Svar: Han vil ikke puttes
Kære Kirsten og Claus
Det er dog fantastisk som der stadig er overskud til at tage tingene lidt fra den humoristiske side!
Det er altid forfærdeligt når børn græder utrøsteligt og bare bliver ved og ved. Især når det er så voldsomt at de til sidst kaster op. Men nogen børn er jo mere følsomme end andre og det skal der jo et eller andet sted være plads til.
Det er mit helt klare indtryk at jeres dreng hører til de meget tryghedssøgende. Jeg oplever børn som uden problemer lægger sig til at sove, børn som direkte beder om at komme i egen seng og andre børn, som ikke kan falde i søvn uden forældrenes nærhed. Det kan naturligvis handle om opdragelse og hvordan man som forældre er omkring sit barn lige fra det bliver født, men forskellen ses også blandt søskende og derfor tænker jeg at nogen børn bare har mere brug for tæthed og nærhed end andre.
Hvordan man skal få sit barn til at sove kan jo diskuteres og der er ligeså mange meninger herom som der er forældre og fagfolk tror jeg.
Som jeg læser jeres brev, så har I jo forsøgt at være konsekvente, taget en beslutning om at Linus ikke ammes i søvn og at far er den der tager over, men for Linus virker det bare ikke og han græder stadig. Derfor er det måske ikke denne metode der virker for jer.
Jeg tror det er rigtigt at hvis man lader sit barn ligge og græde, ja så vil det til sidst holde op og falde i søvn - og det er en metode, også en metode der helt sikkert virker; men bestemt ikke en metode jeg bryder mig om!
Jeg tænker at Linus har brug for at I er hos ham, eller at han har brug for at være i nærheden af jer. Det er naturligvis vældig rart at kunne putte sit barn i egen seng. Det er vigtigt for barnets soverytme og praktisk, når man har gæster eller er nogen steder, men det kan jo godt være at I først skal prøve at praktisere dette, når Linus er lidt ældre, hvis det vil virke bedre hos jer. Lige nu sover han jo i soveværelset.
Et eller andet sted kan jeg slet ikke forstå at jeg skriver følgende, for det er jo et skråplan!, men på den anden side, så er det også vigtigt at give tryghed og skabe ro for jer alle i det lille hjem:
Hvordan ville det være, hvis han fik lov til at falde i søvn i stuen, og så blev flyttet i seng senere?
Hvordan ville det være hvis han fik en sutteflaske i stedet for brystet, som en del af putteritualet, når han skulle sove?
Hvordan ville det være at købe en gyngestol og sidde med ham på skødet, så han stille og roligt faldt i søvn der?
Ja det er helt forkert og slet ikke som 'der står i bøgerne', men det er bare for at sige at nogen gange så må tingene være anderledes og derfor er det vigtigt at I tager en snak om, hvordan I hver især tænker og hvad der er vigtigt i jeres opdragelse af Linus.
Jeg tror der er flere grunde til at Linus har svært ved at sove. For det første hans erfaring, altså hans rutine med, hvordan han er faldet i søvn fra han var ganske lille, også ...
... hans alder, hvor han godt kan have mange drømme og være i gang med at selvstændiggøre sig i højere grad.
Det er en vurderingssag, hvorvidt man skal gøre ændringer nu. Man kan sige, at jo før man lærer barnet at sove i egen seng, jo nemmere er det og jo ældre barnet er, jo mere bevidst bliver barnet også og jo mere vil det ofte også 'stritte imod'. På den anden side, så lyder det til at Linus har brug for mere tid og jeg tænker at det altid kan lade sig gøre at ændre tingene. Især hvis man lytter til barnet og dermed får givet barnet en tillid til at forældrene forstår og vil hjælpe.
F.eks. kan man diskutere brugen af en sutteflaske og introduktion af denne nu, da Linus jo klarer sig fint med brystet. Men hvis suttebehovet er der og der skal skabes en substitut for mor, så er det jo en mulighed. Jeg ved godt at denne vane også skal slippes på et tidspunkt, men det findes der jo også råd for og om nogle måneder er forældre og barn jo vokset endnu mere med opgaven og situationen er en anden.
En gyngestol er ligeså skørt som alt andet, men for nogen hjælper det. For andre er lykken at sætte en hængekøje op i stuen og for atter andre er det at montere hjul på tremmesengen. Jeg ved godt at masser af sundhedsplejersker stejler over dette, men for mig er det altså vigtigst at forældrene finder den løsning som passer dem bedst og jeg vil ikke stille mig til dommer for, hvad der er rigtigt eller forkert i den henseende. Ingen børn tager skade af at blive vugget, tværtimod. Og det der skaber ro og harmoni i hjemmet, det der giver overskud og ekstra ressourcer, det må være det rigtige og det bedste.
Dit eget forslag med at putte Linus tidligere lyder som en god idé. Ved at putte ham før, så bliver han ikkee overtræt, hvilket godt kan gøre at han ikke kan finde ro og kører helt op. Igen handler det om fleksibilitet. Nogle dage vil han måske være frisk nok til at sidde med ved bordet og I alle spiser sammen, andre dage skal han puttes før aftensmaden.
Tilsidst vil jeg lige sige at det nogen gange hjælper at lave en aftale med bedstforældre eller en anden, som kender barnet godt. Nogen gange så kan dem 'ude fra' altså noget andet og hvis I har mod på det, så kunne det være en mulighed at I lod Linus passe en aften, hvor han så fik en flaske og så blev puttet. Det kan faktisk ændre en hel del.
Det var en masse tanker og desværre ikke en færdig løsning om at gøre præcis sådan og sådan. De færdige løsninger kan findes i bøgerne, så er det bare spørgsmålet, hvilken type løsning man er til.
Med hensyn til hul på brystet, så er aflastning det bedste. Brug af anden ammestilling er en idé, lufttørring, ammeskaller (våd sårheling) eller brystbeskyttere (tør sårheling) - hvad man nu er til, E-vitaminsalve. Du skal være opmærksom på infektion, tegn på svamp eller begyndende brystbetændelse, men det er jo et helt andet spørgsmål.
Jeg ønsker jer alle rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far
Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...
3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.