Annonce

Annonce

Svar: Vågner ofte og sover korte lure


4. juli 2013

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mia

Tak for dit brev og velkommen til :)

Din dreng er 8 måneder nu og det betyder at der sker rigtig meget med ham både motorisk og mentalt - selvom han er født i uge 38 og motorisk har haft brug for lidt mere tid, så sker der stadig meget med ham og det påvirker naturligt hans søvn både dag og nat.

Derudover så lyder det som om at I nok forventer lidt for meget af hans nattesøvn - det er naturligvis rigtig dejligt, hvis han kan sove fra kl 20 til 07 om natten uden mælk, men det giver problemer i forhold til hans indtag om dagen og jeg vil anbefale at I giver ham en flaske sen aften, før I selv går i seng. Det er helt naturligt, at han skal have en flaske f.eks. kl 23 - måske vågner han selv, smågræder og klynker på dette tidspunkt og så vil det være relevant at tilbyde ham flasken der. Og selvom han ikke vågner lidt op, så vil det stadig være rigtig godt at give ham flaske sen aften. Han vil højst sandsynligt kunne spise den mere eller mindre i søvne og det kan give jer en roligere nat derefter.

Samtidig skal hans indtag af mad om dagen øges. Han skal have mere rigtig mad og flere måltider dagen igennem. Maden han spiser, tidspunkter han får mad og mælk på, hvornår han er vågne og aktiv, puttes osv. - det har alt samme betydning for hans søvn om dagen og hvordan han sover om natten. Og her kan der godt ske lidt ændringer hos jer, som vil kunne hjælpe jer lidt videre.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, lavet med mælk, vand og fedtstof, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at gumle på selv og frugtmos på en ske. Det kan være hjemmelavet frugtmos eller frugtmos fra glas. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden flaske

Frokost 11: ...


Annonce

... Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbælker i hånden at gumle på selv. Mosen kan være hjemmelavet eller det kan være mos fra glas eller frost. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 15-15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, frugtmos eller lignende. Vand af kop.

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk - udgangspunktet er mere og mere familiemad og almindelige børnevenlige retter, det kan være forskellige risretter, pasta med kødsovs, boller i karry, laks fra ovnen, frikadeller (kød eller fiskedeller), kartoffelmos med millionbøf osv. Mad der smager af noget. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Tilbydes en godnatgrød - det kan være lidt flerkornsgrød, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.

Som du kan se, så indgår der i min dagsplan flere måltider dagen igennem. Det er ikke store mængder mad jeres dreng behøver at spise hver gang, men de hyppige måltider er vigtige. Derudover får han 3 flasker i døgnet - inden middagslur, aften og sen aften. Disse flasker sikrer hans behov for mælk/væske og ligger netop her, for at give plads til mere rigtig mad i løbet af dagen og samtidig også sikre bedre søvn og sammenhængende nattesøvn. Mit bud til jer er altså at ændre lidt på dagens indtag af mad og dermed dagsrytme.

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej og vil også anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter osv. og guides igennem måned for måned til han er 18 måneder gammel.

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce