Svar: Fluesmækkerforklaring og farlige eventyr
Kære mor
Tak for dit brev og alle dine tanker. Du har naturligvis et eller andet sted ret i at børn tids nok kan blive konfronteret med en masse ting som hører voksenlivet til og der er ingen grund til at give dem bekymringer :) Derfor er det også vigtigt at forsøge at svare på alle de spørgsmål børnene har, uden at gøre dem yderlige usikre eller bange for ting - og ofte er meget små forklaringer faktisk nok. I takt med at de bliver ældre, så udvides deres verden og dermed også deres spørgsmål og mere uddybende svar kan komme til.
Du har naturligvis ret i at det kan være rigtig svært at forklare, hvorfor det er i orden at smække fluerne med en fluesmækker, når det ikke er i orden at træde på snegle i haven - og måske skal I anerkende at jeres datter har følelse for fluerne og derfor ikke smække dem, men i stedet, lukke dem ud af vinduet, så de kan flyve væk. En god forklaring på, hvorfor der er forskel på fluer og snegle findes der jo nok ikke.
I kan naturligvis også prøve at forklare hende at fluerne sidder på jord, kokasser og lignende og har meget beskidte fødder og at I ikke vil have dem i huset, fordi de kan sætte sig på jeres mad. I kan også prøve at forklare, at I smækker dem, fordi de så dør hurtigt - I kunne ikke finde på at tage vingerne af dem eller lignende, fordi det ville være dyrplageri osv. Men ja - nogen god forklaring er der nok ikke og helt grundlæggende så er det jo en rigtig fin holdning og medfølelse hun viser og det synes jeg er rigtig vigtigt at anerkende. Derfor kan en reaktion, hvor hun stiller spørgsmålstegn ved det I gør, også være at sætte ord på, at det er rigtigt tænkt og at det er fint at hun siger det, så hun hører at I lytter til hende og den mening hun har.
Og det samme gælder når hun bliver ældre og spørger til hvorfor I spiser dyr. I kan her naturligvis forklare at det er en naturlig del af fødekæden - større dyr spiser mindre dyr og give forskellige eksempler på dette. ...
... Det kan også være at I skal anerkende, at hun måske bliver vegetar og derfor fravælger kød og fisk ...
I forhold til at lære om døden og livet - "hvordan bliver man født?", "hvordan kommer barnet ind i maven?", "hvordan ved man at barnet skal ud?" - og til den modsatte ende "Hvorfor dør man?", "kan børn dø?", "dør du?", "hvad sker der, når man dør?" osv. så vil disse spørgsmål naturligt ofte komme helt af sig selv - ofte hos børn i børnehavealderen. Og generelt tænker jeg, at det er rigtig vigtigt at svare ærligt og være åben, når barnet spørger, men hele tiden medtænke at de måske ikke behøver få hele forklaringen med det samme.
Og nogle spørgsmål kan være rigtigt svære at svare på, fordi du måske ikke selv er helt overbevist om, hvad der egentlig er den rigtige forklaring - et spørgsmål som "hvad sker der, når man dør?" kan være et svært spørgsmål. Og her kan det nogle gange være en idé at forklare, at det er lidt forskelligt, hvad man tror på, give nogle eksempler og så spørge barnet "hvad tror du der sker?" - og så tage udgangspunkt i dette. Og det kan sagtens være at barnet siger "jeg tror vores hund nu er oppe hos morfar" og så kan du jo sagtens svare bekræftende på dette, også selvom du måske tænker noget andet "ja, det lyder rigtig dejligt, hvis de to er sammen nu" eller lignende.
Jeg tænker at børnesange og historier for børn, er en meget god måde at komme omkring visse emner og netop få drøftet lidt uden at det bliver alt for alvorligt og trist. Det hele bliver lidt mere naturligt på denne måde. Når det er sagt, så er det dog en rigtig god idé at undersøge, hvad alder forskellige historier (og film) egner sit til - der er en grund til at visse historier ikke anbefales for mindre børn. De skal have en vis alder, for ikke at blive bange for det de hører eller det de ser og det er vigtigt at lytte til dette.
Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







