Svar: Svært ved at blive puttet om aftenen
Kære Konni
Tak for dit brev :)
Det er rigtigt, der sker meget med din datters udvikling i øjeblikket, som helt naturligt vil påvirke hendes søvn og det er helt naturligt svært for hende at overgive sig til søvnen om aftenen (og ofte også om dagen) :)
Din datter er igang med at kravle, rejse sig ved tingene og bruger sig selv rigtig godt motorisk. Hun er i det, der kaldes for separationsfasen og det betyder at hun lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra dig, samtidig med at hun også har ekstra meget brug for dig, brug for at se dig, mærke dig, for at vide at hun ikke er forladt. Det er helt naturligt at hun i netop denne alder kan være mere pylret og krævende i forhold til kontakt, især når hun skal sove.
Hendes motoriske udvikling gør at hun har en stor fysisk uro i kroppen. Hun har en rastløshed, det er rigtig svært at ligge stille og måske oplever du at hun, både når hun skal sove og også i løbet af natten, lægger sig op på alle fire, rokker frem og tilbage, kan ikke finde ud af at blive langt ned igen - hun græder frustreret og har brug for din hjælp.
Her arbejder tiden lidt for jer, for jo mere hun øver sig om dagen, jo bedre bliver hun til det og jo mere ro vil der efterhånden komme på hende om aftenen og om natten. Men lige nu, vil hun naturligt have en stor motorisk uro dag, aften og nat ...
Hun drømmer også meget, for alt hvad hun oplever skal bearbejdes i søvne og det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne. Ofte vil man godt kunne fornemme at hun hellere vil opleve, lege, være aktiv og mærke verden, end hun vil sove ... men søvn har hun brug for og det er vigtigt at du hjælper hende med at få sin søvn.
Og her spiller dagens rytme ind. Det er vigtigt at du forsøger at skabe en fast rytme for dagen, hvor hun sover to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur og hvor hun spiser, er aktiv osv. til fast tid. Det er også vigtigt at hun står op til samme tid hver dag - jo mere ens rytme du kan skabe, jo lettere vil du naturligt også kunne putte hende om aftenen og jo lettere vil du kunne ...
... finde det rette puttetidspunkt:)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - får ikke formiddagsmåltidet først, da hun sandsynligvis sover tidlig lur, fordi hun står tidligt op :)
Formiddag 10: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres gerne med kogte grøntsager i stykker, stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende. Og må også stadig meget gerne få grøntsagsmos med kød eller fisk - må gerne få varm mad til frokost, rester fra aftensmaden osv. Vand af kop.
Puttes til middagslur evt. med en kop lun mælk ...
Eftermiddag 15.30-16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk eller lignende med revne æbler, frugtmos mv. Vand af kop.
Aften 18: udgangspunktet er familiemad, almindelige børnevenlige retter. Der skal være mos og mad i stykker, maden skal smage af noget. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Jo mere variation jo bedre. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes evt. en godnatgrød som del af putteritualet og puttes. I følge din plan putter du hende kl 18.30-19 - jeg tænker at hun måske skal puttes lidt senere måske først kl 19.30 ... Puttes med flaske.
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Hvis du oplever at det lige nu virker at du lægger dig med hende i dobbeltsengen, så må du gerne gøre dette. Det er helt fint. Giv hende flaske imens hun er ved siden af dig, og fjern flasken lige der, hvor hun naturligt slipper den, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn.
Du må på samme måde også gerne prøve at give hende flasken i hendes tremmeseng, så hun også der får lov til at falde i søvn, hvor hun får mælk og ikke oplever et skift fra favn til seng. Lige nu er det vigtigste at få skabt den ro og nærhed, som hun viser behov for, for at hun netop kan overgive sig til søvnen:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






