godt at han har en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende - det gør ikke så meget, hvad det er, bare det er noget han er glad for og som han kan putte sig med og bruge som substitut, når I ikke er der.
Det kan også være en rigtig god idé at tale dagen igennem med ham, fordi han lige nu godt kan have hovedet fyldt med tanker og naturligt ikke kan sove på grund af tankemylder - han vil naturligt nu begynde at få lidt mere farefornemmelse. Det betyder at han begynder at opleve verden større og mere farlig - en bevidsthed han ikke har haft på samme måde tidligere. Han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigere rundt og oplever at falde, slår sig osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og de slår - og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro - som ofte viser sig når han skal overgive sig til søvnen og ofte også om natten.
Verden er lige nu meget stor, meget svær at overskue og fyldt med oplevelser, farer og alt er ikke bare sjov - og alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor kan han om natten vågen op med skrig, fordi han drømmer rigtig meget, nogle børn virker næsten til at have mareridt og de kan og vil naturligt virke meget tryghedssøgende i denne alder - og han vil også have svært ved at overgive sig til søvnen, svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne.
Når man taler dagen igennem, så hjælper I ham til at sætte lidt ord på alle disse oplevelser, så det hele bliver bearbejdet lidt før han sover - og så han derefter bedre kan overgive sig til søvnen og også sove mere roligt. Det kan være at sige: "I morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.
Og så skal I naturligvis sikre jer, at han ikke har ondt i ørerne eller andet der kan forklare at han pludselig sover dårligt - da han også har svært ved at sove om dagen, så kunne det være en forklaring og måske skal hans ører lige tjekkes.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








