Annonce

Annonce

Brev:

Pludselig uro ved putning og om natten


15. september 2013

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Pludselig uro ved putning og om natten

Kære Helen.

Min datter er nu knap 13 mnd og løber rundt, hopper, danser til musik og er i det hele taget meget aktiv i sine vågne timer. Hun har gået i to måneder og er sikker på benene. Hun begyndte i vuggestue for 1,5 mnd siden og er glad derhenne.

Hun er imidlertid pludselig umulig at putte om aftenen og er vågen fra 00.00 - 02.00 hver nat, hvor hun kræver vores tilstedeværelse.

Hun har haft fast putteritual siden hun var 2 mnd og i længere tid kunne hun lægges, synges for og så falde i søvn af sig selv. Hun har sovet på sit eget værelse, siden hun var 7mnd, der ligger lige ved siden af vores soveværelse. For et par måneder siden protesterede hun, når jeg gik efter godnatsangen og jeg fornemmede, at hun havde er reelt behov for, at jeg blev ved hende. Jeg har siden ligget på madras ved siden af hendes seng indtil hun faldt i søvn, hvilket har taget 15-20 min. Nu har hun dog inden for de sidste par uger opgraderet til en times putning, hvilket er for lang tid, når jeg har to andre børn, der også vil se deres mor om aftenen. Hun virker heller ikke til at have behov for mit nærvær hun rumsterer rundt i sengen og skælder næsten ud. Hun er ikke ulykkelig, hun skælder bare ud! Men hvis jeg går så rejser hun sig og skriger, indtil jeg kommer tilbage.

Indtil for et par uger siden har hun også sovet igennem om natten. Hun har nogen gange kaldt på os og så snart en af os lagde os ved siden af hendes seng, faldt hun til ro med det samme. Nu ligger hun og rumsterer 1,5-2,5 time hver nat. Det er ikke kortere perioder spredt ud over natten, men en lang periode, hvor hun er konstant vågen. Hun opfører sig, som når hun bliver puttet - med rumsteren og skælden ud.
Vi har været enige om, at hun skulle føle sig tryg, hvilket vi har bidraget til ved at sove ved siden af hende, når hun havde behov. Men dette virker ikke som et behov for vores nærvær. Det virker som om, hun ikke kan ...


Annonce

... finde ro.

Jeg synes det kommer sent, hvis det er en reaktion på hendes motoriske udvikling eller vuggestueopstart, men kan det være det?

Jeg er ved at være godt træt - og det er hun også- af at være vågen to timer hver nat. Så jeg vil gerne finde en løsning på hendes uro, så vi begge kan få en god nats søvn. Det skal dertil siges, at hun ikke har været syg de sidste to mnd og hun virker heller ikke til at have ondt.

Om natten har vi prøvet:
- sang (det beroliger kun lidt),
- holde i hånd (det vil hun ofte gerne),
- vand (hun er sjældent tørstig om natten),
- sutteflasken (hun elsker sin flaske og drikker også 200ml, hvis hun får det tilbudt, men det er langsom hyggespisning, så den kan sagtens undværes),
- sovepose (hun bliver meget sur og sparker vildt, som om hun ikke vil have lukket sine ben inde, så den er hurtigt droppet igen),

Og om aftenen har vi forsøgt at:
- putte hende inden hun virker for træt (putningen trækker endnu mere ud),
- putte hende, når hun er fuldstændig grydeklar (putningen går ok, men natteroderiet er det samme).

Hun sover med sutteklud, sutter, bamse og dyne. Dynen (babydyne) bliver sparket af på få sekunder. Kan hun fryse og det er det, der vækker hende om natten? Hun har body og nattøj på og så har vi radiatoren til at køre og hun virker varm nok. Er der andre muligheder for at give hende noget over sig om natten, når soveposen er for trang og dynen er for nem at sparke af? Jeg tænker også nu, når den kolde tid nærmer sig.

Jeg har overvejet se-til-metoden, men er den relevant i denne sammenhæng og er hun stor nok? Det vigtigste for mig er at hun er tryg.

Jeg håber, du kan hitte hoved og hale i min forklaring. Mit største ønske ville være at kunne synge for hende og så gå, så hun faldt i søvn af sig selv og sov helt til næste morgen. Det kunne være fantastisk. Jeg glæder mig til at høre dine tanker.

Hilsen en træt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce