Annonce

Annonce

Svar: Flaskestop og sove lidt længere


9. august 2013

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen og dejligt at høre at jeres dreng trives så godt og er kommet godt ind i vuggestuen:)

Rigtig mange børn vil i 13-15 måneders alderen, ofte sammenhængende med at de begynder at gå mere selvstændigt rundt, have en periode hvor de er ekstra tryghedssøgende og naturligt derfor søger deres forældre om aftenen, når de skal sove. Lidt ligesom dengang han i 8-10 måneders alderen begyndte at kravle, her kune han også virke ekstra klyngende, pylret og ville måske helst være på jeres arm.

Samtidig betyder den store motoriske udvikling også, at han har en fysisk uro i kroppen. Han har rigtig svært ved at slappe af i kroppen. Det er svært at ligge stille, han vil dreje sig, rejse sig, sparke med benene osv. og have en stor motorisk uro - og igen vil det her ofte hjælpe, at I sidder hos ham, holder ham i hånden, taler lidt med ham osv.

Det kan hjælpe til fysisk ro, hvis I kan begynde at give ham et aftenbad. Det kan være svært at nå, da han ofte puttes allerede kl 19, men det kunne være et forsøg værd med et bad i en periode og så samtidig også prøve at putte ham bare en lille smule senere. Et bad der ligger godt en time før putning kan være med til at give fysisk ro, især hvis I efter badet sørger for at frottere ham rigtig godt med håndklædet, smører ham med lidt creme eller lignende.

Efter badet, og inden han skal i seng, vil det være rigtig godt, hvis I kunne give ham en godnatgrød og en kop mælk i køkkenet. Det må gerne være letmælk, som han kan drikke af en kop. Grøden kan være havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød, som mætter godt.

Det vil være rigtig godt, hvis I kunne begynde at læse en godnathistorie for ham. Det vil sige at han ligger i sin seng, - har fået bad, grød og mælk i køkkenet, får børstet tænder og lægges så i sengen og I sætter jer ved siden af ham og læser lidt historie. Vælg en bog med en simpel tekst eller en bog blot med billeder, som I selv digter ud fra, læs og vis ham billeder, læs og vis ham billeder.

Giv ham gerne en puttebamse, slaskedukke, putteklud eller hvad I nu tænker, at han vil synes om. Der findes mange forskellige og det er forskeligt hvad børn synes bedst om, det er ikke nødvendigvis det vi voksne synes er mest blødt og sødt ... De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder bevidst at tage en puttebamse eller lignende til sig og det kan være at han allerede har noget, som han er glad for. Det kan hjælpe ham, når og hvis han vågner og er ked af det, ligesom det kan være rigtig rart at have en sådan substitut med, når man skal sove i vuggestuen :)

Og så skal I prøve at vurdere, hvor meget I skal sidde hos ham. Hvis han kan falde i søvn i løbet af 10-15 minutter, fordi I sidder der, så er det rigtig fint at prioritere dette. Det kan også være at han egentlig har det fint med at ligge lidt for sig selv, pludre lidt med sin bamse osv. og I derfor godt kan prøve at gå fra ham - for så at vende tilbage og måske sidde der et par minutter, hvor han så er klar til at overgive sig til søvnen. Det afhænger helt at, hvordan han reagerer, hvad signaler han sender og hvad han har behov for, for at falde trygt i søvn.

Med hensyn til flasken om natten, så tænker jeg at det vil være en rigtig god idé, hvis I forsøger at skrue mængden af mælk ned. Det vil sige at han over de næste mange dage skal have mindre og mindre. I stedet for 210 ml, så skal han have 200 ml, så 180, 160, 140, 120 osv. indtil han begynder at kunne undvære den - fordi hans behov for væske også nedsættes. Sammen med grøden om aftenen og mælk af kop inden han skal sove, så vil det sandsynligvis hjælpe jer til at få skruet mælken om natten ned, så han bliver bedre til at undvære den.

Når og hvis han en nat sover igennem og vågner kl 06, så skal I ikke give ham mælk der og heller ikke morgengrød - prøv så vidt muligt at holde fast i at han får morgengrød kl 7 og ikke før - netop for at han ikke begynder at vågne, fordi han er sulten kl 6. Hvis han er tørstig, kan han få vand tidlig morgen.

Med hensyn til rytme og søvnbehov, så vil de fleste børn gennemsnitligt have brug for 13 ½ -14 timers søvn i døgnet, når de som jeres dreng er 14 måneder. De fleste børn vil også inden de bliver 18 måneder begynde at springe formiddagsluren over og vil i stedet sove en lidt længere lur midt på dagen. Søvnen kan f.eks. være fordelt sådan, at barnet sover 11-12 timer om natten og 2-3 timer om dagen.

Jeres dreng sover ofte fra 19 til 05.30/06 - hvilket svarer til små 11 timer om natten og om dagen skal han så sove 2 ½ -3 timer. Han sover to gange dagligt - formiddagslur og middagslur og lyder umiddelbart til at få den søvn, som han har behov for, men I har et ønske om at få flyttet lidt på hans tidspunkter, så han måske i stedet kunne sove fra kl 20 til 06.30-07 og så stadig sove 2 ½ -3 timer om ...


Annonce

... dagen.

Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, altså en rytme, hvor barnet sover tidligt hele dagen igennem, så kan man ikke bare putte barnet senere i seng. Hvis I fra den ene dag til den anden først putter ham kl 20, så vil han ikke sove længere af den grund. I stedet skal man se på hele dagen rytme og forsøge at ændre rytmen med små bitte skridt.

Vi har alle sammen en indre rytme, den cirkadiske rytme, som styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.

Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid. Ligesom det hos jer, kan være en rigtig god idé med mørklægningsgardiner, hvor han sover, fordi det kan holde dagslyset ude af rummet om morgenen. Mørke kan være med til at gøre, at han sover måske bare lidt længere.

Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne. Derfor er det vigtigt at I er aktive med ham i hans vågne periode, at han bliver stimuleret rigtig godt både motorisk og mentalt, fordi det også gør, at han så er mere parat til at sove, når han puttes.

Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen. Det er en af grundende til at jeg f.eks. anbefaler at I giver ham en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual nu.

I skal, når I vil flytte på rytmen derfor se på: Hvornår spiser han, hvornår sover han osv. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt? Sammenlagt sover han jo den søvn han behøver - hans søvnbehov bliver dækket, men hans rytme passer ikke så godt til jeres.

Han har lige nu behov for to lure dagligt, det er naturligt, når han står så tidligt op, men på sigt vil han gå over til kun at sove en lidt længere middagslur. Men lige nu er I nødt til at ændre lidt på dagsrytmen, for at få ham til at gå lidt senere i seng og dermed sove lidt længere om morgenen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil f.eks. være rigtig godt, hvis formiddagsluren kunne ende med først at ligge omkring kl 9 i stedet for kl 8-8.30 som nu. Det vil sandsynligvis være passende, hvis den varer ca 45-60 minutter og tidspunktet passer sandsynligvis også fint med vuggestuens rytme.

Middagsluren, som så måske vil vare ca 2 timer, kan så måske ligge fra kl 13-15 og derefter vil han så som nu kunne holde sig vågen indtil han så puttes om aftenen. Måske 19.30-20.

For at nå frem til dette, så flytter man tiderne i løbet af dagen med ca 15 minutter af gangen. Det vil sige i stedet for at putte ham til formiddagslur kl. 8, så puttes han 8.15, 8.30, 8.45 osv. Dette vil naturligt også ændre på middagsluren, så den kommer til at ligge en lille smule senere end nu og igen ændrer dette så på puttetidspunktet om aftenen, så han i stedet for at sove allerede kl. 19 begynder at sove kl. 20 og sove til kl. 6.30 i stedet for til kl. 5.30...

Det er altså et spørgsmål om at flytte hele dagens rytme med ca. 15 minutter af gangen, så han ikke sover mere eller mindre end han gør lige nu - men så hans rytme ændres en lille smule.

I skal være opmærksomme på, om han nogle gange når at sove sidst på eftermiddagen. Hvis han powernapper efter kl 16, f.eks. på vej hjem fra institutionen, så kan denne søvn være årsagen til at han vågner meget tidligt. Det kan her være bedre at give ham to lure dagligt - formiddagslur og middagslur og forsøge at ændre rytmen, så han ikke står for tidligt op af sin middagslur, så han netop kan springe luren sen eftermiddag helt over.

Med hensyn til flaske, så må han få NAN 2 og NAN 3 - giv ham det I har, brug det op før I køber noget andet. Det bør være MME i flasken og det skal som sagt trappes ud. Lun mælk virker ofte mere afslappende end kold mælk, men han behøver ikke nødvendigvis få det lunet med den alder han har. Han bør ikke få letmælk i flaske - letmælk må han dog gerne få i kop, når flasken stille og roligt skal erstattes.

Jerndråber behøver han ikke at få efter 1 års alderen, men D-dråber bør han få til han er 2 år. Hvis han er god til at tygge, så kan I købe en multivitamintablet og knække den i kvarte (vigtigt, så han ikke får den galt i halsen) og give ham sådan en dagligt. Det giver ham d-vitamin og også lidt jern og andre mineraler, vitaminer osv. og han skal så ikke også have d-dråber. Multivitaminer sælges til børn 1-10 år.

Håber ovenstående hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far

Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...

Læs hele brevet og Helens svar


3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce