Brev:

Udbrud om at flytte hjemmefra

Hej Helen

Jeg skriver til dig igen, fordi jeg har et par ting, jeg gerne vil vende med dig.

Denne gang omhandler det mest L, på 5 år, som har det lidt svært i øjeblikket. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg gør for stort et nummer ud af det (min mand synes jeg tænker for meget over tingene og bekymrer mig unødigt, da han mener at børn reagerer umiddelbart og hurtigt er ovre tingene igen). Nå men til sagen. L er generelt en dejlig glad pige med masser af energi, gode ideer, en levende fantasi og krudt i bagen. Det eneste vi hører fra børnehaven er, at hun altid er glad og med på det hele, hun har en veninde hun foretrækker at lege med, men er god til at lege med mange forskellige. Rent motorisk er hun også meget dygtig og har altid været det, hun er stærk og elsker at bruge sin krop. Hun har mange legeaftaler med mange forskellige piger, både fra børnehaven og fra vejen, hvor vi bor. Hun vil gerne bestemme, men er også god til at lade andre have en mening. Det eneste negative vi hører er, at man indimellem skal bede hende om ting mange mange mange gange førend hun reagerer, og det billede kan vi sagtens kende herhjemme fra. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor de skal på legepladsen, så er L ofte en af de sidste, der kommer ud, fordi hun ikke kommer i flyverdragten el. lign. Hun er en viljestærk pige.

Jeg har tidligere skrevet lidt omkring lillesøster F og at hun er meget glad for mor, og har haft svært ved adskillelse. Det går stille og roligt fremad, dog er hun ikke kommet på sit eget værelse og sove om natten endnu. Jeg føler et naturligt behov for at have hende hos mig, da jeg kan mærke at det giver hende tryghed. Jeg har været meget opmærksom på L i denne forbindelse, og på at give hende noget opmærksomhed i form af, at jeg laver mange ting bare hende og jeg. Tager en fridag med hende, leger på hendes værelse, hvilket hun elsker, går nogle aftenture, bager, etc. Men jeg kan mærke på hende at hun har det svært. Den seneste tid er hun begyndt at sige, at nu flytter hun hjemmefra, for hun vil ikke bo hos os mere, fordi vi eksempelvis hælder mælk op til Filippa først, kysser Filippa farvel først, eller lign. ...

...

Det smerter mit hjerte når hun siger sådan, for den følelse hun har, er jo reel. Pigerne har i den grad deres kampe og det ender ofte (hvis ikke altid) i konflikter, når de er i samme rum. Det er virkelig frustrerende. Jeg forsøger at undgå at blive konfliktmægler, men i stedet forholde mig neutral og hjælpe dem videre, men det er svært. Jeg har en fornemmelse af, at Lærke føler hun ofte er den, der bliver skældt ud. F har lært at sige dumme L, og hun har fundet ud af, at det har en effekt hos L, så det bliver flittigt brugt. Det gør naturligvis L sur, og hun reagerer enten fysisk (aldrig hårdt, men hun får lige et skub eller et lille klap på hovedet).

Hvor ’alvorligt’ skal jeg tage L’s udbrud om at flytte hjemmefra og hvad stiller jeg op? Jeg er med på, at positiv opmærksomhed er vejen frem, men jeg synes at det er, hvad jeg praktiserer i forvejen.

Noget andet er, at L ofte skal have tingene at vide utrolig mange gange førend hun eksempelvis tager tøj på om morgenen. Jeg synes generelt at jeg er tålmodig og taler pænt, men indimellem, når vi har travlt, så må jeg tale med store bogstaver. Og så bliver hun ked af det. Har du nogen gode tip her?

En tredje ting er at jeg synes det kan være svært at få L i tale. Ofte når hun kommer hjem fra børnehave og vi snakker om, om vi har haft en god dag, så siger hun tit: Mor jeg gider altså ikke lige snakke om det. Det er svært at trække bare et eneste ord ud af hende. Andre gange, såsom i går, fortalte hun glad, at nu var hende og Simon (en ven fra børnehaven) blevet kærester igen, for de havde kysset ude i busken på legepladsen og så snakker vi lidt om det. Sådan er det ofte: jeg spørger og spørger til hendes dag, og hun gider ikke rigtig snakke.

Jeg fortæller selv om min egen dag, og hvad jeg har lavet, at det har været en god dag fordi sådan og sådan. Jeg spørger tit ind til nogle ting, som jeg ved de har lavet i børnehaven med tanke på at gøre det nemmere for hende at snakke om. Det skal også nævnes, at hendes far ikke er det store snakkehoved. Er det normalt for hendes alder?

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen
en (måske lidt for) bekymret mor

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar

25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar

30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: