Svar: Kæmper når hun skal sove II
Kære Tanja
Tak for dit brev :) Jeg vil gerne prøve at uddybe :)
Det er rigtig svært at finde balancen mellem at aktivere hende og også give hende ro - når jeg mener at du skal prøve at skærme hende, så er det i forbindelse med at hun skal sove.
At skærme hende, kan f.eks. være ved at hun netop sidder i barnevognen, kikker på det I kører forbi, men ikke aktiveres meget, evt. med lidt i hånden, som hun kan sidde og sutte på, fordi det at sidde og sutte imens vognen triller kan virke næsten meditativt og få hende til at koble fra.
At skærme kan også være at putte hende indenfor i et værelse, hvor der er frisk luft (åbne vinduer før søvn), nedrullede gardiner, så værelset er mørkt, ingen forstyrrende lyde fra fjernsyn, radio eller lignende. 
At skærme er også måden du putter hende på, svøber hende i dyne, sovepose eller lignende - hvis hun har brug for det og ikke stritter imod, for så er det bedre at du hjælper hende til ro uden. 
At skærme kan også være at du lægger dig ved siden af hende, holder hendes hænder, holder hænderne på hende, så du med dine hænder hjælper hende til fysisk ro og samtidig måske stryger hende over "det 3. øje", synger den samme dæmpede sang eller siger "sshh-sshh" eller lignende, som fast ritual. Måske skal hun ammes inden søvn og skærmes, fordi hun på den måde ligger tæt med dig og lulles til ro netop med din nærhed og mælken i maven. 
Og at sikre hende aktivitet i de vågne perioder er på samme måde vigtigt. Der skal være forskel på de tider, hvor I er aktive og de tidspunkter, hvor hun så skal hjælpes til at sove. 
Aktivitet er motorisk aktivitet, hvor du hjælper hende med at trille, tumle rundt, drejer hende i alle retninger, cykler med benene, hopper med hende osv. At få et bad inden middagsluren kan være med til at hun bruger sig selv rigtig meget motorisk og det kan give en motorisk større ro, når hun så skal sove, hvis badet ligger 1-1.5 time før hun puttes. 
Det er også mere mental træning, hvor hun koncentrerer sig om at pludre sammen med dig, efterligne de lyde du laver, kommunikerer bevidst med dig, hvor I synger fagtesange og hun prøver at efterligne de fingerbevægelser du laver. Mental træning er også i forbindelse med ...
...  måltidet, hvor hun tilbydes mad i hånden, som hun skal føre til munden og sidde og gumle, opbløde med spyt, fornemme, sutte på osv.
Du spørger, hvad du skal gøre, når hun ikke vil være i stillestående barnvogn, når hun ikke vil trille, når hun ikke falder i søvn på denne måde - og jeg tænker: Hvad oplever du virker? Hvornår og hvordan falder hun i søvn bedst? Der må være et eller andet, hvor du oplever du bedst for hende til ro og det kan være en idé at bruge dette - hvis hun er nogenlunde let at få til at sove om aftenen, så er det måske en idé at bruge samme putteritual i løbet af dagen ... 
Det kan også være at hun ikke er træt nok, når du forsøger at putte hende eller at hun måske er for træt. Det handler meget om at finde det rigtige tidspunkt at putte hende på. 
Du skal forestille dig at der kører et søvntog og det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for sent til toget, så er det enormt frustrerende at vente på det næste tog og barnet vil naturligt protestere mod at skulle sove, barnet er ikke parat. Det samme sker, hvis man kommer for tidligt til toget - det er ligeså frustrerende. Hvis ikke puttetidspunktet passer med det tidspunkt, hvor søvntoget kommer, så kan man ikke sove og så er det frustrerende for både forældre og barn. Nogle gange må man derfor afbryde putteritualet og vente på at søvntoget kommer forbi - og søvntog kører ofte med 20-40 minutters interval.
Det er her en rigtig god idé at arbejde på en fast dagsrytme, med faste stå op tidspunkter og faste spisetider, fordi det vil hjælpe jer til at finde ud af, hvornår jeres datter er mest parat til at blive puttet og derfor puttes bedst. Og det er derfor rigtig godt, at du fortæller at I forsøger at følge en rytme, som I nu fornemmer passer til hendes alder - det er et skridt i den rigtige retning - og måske skal denne rytme så tilpasses +/- 20-40 minutter, fordi hendes søvntog kører der:)
Når alt dette er sagt, så skal det naturligvis også siges, at I måske skulle få tjekket, at hun ikke har problemer med ørerne eller andet, som kan forklare hvorfor hun har svært ved at sove.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud?  Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
 
			







