Brev:
Hjælp til sove- og madrutiner
Kære Helen
Jeg har en stor pige på lidt over 4 måneder, som vejer 8,2 kg. De første 3 måneder af hendes liv græd hun stort set alle hendes vågne timer. Jeg gik med hende på armen hele dagen fra kl. 6 om morgenen til ca. kl. 22 om aftenen. Hun sov heldigvis rimeligt om natten. Hun har nok haft en form for kolik. Derudover har hun haft maveproblemer og får nu afføringsmiddel hver dag samt nexium, som vi reelt ikke ved, om har en effekt. Det skal siges, at hun har været på MME siden hun var 10 dage gammel, da hun blev for hysterisk omkring brystet, og dermed ikke fik nok mad. Hun sov stort set ikke om dagen de første 3 måneder, hvis jeg var heldig, sov hun 3 gange 30 min på min arm om dagen.
Hun har nu fået det bedre men er en ”krævende” baby. Hun græder og brokker sig stadig meget, og der skal ske noget hele tiden. Nogen gange græder hun lige meget, hvad vi laver. Jeg har efter en hård kamp fået hende til at sove i hendes barnevogn om dagen. Hun startede med kun at sove lure på 40 min ad gangen om dagen. Hun vågnede næsten på klokkeslættet efter 40 min, og tog dermed kun toppen af søvnen hver gang. Jeg har efterfølgende insisteret på, at hun skulle sove længere, og dermed startede jeg med at gå med hende for at forlænge hendes lur og er nu kommet dertil, hvor luren nogen gange bare kan forlænges med en sut, andre gange skal jeg gå lidt og nogen gange kommer hun faktisk selv videre i søvnen, men det er et fåtal af gange. Jeg insisterer på at forlænge hver af hendes lure, når de kun har været på 40 min undtagen den sidste lur hen på eftermiddagen, da det stort set aldrig lykkes at forlænge den. Det skal siges, at hun stort set kun kan holde sig vågen i 1,5-2 timer ad gangen lige meget, hvor længe hun har sovet.
Det som jeg har brug for er hjælp til at skabe nogen faste rutiner omkring både mad og søvn. På den måde håber jeg at få en mere tilfreds og glad pige, når hun er vågen. Vi prøver egentlig at skabe en rutine nu og vil gerne have kommentarer på den, da hun stort set altid græder sent eftermiddag/aften indtil hun bliver lagt i seng.
Vores rutine er nogenlunde følgende:
Vågner omkring kl. 5-6: Bliver skiftet og får tøj på, får flaske, leger på aktivitetstæppe, synger, laver gymnastik mm. Der skal hele tiden ske noget nyt ellers bliver hun ...
... utilfreds. Jeg er meget opmærksom på overstimulering men hun vil ikke bare sidde eller slappe af på mig, så ved ikke hvordan jeg så skal skærme hende.
Omkring kl. 7.30-8 første lur, vågner efter 40 min får hjælp af flere omgange til at sove videre, Sover mellem 2-3 timer afbrudt flere gange.
Omkring kl. 10-11: Får en flaske, skiftes og leger
Omkring kl. 12-12.30: 2. lur, vågner efter 40 min og forlænges til ca. 2 timers søvn eller 3 hvis formiddagsluren ikke har været lang.
Omkring kl. 14.30-15: Får flaske, skiftes og leger
Omkring kl. 16-16.30: 3. lur som ofte kun varer 30-40 min.
Omkring kl. 17: Står op fra lur og er tit sur og græder, og fortsætter nogen gange med dette til hun skal i seng.
Omkring kl. 17.30-18: Kommer i bad, får nattøj på, får en flaske.
Mellem kl. 18-20: Puttes i seng. Har store problemer med det i øjeblikket. Det er kun mor som dur. Får lov at falde til ro på min arm og lægges så i sengen på siden, da hun farer rundt med sine arme mens jeg holder på hende og holder på sutten. Sidder der til hun sover og sutten er faldet ud.
Hun vågner som regel en gang om natten og får en flaske – tidspunktet for dette er forskelligt og kan variere fra kl. 23-4, og hun er som regel nem at få til at sove igen.
Det skal også nævnes at hun gylper meget, og skal derfor bøvses ordentligt af efter hvert måltid ellers så ligger hun og gylper i søvne.
Det er helt i orden, at hun vågner kl. 6 om morgenen, da hun også går tidligt i seng, og da det egentlig kommer til at passe meget godt med, hvordan det bliver, når hun engang skal i institution. Problemet er bare, at hun nogen gange vågner kl. 5 om morgenen, og så rykker det på alle rutinerne, og vi får en meget sur og ked pige om aftenen, og har så svært ved at få hende tilbage til de andre rutiner igen.
Mine spørgsmål er derfor følgende:
Hvad synes du om soverutinerne? Er de hensigtsmæssige? Hvor meget skal jeg forlænge hendes lure? Og hvad synes du om tidspunkterne for lurerne?
Hvad mener du omkring madrutinerne? Burde vi gøre det anderledes? Hun er jo fysisk en stor pige.
Har du nogen forslag til putteritualer om aftenen, hvor hun ofte græder og kun vil puttes af hendes mor?
Tak for dine ellers gode svar, som jeg har læst flittigt.
Hilsen fra en mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.