Svar: L... i underbukserne
Kære Lea
Tak for dit brev oog hvor dejligt at høre fra dig igen :) Og hvor er det flot at lillesøster er så fint igang med renligheden!
Det vil være rigtig godt, hvis I kan gøre hende tryg ved at lave på toilettet og i første omgang skal I prøve at udnytte, når hun sidder og tisser. Prøv om du kan få hende til at presse, bed hende evt. om at slå en prut eller lave lyd med numsen, for at se om det så lykkes og der kommer lidt afføring - så hun finder ud af at det er okay, at det ikke er farligt.
Det er vigtigt at I holder hendes mave igang, så det er let for hende at komme af med afføringen. Det må ikke være hårdt. Hvis hun oplever at det presser eller gør ondt, er ubehageligt at komme af med afføringen, så vil hun holde igen og det kan forværre problematikken. Har hun hård mave, så kan hun også få små rifter ved endetarmen og det vil gøre ondt og svie og så vil hun igen holde sig og ikke presse, når hun sidder på toilettet.
Det kan være en rigtig god idé at I, når I tørrer hende i forbindelse med at hun tisser, måske kan få lidt afførings-streger på toiletpapiret, som I kan vise hende og forklare, hvad det er - så hun igen får en fornemmelse for at det er okay og ikke farligt.
Det vil være en god idé at I køber en fodskammel til hende, som hun kan have fødderne på, når hun sidder på toilettet. Det kan hjælpe hende til bedre at presse og samtidig slappe af i kroppen, når hun skal af med afføring. Hun skal også sidde på et toiletsæde, så hun ikke sidder og spænder i kroppen, fordi hun "hænger" i armene, for at holde sig siddende.
Nogle børn vil være tryggere ved at have afføring i en potte, fordi de så bedre kan følge med i processen. Afføringen kommer først på potten og derefter over i toilettet. Det kan også være et forsøg værd at se om I kan få hende til at bruge potte, i stedet for at lave i bukserne.
Når I fornemmer at det er tid til afføring og hun begynder at trække sig væk, måske har lidt ond i maven, gemmer sig osv. så skal I se det og reagere på det - tag hende i hånden ...
... og følg hende ud på toilettet. Syng evt. sangen "mor, jeg skal tisse ... skynd dig, skynd dig ..." osv. så der bliver fokus på at nu skal I hurtigt på toilettet og så det er lidt sjovt, fordi I synger og løber af sted imens.
Gør hende tryg, når hun sidder på toilettet. Sid evt. foran hende, hold om hende og berolige hende, når hun presser og giver udtryk for at det er svært. Tal stille og roligt, anerkend at det er svært, men at hun kan og at I er der, støtter hende, nu prøver I osv. og det skal nok gå - så I beroliger og betrygger og hun måske til sidst tør.
Tid på wc´et kan være en rigtig god idé. Det kan være en idé at tage lidt bøger med ud og sidde og læse højt for hende imens hun sidder på toilettet. Og du kan med fordel læse bøger om renlighed - f.eks. "Må jeg kikke i din ble?". Det er en lille billedbog, der handler om en mus, som kikker i alle de andre dyrs bleer. Til sidst vil vennerne naturligvis gerne vide, hvad der er inde i musens ble ... og hvis jeg husker rigtigt, så er der ikke noget, for det har musen jo lavet på potten:)
Og er den lige ved at være der, men hun stadig lige mangler det sidste mod til at turde, så kan I også prøve med belønning. I forhold til hendes alder, hun er jo stadig ikke ret gammel, så vil hun sandsynligvis ikke helt forstå idéen med klistermærker på et papir osv. der udløser en større ting - for en pige i jeres datters alder vil det måske virke bedre, hvis hun får en lille vingummi eller en lille chokoladeknap, når det lykkes at lave på toilettet. Normalt er jeg lidt tilbageholdende med denne løsning, men nogle gange kan det være en mulighed. Belønningssystem af denne slags skal naturligvis kun bruges som sidste udvej og kun til lige at give det sidste skub - det er en periode og det bruges til at vise hende, at hun kan og give hende troen på at kunne, og hun glemmer måske sin modstand mod at prøve, fordi den lille chokoladeknap er rigtigt spændende og ikke noget hun jo ellers får...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









