Brev:
Nedtrapning amning - 7 mdr.

Kære Helen.
Jeg har en fantastisk søn på 7 måneder (født 13.11.12), som generelt er utrolig glad, lattermild og har et stort energiniveau. Da det er vores første, har jeg flittigt læst dine indlæg, men jeg mangler altid lige det sidste for, at jeg synes det passer på vores lille guldklump. Så nu tænker jeg at jeg heller må gå mere direkte til værks ☺
De spørgsmål der presser sig på er:
Han ammes pt. 3 gange om dagen. Inden middagsluren, inden sengetid om aftenen og tidlig morgen. Altså ingen ”sen amning”. Er det ok? Han sover fra kl. 20 til 05/05.30, ammes og sover videre til 07.30. Jeg har prøvet at lægge ham til ved 23 tiden, hvilket resulterede i, at han vågnede op og havde lidt svært ved at falde i søvn igen, og som du kan se ovenfor, så sover han fint uden mad hele natten. Men kommer han til at mangle mælk? Han drikker meget vand i løbet af dagen, og han har afføring hver dag, så jeg tænker han får den væske, han har brug for.
Da jeg 12. august starter på arbejde igen og min mands barsel starter, skal jeg jo også have amningen inden middagsluren væk inden da. Til den tid er vores søn 9 mdr. Kan man nøjes med to amninger til den tid? Eller skal vi supplere med mælk i en kop? Og hvad gør vi, hvis han ikke gider drikke det?
Jeg har læst mig til, at når man tager en amning væk, erstatter man den med et måltid – logisk nok. Vores søn spiser rigtig godt til frokost og aftensmad, ...
... men er ikke specielt sulten inde formiddagsluren og efter middagsluren – er det helt normalt, og skal jeg bare blive ved med at tilbyde ham lidt? Jeg kunne godt bruge lidt ideer til, hvad jeg kan servere for ham til de der mellemmåltider. Frugtmos (på nær banan) gider han slet ikke.
Pt ser vores dag sådan ud:
5: Ammes og sover videre til kl. 7.30.
08.30: Havregrød og vand af kop (spiser ikke særlig meget, ca 10 mundfulde)
09.30 Tilbydes lidt grød igen og puttes til formiddagsluren kl 10. Sover ca.1½ time for tiden.
12: grønsagsmos med kød eller fisk plus et par rugbrødsbidder med pålæg (her spiser han rigtig godt).
14.30: ammes og puttes til middagsluren. Sover har mellem 1 ½ og 2 timer for tiden.
16.30: Bliver tilbudt lidt grød, boller eller frugt – spiser en lille smule.
18: grønsagsmos med kød eller fisk (her spiser han også rigtig godt). Vi spiser lige bagefter, og der får han grønsager eller lign. fra vores mad til selv at sidde med.
Han er ret vild med at sidde selv med noget, men han har 2 tænder i undermunden og bider ret store stykker af fx rugbrødsstænger, kogte grønsager og lign., så det er lige ved at sætte sig fast. Er det bare en proces han skal igennem? Pt har det ikke siddet fast, men man bliver nu lidt bange, når han sidder der og laver opkastelyde.
19.30 Ammes og puttes til natten.
Håber ovenstående giver mening:-)
På forhånd tak for hjælpen.
Lisbeth.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






