Brev:

Far på banen

Kære Helen.

Jeg har samlet en del spørgsmål sammen på det sidste, og nu er der tid til at få skrevet til dig… ;o)

Vores dreng på 2 år og 10 måneder har altid været meget glad for sin mor. I nogle perioder mere end andre men altid med mig som et klart førstevalg, hvis jeg er der til at lege med, gøre ting som at putte, pusle, give hagesmæk på o.lign.

Det er ikke et decideret fravalg af far, da de to har et rigtig godt forhold. Min mand har altid været meget tilstede og deltagende (nogle gange også mere end jeg qua mit arbejde), og de har altid lavet mange ting sammen. Det er fx far, der kan tage ham med i værkstedet, ud at slå græs, klippe hæk, til søen og fiske etc. Men hvis jeg er der, er jeg bare den klare prioritet – så er det mig, han helst vil have til at gøre tingene, mig, der skal bære ham etc.

På den ene side synes jeg, det er dejligt, at min elskede dreng så gerne vil mig, og det er jo en kæmpe kærlighedserklæring, at han fx kan blive helt ellevild ved nyheden om, at det er mig, der putter (også selvom jeg også har gjort det de to foregående aftener), men samtidig er det også rigtig hårdt og svært nogle gange. Hårdt, fordi jeg er meget på og ikke får særligt mange ”pusterum” og muligheder for at fordybe mig i andre ting end ham, når jeg er hjemme eller ude sammen med ham. Og svært, fordi jeg ofte oplever gentagne ...

... gange i løbet af en dag at måtte sige nej til ham og skuffe eller gøre ham ked af det, fordi han hele tiden melder sig i forhold til mig.

Nogle gange fastholder vi, at far også godt kan børste tænder, putte, bade etc. og laver fx nogle små aftaler med ham om, at det er far, der bader, men så putter jeg o.lign. Andre gange føjer vi ham med de lidt mindre ting, som hvis far fx er gået i gang med at skubbe hans stol ind, og han klart kommunikerer, at det skal være mig – for husfredens og effektivitetens skyld, hvis vi fx står og skal ud af døren om morgenen. I andre situationer såsom at sidde på skuldrene af far, når vi er nogle steder, accepterer han i rimeligt ro og fred, at jeg ikke kan løfte ham så meget, og at det derfor er far, der gør det, men der går ikke mange minutter, før han igen siger, at han vil over til mig, og sådan kan vi blive ved.. Ofte går det bare nemmest, hvis jeg slet ikke er der, når det er far og ham, der skal noget.

Vi begynder så småt at overveje barn nr. 2 nu, og derfor ønsker min mand og jeg, at han kan komme lidt mere på banen i forhold til vores dreng – i hvert fald bare som en delt førsteplads ;o) Men hvordan kan vi gøre dette, uden at vores dreng kommer til at opleve det som en gentagen afvisning og et svigt fra min side, og som at jeg pludseligt ikke vil ham så meget som normalt?

Mange hilsener,
M.

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?

Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: