Svar: Søvn og konflikter (opfølgning)

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og meget fine uddybning - det er rigtig rart at læse det I skriver, for der er ingen tvivl om at I er meget omsorgsfulde, anerkendende, nærværende og forsøger det bedste I har lært - og det er faktisk ret godt. Måske skal I indstille jer på, at selvom I nogle gange gør alt det rigtige, så er der bare dage, hvor jeres dreng er modsat - ikke for at irritere jer, men fordi det hører hans alder og udvikling til:)

Når det er sagt, så tænker jeg også at du/I skal tillade jer selv at gå. Det er faktisk okay at sige "jeg kan mærke, at du har brug for at være lidt alene, jeg går lige ud i køkkenet", "du kan komme ud til mig eller kalde, hvis jeg skal hjælpe dig". For nogle gange så hjælper det, hvis han kan få lidt tid alene, tid til lige at finde ud af, hvad det er han vil eller skal. Og måske vil han gå igang med at finde en ren ble (bruger han buksebleer - de kan trækkes op og ned som undebukser?), skifte den, tage tøj på osv. Så når I om morgenen kommer ind for at hjælpe ham og han slet ikke er parat og ingenting vil og I forsøger, lytter, spørger ind til ham og han bare intet vil, så kan I godt sige til ham "det er okay, jeg går ud og begynder med morgenmaden" og f.eks."bleen ligger her", så han kan se den - han ved jo godt at den skal skiftes. Og så gå fra ham - rumstere i køkkenet osv. Og se hvad der så sker.

Når der er gået lidt tid, så kan du gå tilbage til ham og han er måske gået igang af sig selv eller måske kommer han stol ud og siger "jeg har gjort det selv, mor!" eller måske sidder han og leger og du kan sige "er du klar til tøjet nu, skat?".

Og ja - så vil der naturligt nogle gange være situationer, hvor der bare ikke er tid til at gå frem og tilbage, hvor man bare ikke kan være særlig pædagogisk, men hvor I så må tage ham, holde ham og få det gjort - også selvom han bliver frygteligt vred. Og så er det sådan - det er rigtig hårdt, men når I er så søde og omsorgsfulde, som I lyder til at være, så kan han sagtens klare, hvis I en gang imellem holder fast i at nu er det som I siger:) Det er naturligvis rigtig godt, hvis I kan undgå at true ham, præcist som du jo også er opmærksom på. Nogle gange kan det være nødvendigt at indgå et kompromis, så han både når tøj og morgenmad - f.eks. aftale at nu skifter i bleen og han får bukser på og bagefter, så får han morgenmad og så får ham blusen på til sidst - et eller andet, som I kan mærke vil hjælpe. Nogle gange så vil det, at han oplever også at kunne bestemme lidt og det ikke kun bliver som I vil, gøre at han så acceptere den nye aftale (i hvert fald den dag:)).

Nogle gange kan det hjælpe at I hygger i køkkenet og han kan høre jer, høre at det er hyggeligt og dejligt - hvilket han naturligvis gerne vil være med til. Det kan være at I går og synger, fløjter eller andet, ...

---

---

... som naturligt giver en god stemning. Hvis ingen af jer er morgenfriske, så er det naturligvis svært :) Men noget, som han ikke lige plejer at høre - han vil måske spørge far "hvorfor fløjter mor?" og far kan sige "det er fordi mor er glad, hun hygger sig, skal vi ikke skynde os, så vi kan komme ud og spise sammen med hende?" eller lignende.

Nogle gange går det lettere med tøjet, hvis man pjatter og leger lidt - skoene sidder fast på fødderne I kan simpelthen ikke få dem hverken af eller på, så han er nødt til at hjælpe jer for at det skal lykkes. I lægger flyverdragten forkert på gulvet, så han ikke lige kan stikke i den og siger f.eks. "se den er klar?" og han er nødt til at rette på den, for at det bliver rigtigt - og så er han igang og synes det er lidt sjovt, at I er så klodsede, at I gør det forkert.

Og ja - jeg kan godt forstå I synes det er hårdt, når han sætter sig i gangen og græder, fordi I siger at I ikke kan være ude mere - men det er igen en af de situationer, hvor I godt må holde fast. I har jo været ude, I har leget og han har haft en rigtig hyggelig situation og det er okay, at blive ked af at det slutter, og at han nu skal være inde. Det er trist, når en god leg slutter og det kan godt være svært at skifte situation.

---

---

Faktisk taler man om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum, - det er der, hvor de to verdener - institutionen og hjemmet mødes. Det er svært at blive afleveret, det er svært at skulle være i institutionen og sige farvel - og det er svært at blive hentet igen. Og hos nogle børn kommer reaktionen på dette skift i institutionen og hos andre børn er reaktionen derhjemme.

Og det er okay og det bedste I kan gøre er at bevare roen og give ham tid. Det er fint at I prøver at invitere ham ind til jer. Nogle gange kan det hjælpe at lave en lille skål frugt og stille det frem og bare sige "der står lidt frugt til dig, skat", så han ved hvad han kan nu - han kan gå ind og spise frugt. Netop fordi det hjælper ham til at skifte situation, det hjælper ham til at lande. Det kan også være en idé at lade ham sidde lidt og så gå ud til ham efter lidt tid og kysse og kramme ham, knuse ham, kilde ham osv. så han kan mærke at I slet ikke kan få nok af ham. Masser af fysisk kontakt er rigtig vigtigt. Nogle gange vil han afvise jer - skubbe jer væk - og I skal her vurdere om han har brug for mere tid for sig selv eller om I skal holde fast i at I ikke flytter jer, at han ikke kan fjerne jer - og derfor i stedet give ham ekstra fysisk kontakt f.eks. "din lille bølle, ved du hvad vi gør ved bøllespirer her i huset, dem kiiiilder vi" og så kilde ham, så han rigtig mærker jer og at I vil ham. Og efter en kildetur, så vil han sandsynligvis være mere parat til at komme med ind i stuen.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---