Svar: Uregelmæssig søvn og svøb
Kære Mette og Jesper
Tak for jeres brev :)
Et svøb er i praksis et kvadratisk stykke stof, gerne 1 m x 1 m eller måske lidt mere. Det er en bestemt teknik, hvor stoffet svøbes omkring barnet, så barnets arme og ben holdes i ro, netop på grund af svøbet.
Stoffet lægges så spidserne af stoffet drejer nord, syd, øst, vest. Den øverste spids (nord) bukkes ned og her lægges barnets hoved - barnet hoved går ud over stoffets kant, så den nedbukkede kant følger barnets skuldre.
Barnets højre arm føres ind til barnets side, og stoffet (vest) svøbes/lægges rundt om barnet, så barnets venstre arm stadig er fri. Stoffet kommes rundt om livet på barnet og "hæftes" ved barnets venstre side.
Barnets venstre arm lægges ned langs siden og spidsen af stoffet (syd) bukkes op og lægges op over barnets venstre skulder. På den måde er både barnets ben og barnets arm nu svøbt.
Stoffets spids (øst) trækkes hen over barnets krop, så barnet bliver svøbt helt og nu er en lille bylt. Spisen af stoffet "hæftes" i den kant, der kommer hvor stoffet drejes rundt...
Med den alder jeres dreng har nu, kan det være svært at svøbe ham helt efter teknikken, da han fysisk nok er ved at være for stor - men I kan godt forsøge og hvis I kan finde et svøb der er stort ...
... nok, kan det måske lade sig gøre. Der er dog en risiko for at han vil "bryde ud" af svøbet, fordi han har en alder, hvor han lige nu gerne vil bruge sin krop og ikke bryder sig om at blive holdt så tæt...
Alternativet kan være at I bruger voksiposen. I den vil han naturligt ikke være svøbt helt så tæt, som i et rigtig svøb, men han vil stadig føle sig omsluttet og soveposen vil hjælpe ham til at finde ro. Samtidig vil han, hvis I bruger jeres voksipose dagligt, når han skal sove, begynde at forbinde den med søvn og dermed begynde at finde ro, fordi han forberedes og ved, at det er sovetid. Fordelen ved voksiposen er at I således vil kunne putte ham uanet om I er hjemme eller ude, fordi han kender sin pose og er tryg ved den. Jeg ved fra jeres tidligere brev, at I allerede har en voksipose, så det vil være oplagt at bruge den:)
Det kan være en god idé at give ham mælk, skifte ham og putte ham i voksiposen og så give ham mælk igen, imens han ligger i sin pose, hvorefter han så kan blive puttet ned i f.eks sin barnevogn, hvor han så kan sove lur.
I kan låne bogen "Svøb dit barn" på biblioteket. I den kan I læse om svøbeteknikken og finde tegninger af, hvordan man svøber sit barn korrekt :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.











