Svar: Lidt flere selvstændigheds-udfordringer:-)
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at I kunne bruge mit tidligere svar:)
Når jeres datter går rundt og synger/råber højlydt og I gerne vil have hende til at være mere stille, så kan I gøre flere forskellige ting - og hvad man skal gøre afhænger helt af situationen, der er ikke nogen fast regel eller løsning.
I skal naturligvis starte med at bede hende stoppe, på en pæn måde. Og hvis dette ikke hjælper, så gå hen til hende, lægge en hånd på hende, så der er fysisk kontakt mellem jer og så sige det til hende igen.
Hvis hun fortsætter eller løber fra jer bevidst, fordi hun er ude på at få jeres opmærksomhed, så kan I godt nogle gange gå med på denne leg - fange hende og sige "din lille bølle, kan du så være sød - her i huset kilder vi bøllespirer!" og så kilde hende igen og igen indtil hun næsten ikke kan klare det mere, men stadig synes er sjovt. Det kan nogle gange være en god idé at give hende masser af positiv opmærksomhed, netop fordi det er det hun søger - og når hun har søgt og fået dette, så vil hun være bedre til at acceptere, at hun efterfølgende ikke skal løbe rundt og råbe.
Nogle gange er det en god idé at stille spørgsmålet "jeg har sagt nej, hvorfor gør du ikke som jeg siger?" og afvente, hvad hun svarer og så tage udgangspunkt i dette. Nogle gange vil hun godt kunne forklare, hvad det er hun vil eller ikke vil og I kan måske indgå et kompromis. Andre gange kan hun naturligvis ikke.
Nogle gange kan det også hjælpe at ignorere hende, for hvis der ikke er nogen til at se at hun laver ballade, så er det ikke sjovt at gøre det. Så nogle gange kan det være en god idé at I ikke siger noget, ikke kommenterer på det, men går ud og laver noget andet - evt. hygger og snakker sammen, så hun kan høre at I faktisk har det ret sjovt og at det defor er hyggeligere at gå ud og være sammen med jer, end det er at være alene i stuen og blive ved med at råbe...
Man kan også nogle gange give alternativer og anerkende, at hun lige der har lyst til at bruge sin stemme, lyst til at synge, råbe eller andet. Det kan man anerkende på flere måder - I kan f.eks. sige "jeg kan høre du har brug for at råbe - du kan gå uden for og råbe ligeså højt du vil" - så det er udenfor at det foregår. I kan også lave "råbekonkurrence" og se hvem der kan råbe højest. I kan også sige "sikke du kan råbe, kan du også prøve at hviske og lege en hviskeleg med hende "nu hvisker jeg noget, så skal du prøve at høre om du kan høre hvad jeg siger". Og så kan I også anerkende ved at sætte en sang/melodi på og lade det flyde højt ud af højttalerne og begynde at synge, danse eller lignende - og bagefter vil hun naturligt igen ofte have lettere ved at sætte sig lidt roligt ned og høre, hvad I i øvrigt siger til hende eller beder hende om :)
Og så er det ret vigtigt at I melder personligt ud, når I sætter grænser - det vil sige at I ikke siger "du må ikke..", "du skal holde op med..", "nu skal du ..." eller lignende. Men at I i stedet siger "jeg vil ikke have at du ...", eller "jeg vil have at du ...". Meld klart ud.
Time-out, som er en metode, hvor ...
... man sætter barnet på værelset, hvis det gør noget forkert, bruges kun, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok eller hvis barnet gør en anden bevidst ondt. Det anbefales at man først bruger denne metode til børn fra ca 5 år, fordi de i den alder forventes at have en vis hjernemæssig modenhed og dermed ved, når de gør noget forkert. Time out skal heller ikke bruges til børn, der er fortvivlede og ulykkelige.
Når barnet sættes på værelset, så sætter man sige lige uden for døren og barnet får beskeden "jeg sætter dig her, fordi du slog, man må aldrig gøre noget, der gør ondt på andre" og så venter man det antal minutter, som barnet er i år - et barn på 5 år kan være på værelset i 5 minutter. Idéen med time out er, at barnet får mulighed for i enrum at “tænke over tingene”. Problemet er dog at man ofte ender med at bruge denne løsning i en meget konfliktfyldt situation, hvor vi ikke altid ved hvorfor barnet reagerer som det gør - og vi sender barnet væk på det tidspunkt, hvor barnet måske ofte har allermest brug for os, hvor det har brug for en voksen, der lytter og som hjælper barnet med at styre sine voldsomme følelser. Derfor er time out ikke noget man bruger særlig tit - vi skal ikke sende barnet væk med mindre det er sidste udvej.
I stedet for time out kan man bruge en time in. At benytte en time in betyder, at du tager dig tid til at sætte dig sammen med dit barn, f.eks. for at drøfte en konflikt og afklare hvorfor barnet reagerer som det gør. Det handler ikke om at “give barnet opmærksomhed for at opføre sig forkert eller dårligt”, men derimod om at vise barnets følelser respekt.
Og nogle gange kan det faktisk være en rigtig god idé at bruge en time-in, hvor man går lidt væk med barnet. Hvis I f.eks. er i byen og besøger bedsteforældre eller andre, eller I har gæster eller lignende og jeres datter opfører sig forkert, så kan I tage hende i hånden og gå afsides, ud på den anden side af væggen, ud i et andet rum. I skal her blive hos hende, sætte jer med hende, på skødet eller ved siden af hende og tale med hende om, hvad der er sket, hvordan hun opfører sig, hvordan hun kan tackle en sådan situation en anden gang - og også tale med hende om, hvad I forventer, når I går tilbage til de andre gæster igen. Stille og roligt, ingen grund til at skælde ud eller råbe højt - blot "kom lige med mig ud" og så taler I om hvordan hun opfører sig og hvad I forventer :)
Det kan I faktisk også bruge om aftenen hvis hun ikke vil spise, rejser sig, går fra bordet - gå ind til hende, tal stille og roligt med hende om, hvorfor hun går, hvad det betyder for jer og for den som har lavet mad, hvad I forventer af hende og lav en aftale med hende om, hvordan hun opfører sig, når I går tilbage til middagsbordet igen. Og når det er sagt, så skal I naturligvis også gøre det interessant at sidde ved middagsbordet - det kan godt være rigtig kedeligt at høre på mors og fars snak og når ma keder sig, når man ikke får opmærksomhed, så kan man naturligt godt finde på at lave ballade for at blive set ....
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







