Annonce

Annonce

Svar: Komælk til baby/børn - ja eller nej?


22. juni 2013

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære du i Spanien

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå du er blevet forvirret og det er rigtig synd, at du har skulle til en anden læge, der har sagt noget helt andet end den læge, der ellers har fulgt din datter. Jeg ved ikke, hvordan lægesystemet er i Spanien, men umiddelbart vil jeg foreslå, at du får en ny tid hos jeres tidligere læge, som kender jer, og så skal du drøfte jeres situation med ham/hende.

Jeg arbejder efter Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens retningslinjer. Anbefalingen for et barn på 10 måneder er her, at hun tilbydes ca 500 ml mælk/mælkeprodukt dagligt. Hun bør stadig få modermælk eller modermælkserstatning til hun er 1 år (ofte ammes hun eller får hun flaske 2 gange i døgnet) og derudover kan hun få lidt komælk f.eks. sødmælk eller lidt surmælksprodukt med (3.5% fedtindhold). Med mindre hun har mælkeallergi - så bør hun ikke få komælk og kan have behov for specielerstatning til hun er 3 år...

Efter 1 års alderen vil hendes behov for mælk være dækket ind, hvis hun får mindst 350 ml mælk dagligt (og max 500ml). Hun må stadig meget gerne blive ammet og komælksprodukter bør være af letmælkstypen (dvs. 1.5% fedtindhold).

Når man i Danmark anbefaler og vejleder forældre omkring kost til deres børn, så er det ud fra De Nordiske Næringsstofanbefalinger. Disse opdateres løbende ud fra ny viden og det seneste udkast til 5 udgave er fra 2012 - Nordic Nutrition Recommendations (NNR 5). De Nordiske Næringsstofanbefalinger tager udgangspunkt i den nuværende ernæringssituation i Norden.

Sødmælk/komælk indeholder især protein, fedt og kalk, hvilket børn naturligt har behov for. Men modermælk og modermælkserstatning er sammensat, så det passer rigtig godt til de mindste børn og i de fleste lande anbefaler man ikke sødmælk/komælk til børn under 12 måneder. Her er anbefalingerne i Danmark altså lidt anderledes.

I Danmark siger vi at børn fra 6 måneders alderen kan få små mængder sødmælk (max ½ dl.) og fra 9 måneders alderen kan de få en ...


Annonce

... "større mængde". Dette prioriterer vi her, fordi vi vægter meget højt, at børn så hurtigt som muligt kan spise det samme som den øvrige familie. Det betyder ikke at man skal begynde at give barnet en masse sødmælk, men er udtryk for, at hvis du f.eks. laver en kartoffelmos til hele familien og den er lavet på sødmælk, så kan I alle spise det samme... ligesom du også kan give din datter sovs osv. så hun spiser familiemad.

Det anbefales ikke at du fjerner forskellige fødevarer fra hendes kost uden at dette er aftalt med lægen og man har en begrundelse herfor - når du fjerner forskellige fødevarer fra kosten, så vil der være en risiko for at hun kommer til at mange vigtige næringstoffer og derfor ikke får det hun har behov for, for netop at vokse, udvikle sig og trives. Det er generelt vigtigt at hun får så varieret en kost som muligt, for at hun er dækket ind.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og det lyder ikke umiddelbart rigtigt at fjerne øllebrød, brød generelt og forskellige frugter ... Brød og gryn indeholder gluten, der er nogle proteiner, som kan udløse sygdommen Cøliaki. Det er en sygdom i tyndtarmen og den er kronisk og behandles ved at man undgår fødevarer der indeholder gluten. Men Cøliaki skal ikke forveksles med fødevareallergi og det er vigtigt ikke at sætte din datter på glutenfri diæt, hvis hun tåler gluten...

Da I forældre har Morphus Crohn og Colitis Ulcerosa kan der naturligvis godt være nogle arvelige hensyn at tage i forhold til kosten I tilbyder jeres datter og herunder måske også være nogle overvejelser omkring forebyggelse af Cøliaki. Men det er en lægeopgave at vurdere dette og det er generelt vigtigt ikke at udelukke fødevarer fra kosten, fordi det så kan blive sværere at stille en diagnose. Og det er vigtigt at det er en læge, der er specialiseret indenfor området - som rådgiver jer og ikke en "tilfældig vikar", som ikke ved nok om jeres datter og jeres familie:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og derudover vil jeg sende dig lidt forskellige link i en separat email:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce