Brev:
Usund identifikation med Mario?
Kære Helen
Bør vi være bekymrede for vores dreng?
Vores dreng på 5.5 år elsker at spille på sin Nintendo. Han spiller hver dag, og sommetider i mange timer, det spil der hedder Super Mario. Det er helt klart den ’leg’, som han går mest op i for tiden, hvor det jo tidligere var biler, togbaner osv som optog ham.
Man kan altid diskutere, om han spiller for meget på sin Nintendo, men det er jo en sag for os forældre at styre. Lige nu går vores bekymring mere på det, at vores dreng påstår ’jeg ER Mario’. Han er meget specifik om, at det ikke er noget han leger, nej han ER Mario. Det er heller ikke en Mario-udklædningsdragt han tager på, når han ifører sig det fastelavnskostume vi købte til ham i februar - det er fordi han ER Mario.
Vi synes det er helt fint, at han leger han er Mario, men prøver også at forklare ham, at det er en leg – han er jo vores dreng, og ikke RIGTIGT Mario. Så bliver han rigtig meget ked af det, siger det ikke er en leg, og at han ER Mario, rigtigt. Han ...
... vil også gerne have, at hans venner nede i børnehaven kalder ham Mario. (Jeg har dog hørt, at de leger 'almindeligt' i børnehaven, hvor han uden issues reagerer på sit rigtige navn).
Den form for udtalelser og ’handlinger’ bekymrer særligt hans far. Jeg vil godt høre din mening om, hvordan man skal reagere i sådanne situationer? Når hans far og jeg taler om det, prøver jeg at sige, at jeg da har hørt om mange børn, som f.eks har en ’usynlig ven’ eller insisterer på, at de taler med en figur af en slags, som deres forældre godt kan se/ved slet ikke eksisterer. Er dette den samme slags ’sunde børne-fantasi’, eller hvornår går denne meget voldsomme identificering med Mario-figuren for langt?
Handler det om, at vi skal nedsætte tiden han sidder med sin Nintendo og spiller, skal vi insistere på konfrontationen med ham om, at han altså ikke ER Mario, men det er noget han leger? Eller skal vi ignorere det, for det er en fase, og det går over? Eller skal vi tage det meget seriøst?
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.