Svar: Amning, ondt i maven og forbindelse
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Det lyder umiddelbart som om at din dreng trives og udvikler sig som han skal - han er glad, triller omkring, kan ligge og underholde sig selv, han er tryg ved andre og ved at I er ude eller hjemme - det er rigtig fint.
Med hensyn til amning, så skal du naturligvis være opmærksom på hvor hyppigt du ammer. Du skriver at han ofte spiser meget hyppigt, en amning kan tage kun 2 minutter og det lyder som om at han "slukker tørsten" - andre gange må han meget gerne spise længere tid, så han får mere rigtig mælk i maven og mindre vandholdig mælk. Han tager dog rigtig godt på, så det lyder som om at han får det, han umiddelbart har behov for...
Det vil være godt, hvis I fast forsøger med lidt skemad, så han nu får noget andet i maven end mælk - jvf. tidligere svar til dig omkring dette:) Det at få lidt mere fast mad i maven kan gøre at intervallerne mellem amningerne bliver lidt længere, og at han derfor også begynder at spise længere tid ved brystet, når han så ammes og det kan være godt i forhold til at få mere ro i maven.
Det er helt naturligt at børn i jeres drengs alder lader sig forstyrre, når de ammes og derfor slipper brystet, dier uroligt osv. Han er aktiv og vil rigtig gerne følge med i hvad der sker omkring ham og derfor dier han måske kortvarigt. Prøv derfor nogle gange at lægge dig med ham - gå evt. ind i soveværelset og am ham i din seng, nedrullede gardiner, mørkt og køligt rum, da det kan få ham til at spise lidt længere tid og mere roligt. Altså efterligne den rytme I har om natten.
Med hensyn til at knytte sig til mor og far, så er dette noget der sker fra barnet er ganske lille. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer ham hver dag.
De første tegn på at din dreng er igang med at knytte sig til dig er, at han følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt. Han smiler bevidst til dig og ...
... hvis I er nogen steder og han bliver ked af det, så vil du sandsynligvis være den der bedst trøster ham, får ham til at falde til ro - dine forældre eller en veninde eller en anden mor i mødregruppen vil ikke kunne trøste ham på samme måde, som du kan.
Når I er nogen steder, så vil han bruge dig som en base. Han vil sidde på dit skød og herfra vil han kunne udforske verden. Når han sidder hos dig, så tør han lidt mere, smiler og pludrer mere til verden, tør charmere andre mennesker velvidende, at der sidder han trygt og godt, at du passer på ham. Siddende hos dig kan han således være lidt mere modig. Hvis I er et fremmed sted, så vil han derfor ofte begynde med at studere det hele fra din favn og stille og roligt vil han så kunne ligge på gulvet - men han vil ofte vise behov for at starte med at være hos dig.
Når børn begynder at kravle, ofte i 8-10 måneders alderen, så taler man om separationsfasen. Det er ofte her at de begynder at klynge sig lidt ekstra og har svært ved at være uden mor og far. Fra at din dreng har siddet på dit skød, begynder han at sidde på gulvet ved dine fødder, begynder at kunne være mere og mere på afstand af dig (det kan han allerede nu) og i takt med at han begynder at kravle, så vil han komme hen til dig, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden.
Der er ikke noget usædvanligt i at jeres dreng lige nu øver at ligge lidt for sig selv på tæppet og er i stand til dette - det er super fint. Det er ikke tegn på at han ikke er knyttet til jer, tværtimod... Der er ikke noget, som umiddelbart tyder på, at der skulle være noget i vejen med tilknytningen mellem jer - men hvis du er i tvivl, så synes jeg du skal drøfte det med din sundhedsplejerske eller jeres læge - det er vigtigt at tage din bekymring alvorligt og de kan naturligt se kontakten mellem jer, og derfor vurdere den, hvilket jeg jo ikke kan via en brevkasse.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke og knus herfra:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine






