Brev:
Skolestart og angst
Kære Helen.
Jeg er mor til en sensitiv pige, som er startet skole i år.
Hun er umiddelbart rimelig glad for skolen. De fleste dage vil hun gerne afsted. Nogle dage er hun knap så begejstret. Men det er aldrig med tårer eller protest. Det er en lille klasse med 17 søde børn i, flest piger. Hun er den næstældste i klassen. Læreren virker også god.
Men hun er begyndt at være meget bange for, at hendes killing skal løbe væk. Hun spørger vel op til 20 gange på en dag, hvor den er henne. Vil have den indenfor, og helst lukket inde i ét rum. Hun er meget knyttet til sine dyr.
Det virker på mig, som om hun er mere optaget af det, end hvad der ligesom er forventeligt. Altså, at hendes angst for, at killingen bliver væk, er lidt ude af proportioner.
Jeg har læst, at børn ofte giver "angsten et navn". Og at den angst kan være udtryk for, for store krav i hverdagen.
Hun er en meget pligtopfyldende pige, og du har helt ret, da du engang skrev, at hun let kunne blive klassens politidame. Jeg tror, hun bruger meget energi på at følge reglerne og gøre det, man skal i skolen. Og måske endda også bliver stresset over, at nogle andre børn måske ikke altid ...
... følger alle reglerne til punkt og prikke.
Så jeg tænker, at hendes optagethed af killingen er udtryk for, at det er en udfordring at starte i skole med nye regler, krav og forventninger til hende.
Og at det bedste vi kan gøre hjemmefra er at berolige hende med, at vi nok skal passe på killingen, og at vi (hendes forældre) har styr på den. Berolige, berolige, berolige og forsøge ikke at svare lidt irriteret, at nu må hun altså holde op med at bekymre sig om den ;)
Og så lade tiden arbejde for, at alt det nye og spændende og udfordrende i skolen bliver mere hverdagsagtigt for hende.
Hun sover godt om natten. Har ikke svært ved at falde i søvn. Vågner udhvilet og veloplagt. Spiser og leger som før. Så der er ikke andre tegn på angst end det med killingen.
Lyder det fornuftigt? Er der andet eller mere, du ville foreslå, at vi gjorde?
Tak for dine kloge ord som altid.
Kh,
L
PS: Min datter har nogle gange sagt, helt spontant: "Jeg har en fornemmelse, af at der er noget galt, men jeg ved ikke, hvad det er". Jeg tolker det som udtryk for den der uro/lille angst.
Mest sidst på dagen, når hun er træt eller fyldt med indtryk.
Tak Helen :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
13. maj 2025 | Sovevaner | 7 år
Kære Helen Vi har to dejlige drenge, der netop er fyldt 7 år og 9 år. Jeg...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.