Brev:
Uendelig vred
Kære Helen
Jeg kan se i brevkassen, at vrede hos 4-årige ikke er unormalt, men jeg har virkelig brug for et råd. Beklager, at det bliver et noget langt indlæg.
Jeg har skrevet til dig før ift. min søns vredesudbrud, og jeg fik nogle rigtig gode værktøj, som virkelig gav pote lige med det samme. Især ift. til at stille krav. Det blev endda bemærket nede i børnehaven, hvor de syntes, at han virkelig opførte sig godt. På samme måde har jeg også anstrengt mig for selv at stille færre spørgsmål, blive bedre til at lytte til, hvad han fortæller mig og være mere rummelig.
Det gik så godt, at det var en ren fornøjelse at være sammen med ham, og jeg gik og glædede mig til, at vi skulle på en tidlig sommerferie i maj. Men den dag vi skulle af sted, fik han et kæmpe vredesudbrud – jeg var i farten kommet til lige at give ham lidt solcreme på i farten, mens han så tegnefilm uden at advare først (jeg havde travlt med at pakke færdig, og hans far var der for at sige farvel). Han skreg og spyttede, og da hans far ville hjælpe og satte ham ind i hans seng og blev hos ham, skreg han videre af sin far og smed alt ud af sengen. Til sidst gik hans far, og da han havde beroliget sig selv lidt gik jeg ind til ham, tog ham på armen og begyndte at småsludre med ham, mens jeg lavede hans frokost – talte både om det jeg var i gang med, og om det der lige var sket. Det hjalp lidt, og da så morfar kom for at hente os faldt han helt til ro og i bilen faldt han i søvn – så vi tilskrev det, de mange ting der var sket de sidste par dage og træthed. Men flyturen derned var frygtelig – det plejer han ellers at være rigtig god til, men han var sur og ville ikke sidde i sit sæde.
Vel ankommet til feriestedet, hvor vi var med hans ”bedstemor” (et familiemedlem, som han kender godt, der er på alder med hans mormor og morfar) fortsatte surheden. Den første dag klarede han uden lur og optakt til noget, men på dag to efter en hyggelig tur i poolen bad jeg ham stille om at tale pænt, som han har lært. Så blev han sur, ville ikke gå videre, og da jeg havde fået ham og alle tingene ind på værelset og troede, at vi skulle have en stille snak om at opføre sig pænt eksploderede han – helt bogstaveligt. Han hev i hår, bed, slog, sparkede, nev og spyttede – jeg gjorde mit bedste, men jeg kunne ikke holde ham i ro, og jeg kunne ikke komme væk, da han jo havde godt fat i mig. Til sidst kom jeg ud af værelset (det var en lejlighed, så jeg stod på den anden side af døren inde i stuen), men han kom efter mig ligesom om, han bare så rødt.
Til sidst fik jeg ham til at give slip på mig, og så kom jeg nok til at sige noget i retning af, at nu måtte han selv falde til ro, for der var ikke mere jeg kunne gøre. Jeg havde prøvet alt. Jeg elskede ham, men jeg kunne ikke lide hans måde at opføre sig på. Og måske kom jeg også til at sige, at han måske var bedre tjent med sin far, der er stærkere fysisk end jeg, for jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle være mor, når det var reaktionen. Det skulle jeg nok ikke have sagt, men det er svært at være rummelig, når ens armene er gule og blå, og man samtidig skal holde facaden udadtil, da jeg jo nødigt vil have, at andre dømmer min søn, for hvad jeg på det tidspunkt troede, var en enlig svale pga. træthed, nye omgivelser etc. Derefter faldt han til ro og i søvn.
Det dårlige humør fortsatte dog på turen, og det er fortsat efter, at vi er kommet hjem. Det er knap to måneder siden. Det er som at bo med dr. Jekyll og mr. Hyde. Det ene øjeblik ”jeg elsker ...
... dig mor” og det næste ”når jeg bliver stor, slår jeg dig ihjel”. Vredesudbruddene er ikke så heftige, men det virker som om, at det går ud på, at det skal gøre ondt. Han kan fx true med at kaste bøger efter mig, eller når jeg tror, at der er ro over feltet komme med sin bobble skammel og smider den på mine ben. Lige nu har jeg et blåt mærke på min arm, fordi han sank tænderne i den, da jeg vaskede hans hænder, fordi han selv nægtede. I sådan en situation er det svært ikke at komme til at skrige af smerte og skælde ud.
Jeg prøver at være rummelig og forstående, og har fx nogle gange haft held med at sætte mig med ham, mens han fx bider i min bluse og lægge hans hånd på mit bryst, og fortælle ham, at det er mit hjerte han kan mærke slå, at det banker for ham, fordi jeg elsker ham, men at det lige nu banker ekstra hurtigt, fordi jeg bliver ked af det, når han opfører sig sådan og bliver så gal. Samtidig giver jeg mig ikke og jeg siger klart, at jeg ikke vil finde mig i den opførsel. Bliver han sur, fordi han vil have en kanelgiffel, så fortsætter jeg med at sige nej ligegyldig hans opførsel. Har jeg til gengæld lovet is efter aftensmaden, hvis han spiser sin mad, så får han det stadig, selvom han inden maden opførte sig frygteligt. Er det en forkert måde at gribe det an?
Nogle gange især her på det sidste, fordi det efterhånden er en daglige ting, så må jeg indrømme, at jeg flere gange er brudt grædende sammen. Jeg synes, at det er langt mere end jeg kan håndtere. Det ene øjeblik hygger vi os, og har det noget så skægt, og så ligepludselig går han i kampmode. Jeg har endnu ikke talt med hans far om det. Mest fordi jeg ikke er klar til alle de bebrejdelser, som der vil følge med – alt er jo ifølge ham min skyld. Hvad jeg ved af, er det mig og morfar, det går ud over. De to konstante i hans liv.
Måske har han et temperament, som han skal lære (og have hjælp til) at tøjle. Det kan også være, at han bære rundt på noget vrede og følelser, som han ikke kan komme af med. Hans far flyttede jo ud for 1½ år siden, og der er ikke rigtig blevet talt om det. Det har været helt udramatisk, men i starten forsvandt hans far lidt ud af hans liv. Men han har hele tiden været der. Nu ses de næsten dagligt, da han bor lige ved siden af og har skiftet arbejde, så han kan hente. Typisk henter han op til fem gange om ugen, og her på det sidste har han også haft vores søn overnattende fra fredag til lørdag, så de har god tid om morgenen. Det er vist gået rigtig godt. De er i hvert fald altid i godt humør, når de kommer tilbage. Det kan så bare hurtigt ændre sig, når han kommer hjem. Og det er den mindste lille ting, der sætter det i gang. Men især omkring renlighed – tisse, vaske hænder og tage bad, eller hvis han får nej fx til is eller lignende. Nogle gange om aftenen, når jeg vil tage ham ud for at tisse, inden jeg putter, får jeg en hel knude i maven, fordi jeg ved, at det kan gå hen og blive meget ubehageligt. Men jeg holder stadig fast.
Morfar har foreslået at tale med en børnepsykolog. En der måske kunne hjælpe ham med at sætte ord på, hvad det er han føler. Eller måske er han bare en alt for stærk dreng, der hele tiden prøver kræfter af, og som jeg bare skal blive endnu bedre til at sætte grænser for. Jeg vil rigtig gerne høre din vurdering, for jeg er der, hvor jeg snart ikke kan mere. Jeg gruer for den forestående sommerferie, og har opgivet tanken om at tage alene ud at rejse med ham igen i år. Jeg tør simpelthen ikke.
Kærlig hilsen
En fortvivlet mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.