Brev:
Renlighed trækker i langdrag
Kære Helen!
Jeg skriver angående vores datter på 2 år og 10 måneder og situationen vedr at blive renlig.
Baggrund: Har lillesøster på 7,5 måned og oktober sidste år flyttede vi. Hun kom i vuggestue da hun var 14 måneder, men nu går hun hjemme med mig og lillesøster alene af den grund at jeg rigtig gerne vil ha hende hér, nu jeg alligevel går hjemme med den lille og har energi til at ha dem begge hjemme (mer el mindre ik ;)) Vi ser en masse jævnaldrende børn ofte, laver legeaftaler osv og hun er meget vellidt af de andre børn, alle mødrene synes at deres børn leger rigtig godt med lige netop vores datter, samtidig leger hun også glimrende alene.
Hun hænger ekstrem meget på mig og generelt en pyldret og meget temperamentsfuld/sur pige. God til at sige fra. Fylder i landskabet... hun er også rigtig sød, omsorgsfuld og kærlig. men der er mange perioder hvor "skyggesiderne" fylder meget. Sutten og hende er uadskillige, og jeg gruer lidt for når vi gerne snart skal af med den, hva vi så har at geare helt ned på. Hun er skøn med al hendes snak, hun har et fint sprog og fortæller os mange ting og taler meget med sine dukker osv.
Den 1.7. Altså for halvanden måned siden, begyndte vi projekt renlig. I sin tid viste hun interesse for potte osv, men når vi talte om det op til 1.7. så ville hun absolut ikke prøve at sidde på toilet eller potte (men hun var så klar, holdt sig i timevis, fortalte når hun tissede og når hun havde lavet stort m.m.) så jeg lokkede med lidt slik og vupti på toilettet sad hun (nej nej heller ikke my first choice, men belønningschart og klistermærker osv duede ikke, men slik det virkede) - at finde ud af at sige til når tissetåren kom tog 6 dage, så sad den, flot, nu tisser hun dog kun på de faste tider: inden vi går ud af døren, inden lur, efter lur, af og til siger hun stadig til, men der er også uheld, hvilke hun er absolut ligeglad med.
Mht det store, her er UDFORDRINGEN for det tog fire uger før hun lavede på wc, ellers var det uheld på uheld på uheld. Og det trods dét at vi nogle uger forinden vi påbegyndte projektet havde haft to sejre med at sende prutter ud at svømme i toilettet, hvor hun selv synes det var super fedt og vi dansede sejrsdans og fejrede det. Hun har altid haft en hyggestund med at få den prut ud i bleen, ligget på gulvet hængt over en stol, så det var virkelig stort for hende når det sku ud, på den gode måde altså - det er for godt til at slippe det ud i toilettet simpelthen?! Nu kan hun nøjes med at stå lige op og ned og jeg kan bare se i hendes øjne når det sker, og så er det for sent... hun er total ligeglad med det sker, kommer og sir det til mig, jeg har prøvet at lade hende rende med det, det generer ikke voldsomt, men hun vil gerne skylles, når jeg sir vi skal det!
Den første uge var vi jo meget over hende, den næste uge besluttede vi at slappe fuldstændig af omkring det, så vi kommenterede minimalt og da hun så begyndte at ha så mange træffere efter en måned og hun så missede igen og igen prøvede jeg også at skrue bissen på, men hun virker total ligeglad hvad end attitude vi har, nu ignorerer jeg det bare og har tiltro til at det nok skal komme!
Vi har talt så meget om drilleprut, drilleblære, læst og fortalt hvad der sker med maden i kroppen og vi har endda belønnet med storfavoritterne is OG gyngetur i én pulje, hvilket hun også er godt tilfreds med! Men ikke nok til at de motiverer til mere...
Hun har næsten altid træffere når hun render nøgen herhjemme, men når underbukserne er på kan hun ikke står for ...
... fristelsen til at gøre det dér, det kan være sekundet efter hun har sagt "ja" til at sige hvis hun skal (...der er ingen faste tider for det store for hendes vedkommende og hun vil absolut kun på wc når hun selv siger det - udover at hun også går på toilet i 98% af tilfældene på de faste tidsp. ) Så det er svært at være beregnende...
Tre gange er det dog lykkedes at hun siger til selvom underbukserne er på! Flot!
Ved uheld skal jeg ikke komme for godt igang med at sige nåå hovsa du skal lige huske at sige til næste gang, eller når vi går på legeplads lige om lidt kan du sagtens sige til mor hvis du skal prutte så....eller, mor er ikke særlig glad for prut i underbukserne det skal jo i toilettet osv osv, så kan hun finde på at sige: jo det gør jeg, eller: jeg laver det på legepladsen i underbukserne eller: jo jeg gør det igen så er det din egen skyld, det må du selv om.
Jeg har aldrig kaldt det ulækkert eller vist væmmelse, men jeg kan sige ting som at jeg synes ikke det er ok at gøre det i underbukserne, næste gang skal du sige til, det skal i toilettet, du ved godt at det skal i toilettet... jeg har spurgt hende hvorfor hun gør det i underbukserne, der ved hun ikke hva hun vil svare... i starten syntes hun det var mærkeligt og at det næsten ku gøre ondt eller men når det så skete synes hun det var okay sagde hun, så nu er hun heller ikke længere tre gange femten minutter om at få lavet, men den kommer når hun sætter sig agtig.
Hun siger selv, jeg er en stor pige der ikke prutter i underbukserne men jeg tisser og prutter i toilettet. Det kan hun sige også lige efter et uheld, men måske mener hun at det er det hun gerne vil fremover.
Hun er lissom fanget mellem et ønske om at være stor og et ønske om at være lille baby... hun får så meget kærlighed, kram også efter lillesøster er kommet og vi har været opmærksomme på at lave ting kun mig og hende, cykle tur hvilket hun elsker og ja, der mangler ikke noget dér. Hun har villet alt selv spise, påklæde sig osv men nu: Hun sidder rigtig meget på mig og vil gerne mades, hjælpes - og pakkes som en Baby i håndklædet efter bad, samtidig vil hun bestemme alt og siger også: det er mig der bestemmer! Alt dette synes jeg er ok, hun ser på lillesøster og ser at babyer får meget omsorg og kærlighed, ikke at knap tre-årige ikke gør det, men det er vel et stade også netop pga al det her med storesøsterrollen og renlighed osv osv...
Jeg er ked af de spændinger der opstår i hjemmet når hun bliver vred over at få nej, når vi ikke forstår hende, når hun ikke får sin vilje, vi vælger virkelig vores kampe, og jeg er rigtig god til at få afveget mange potentielle bomber, far er ikke så god til det, han gider bare ikke den ballade, men at hun bare gør hva der blir sagt. En periode som vi er i nu med mange situationer med hendes vredesudbrud er bare så hårdt for det kan føles som om hun bare vil hænge på mig med hendes sut og virker træt meget af dagen. Eller sur. Lillesøster hun får bare en hård medfart af storesøster, og så skal der lige skiftes tøj og bruses efter uheld. Der er også rigtig mange lyspunkter og virkelig gode stunder, dem er jeg mig skam også bevidst!
Så hvad gør vi???
Er vi lige ved at være der?
Skal jeg tie fuldstændig ved uheld eller gentage mig selv?
Jeg sagde idag at jeg var træt af al det badning når der var prut i underbukser, så næste gang måtte hun komme og få en ble på når hun skulle lave en prut... det tvivler jeg på hun vil gøre, og er der det jeg vil mon?
Har du et råd?
Tak!
Kærlig hilsen
en mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.