Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål om mad fra mødreguppen


5. december 2013

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor og alle jer mødre i mødregruppen

Hvor er det dejligt at høre at I alle har læst min bog om "børn og mad" og har drøftet forskellige problematikker i forhold til kost - jeg vil naturligvis meget gerne give jer en tilbagemelding :)

Når man starter med skemad i 4-5 måneders alderen, så starter man ofte med en ren grød, og stille og roligt varieres så med lidt forskellige typer af frugtmos som topping. Det sker i takt med at barnet spiser lidt større portioner og samtidig også har brug for variation i kosten. Man starter med at tilbyde grød en gang dagligt og når dette fungerer, så introduceres grøntsagsmosen, så barnet får to skemåltider dagligt og både får grød (og lidt frugt) og mos.

Hvis barnet er startet med skemad i 4-5 måneders alderen, så vil det ofte være passende at øge til 3 måltider dagligt, når barnet bliver 6 måneder. Her starter man med morgengrød - og det vil være en god idé at man giver grød og frugt adskilt, så barnet lærer at spise "ren grød", uden ekstra sødme, og frugten kan i stedet gives som et mellemmåltid. Samtidig startes her med jerntilskud, hvis barnet ammes og det gives med fordel sammen med frugtmosen. Gør man det anderledes, så fred være med det:)

Stille og roligt øges antallet af måltider, så barnet også begynder at få lidt frugt om eftermiddagen, sammen med vand af kop - og når barnet bliver 7 måneder, så vil dette måltid ofte blive lidt større, så barnet får grød om eftermiddagen. I 7 måneders alderen vil barnet ofte spise større mængder skemad og mellemmåltidet om formiddagen og om eftermiddagen begynder at erstatte amningerne eller flaskerne, så barnet "kun" ammes eller får flaske 4 gange i døgnet.

Mængden af hvert enkelt måltid øges stille og roligt, og det er vigtigt her at finde balancen mellem at få skemad nok og ikke tilbyde barnet så meget skemad, at det tager pladsen op for mælken. Det er meget forskelligt fra barn til barn hvor grænsen ligger. Nogle børn kan kun spise 1/2 dl skemad, hvis de skal have plads til mælken. Andre børn kan spise 1.5 dl. skemad og stadig drikke den mængde mælk, som de har behov for. Udfordringen er at give barnet både skemad og mælk nok i løbet af dagen og aftenen, så barnet begynder at kune sove igennem om natten uden at få mælk. Hvis barnet ikke får mælk nok i dagtimerne fordi skemaden fylder for meget, så vil barnet naturligt søge sit mælkebehov dækket om natten og det er uhensigtsmæssigt for både barn og mor:)

De fleste børn vil, når de bliver 6 måneder, være stærke nok til at kunne sidde i høj stol og de vil ofte også have stor glæde af at få mad i hånden, som de selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt osv. Og det er vigtigt at udnytte dette og lade barnet sidde med ved bordet, når den øvrige familie ...


Annonce

... spiser. Ligesom det at sidde med mad i hånden også er med til at forlænge måltidet lidt. Det kan derfor være fint at give barnet f.eks. 1 dl. skemad og så lidt mad i hånden, på den måde går der lidt tid med at gumle og barnet begynder naturligt at mærke lidt mæthed.

Børn skal netop lære at mærke mæthed og sult og hos de fleste børn, vil det tage lidt tid fra der er mad i maven, til barnet mærker at det ikke behøver spise mere og føler sig mæt. Ved nogle børn, så kører det med at åbne munden og synke maden næsten som en refleks, hvor barnet meget hurtigt får spist meget store mængder og derfor ikke når at registrere at det er mæt, og hvor man derfor skal holde lidt igen, så barnet ikke lærer sig at overspise. Andre børn mærker mæthed hurtigt, og hvor man derfor ikke skal være for lang tid om at give barnet mad fordi barnet så afviser skeen, før det har nået at spise særlig meget... børn er forskellige og derfor vil der naturligt i en mødregruppe være børn, som spiser mere og børn som spiser mindre. Det vigtigste er, at hvert enkelt barn trives :)

Hvis du skønner at din datter lige nu trives bedst med morgengrød og frokost, så er det fint at du tilbyder maden her. Stille og roligt i takt med at hun bliver ældre, vil hun højst sandsynligt nyde også at få aftensmad - netop i takt med at hun begynder at kunne sidde med ved bordet, når I andre spiser og begynder at kunne spise lidt samme mad som I spiser, kan sidde med lidt mad i hånden osv.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det kan være en god idé at lade gå lidt tid fra skemaden (hun skal have vand sammen med sin skemad, som slukker tørsten) til hun får flaske. Så du forsøger at arbejde på en rytme, hvor hun får skemad når hun vågner og mælk inden hun skal sove. Når der går 1 time til 1.5 mellem skemad og mælk, så sikrer du bedst plads i maven til begge dele og sandsynligheden for at hun vil drikke mere erstatning er større. Samtidig er det naturligt at få flaske inden hun skal sove, det vil hjælpe hende med at overgive sig til søvnen - også fremover.

Hvis du oplever at hendes indtag af skemad nedsætter hendes indtag af mælk betydeligt, så kan det være nødvendigt at skære lidt ned i mængden af skemad. Da hun får flaske, så ved du dog præcist, hvor meget hun drikker og hvis hun samlet får sit behov for mælk dækket, så gør det ikke noget, at hun ikke drikker helt så meget efter skemaden, for så er hun jo i stand til at dække sit behov på andre tider af døgnet og hos jer, drikker hun måske mere om aftenen, netop fordi hun ikke spiser så meget skemad der. Hendes samlede mælkeindtag bør ligge på 800-1000 ml mælk i døgnet og derudover kan hun få skemad og også drikke vand af kop.

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Rigtig god jul til dig og mødregruppen!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce