Annonce

Annonce

Svar: Den sidste sutteflaske - 18 mdr.


27. november 2013

Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære AH

Tak for dit brev :)

Det er korrekt at det anbefales at stoppe med sutteflaske før barnet bliver 18 måneder. Det handler både om at din dreng i denne alder er ved at være så stor, at han naturligt kan drikke af en kop og det at få flaske er med til at holde ham i et babystadie, som nu er overstået - og så handler det også om at holde hans indtag af mælk nede, ligesom det også er vigtigt ikke at få mælk om natten af hensyn til hans tænder.

Når man fjerner den sidste flaske, så synes jeg at det er en rigtig god idé at gøre det gradvist. Der er ingen idé i at fjerne flasken fra den ene dag til den anden, det vil naturligt gøre din dreng rigtig ked af det og hvorfor udsætte ham for det.

Derfor skal mælken i flasken skrues stille og roligt ned, så han får mindre og mindre og til sidst kan gå over til at få lidt af en kop og derefter helt undvære - eller alternativt få lidt vand af en kop, før han skal sove.

Samtidig med at mælkeindtaget nedsættes, så skal der sættes noget nyt i stedet. Ikke bare vand at drikke, men også et nyt ritual, som stille og roligt tager mere og mere over. Det er altså ikke et spørgsmål om at fjerne det trygge, nære og dejlige, som han jo kender (altså flasken) og han så bliver dybt ulykkelig. For mig handler det i stedet om at få skabt et nyt ritual, som kan være ligeså godt som flaske er nu og som på sigt vil være bedre for ham.

Et nyt tryghedsgivende ritual kan være bad, grød, godnathistorie, putteklud, puttebamse, godnatsang og i stedet for flaske, så mælk af kop. Og du fortæller at I hos jer ofte gør det sådan, at flasken gives i stuen og herefter leger jeres dreng, får ble ren ble, børster ...


Annonce

... tænder, læser bog i værelset og så puttes han med godnatsang. I har således et ritual som er forholdsvist let at erstatte - i stedet for flasken i stuen, kan han få grød og mælk i køkkenet, derefter kan I børste tænder og så putte ham som I plejer, fuldstændig med samme ritual og rutiner som han kender.

Det er meget fint med aftensmad kl 18, hvor I alle fire spiser sammen. Det er fint at holde fast i dette, fordi jeres dreng naurligt skal lære at I spiser sammen og hygge sig med dette. Et aftenritual kan altså sagtens starte med aftensmad kl 18, bad kl 18.30, godnatgrød og mælk i køkkenet kl 19.30, tandbørstning og herefter putning.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Da an er meget sulten i løbet af eftermiddagen, så er det vigtigt at du giver ham små hyppige og sunde måltider her og du må meget gerne give ham nogle af de fødevarer, som I normalt spiser til aften. Det kan være rester fra aftenen i forvejen, som du giver ham - f.eks. en frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lignende sammen med et stykke rugbrød. Du må også gerne lave lidt kogte grøntsager til ham eller en meget fintrevet råkost, så han også får grøntsager. Hvis han på den måde spiser både lidt kød og lidt grøntsager som "før aftensmad", så behøver du ikke være så bekymret for, hvor meget han spiser af det til selve aftensmaden.

Det kan være en god idé at tale med dagplejer om hvad hun serverer til frokost og om formiddagen, for mæthed skabes jo gennem hele dagen og det er vigtigt at han får noget, som mætter ham i længere tid.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke. Det lyder som om at jeres dreng er rigtig godt igang med sin udvikling og udvikler sig i sund og fin retning:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce