Brev:

Dybt bekymret mor

Hej Helen!

Nu er jeg simpelthen nødt til at skrive til dig, har haft meget gavn af din side:-)

Jeg fødte i marts 2013 den dejligste søn (41+0), vandet gik og fødslen varede 18 timer, 2 timer med presseveer, umiddelbart en ukompliceret fødsel..

De første 14 dage gik helt fantastisk, ingen gråd bare ren idyl:) Det skal lige siges at han havde nogle heftige skrigture på sygehuset imens vi var indlagt på patienthotellet, hvor han skreg til han blev helt blå om munden og blev tilset af børnelæge, der mente han have et godt temperament, men ellers som han skulle være.

Efter de første 14 dage hjemme, starter skrigturene igen, men vi ved nu det kan afhjælpes ved at give ham et pust i hovedet. Og som regel hjælper det at blive lagt til brystet. Her starter dog lidt småbekymringer fordi jeg føler han græder af smerte når han græder. Efter den første måneds tid starter bekymringerne rigtigt, jeg begynder at lægge mærke til en masse ting ved ham som jeg ikke kan få ud af hovedet, fordi jeg simpelthen ikke ved om det er mig der overdramatiserer, om der reelt er noget alvorligt i vejen eller om det er mig der ikke stoler på lægen. Men i hvert tilfælde lægger jeg mærke til han har MEGET tydelige blodåre på hovedet, han taber sit hår ovenpå hovedet (det er ved at gro ud igen), han har 3 hævede lymfeknuder 2 i nakke en lidt større på halsen omkring en valnød i størrelse på halsen, han har af og til pupilforskel (ret tydeligt), døjer med abnormt meget luft i maven(kæmpe prutter og mange), lille rødt mærke ovenpå hovedet lige ved det bløde punkt, bliver senere ramt af forkølelse, klør sig meget i ansigt, eksemlign på kinder men kan holde det nede med fed creme og arp i hovedbunden.

Til 5 ugers undersøgelsen siger lægen at jeg ikke skal bekymre mig om lymfekirtlerne og de forskellige pupiller og at han virker som han skal. Jeg får dog en tid ved en øjenlæge, som siger det samme, jeg er uddannet optiker og bekymre mig da jeg er bange for det er noget alvorligt. Efterfølgende er det nu den anden pupil der er størst når jeg opdager det, får helt ondt i maven. Har ...

... også været til ekstra lægetjek med kirtlerne da jeg simpelthen bekymrede mig for meget, men han siger bare det er meget normalt. Og han forventer de går væk ved 2-3 års alderen. Alt i alt har jeg fået afvide af flere at jeg ikke skal bekymre mig.

Ud over alt dette er han en glad dreng, der virker meget moden, pludre, kan næsten holde sit hoved selv, ligger på maven og løfter hovedet og græder kun når han får de heftige skrigture. Han gider ikke putte så meget, vil helst ligge selv og slå til tingene på sit legetæppe, eller snakkes med imens han ligger der, vil gerne hyggeammes og elsker at være på vores skulder og gå rundt med os og kigge. Han er rigtig begyndt at undersøge hans hænder og sutter på dem og savler en del, smager på sin tunge og fægter med arme og ben. På mange områder syntes jeg han virker mere moden og ældre end sin alder end de andre babyer i mødregruppen.

I princippet har jeg fået de ting tjekket som jeg er nervøs for (selvfølgelig ikke i dybden af en børnelæge osv) og har fået afvide jeg ikke skal bekymre mig, men åhhh ha det er svært.

For at sige lidt om mig selv så bekymrer jeg mig også mere end sædvanligt og det er da gået helt amok efter jeg har fået ham. Men er tilmed også dybt ked af at han har de kirtler og forskellige pupiller af og til. Så syntes også jeg har grund til bekymring. Mest af alt har jeg bare behov for at komme af med alt dette.

Men har også behov for at få afvide at min søn er helt normal og sund/rask. Jeg er den første i min vennekreds med barn, så ved ikke hvad der er normalt, men når lægerne har spurgt om han ellers er normal kan jeg jo kun svare JA. Der er ikke andre der har nævnt nogen bekymring for ham.

Skal jeg lade være med at bekymre mig? Er det evt mit problem mere end min søns? Har jeg behov for psykologhjælp evt? Eller er det ok jeg bekymre mig så meget? Kan næsten overbevise mig om der er noget alvorligt i vejen med ham.

Når alt dette er sagt, så kigger jeg på min dejlige dreng der ser helt normal og skøn ud! Men føler jeg bruger mere tid på at bekymre mig om ham end at nyde ham.

Hilsen

Læs Helens svar »

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar

6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Søvnproblemer - 2 måneder

Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...

Læs hele brevet og Helens svar

2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)

Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...

Læs hele brevet og Helens svar

6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Sikring af familieliv med ked baby

Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...

Læs hele brevet og Helens svar

5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: