Brev:
Hvordan håndteres manglende reaktion
Hej Helen
I dag da jeg skulle hente vores ældste pige på 2½ i dagplejen og bad hende tage sit overtøj på så vi kunne komme hjem, gav hun sig bare til at løbe fjollet rundt med det. Jeg bad hende flere gange om at tage det på og spurgte om hun selv ville tage det på eller om jeg skulle hjælpe hende, men hun ville åbenbart hellere fjolle. Jeg må tilstå at jeg i mit baghoved også var bevidst om, hvilket indtryk jeg som mor gjorde på dagplejeren. Jeg kan forestille mig hun synes vi ikke er så "disciplinerede" (forkert ord, men kan ikke lige ramme det rigtige) for vi afleverer ikke altid på det samme tidspunkt og mens jeg har været på barsel er det tit blevet kl. 9 snarere end de ønskede kl.8 fordi det har været et hyr at få to børn (og deres forældre :-) ) op af sengen, selvom de ikke altid er helt udhvilede og ud af døren - hvor hun jo dagen igennem får 4 børn i og ud af tøjet og ud af døren (ved ikke hvordan hun klarer det! :-) ).
Det er ikke noget hun siger men mig der tænker det nok fordi jeg selv synes det er lidt en falliterklæring at det skal tage 2 timer fra vi starter med at prøve at vække børn til vi er ude af døren.
Men udover at tænke på hvad hun evt. tænker så vil jeg jo først og fremmest gerne gøre "det rigtige". Læser en del om børneopdragelse og synes også jeg har fået mere forståelse for nogle ting. Men hvordan håndterer man når nu vores datter ikke gør hvad vi beder hende om (hvilket selvfølgelig er meget naturligt ikke altid at gøre). I det konkrete tilfælde endte jeg med at "indfange" hende og under hendes protester give hende tøj på. Lillesøster på 9 mdr var med og kravlede op af mit lår hvorefter storesøster gentagne gange skubbede til hende, selvom jeg sagde til hende at det vil jeg ikke have og prøvede at dreje os væk fra lillesøster, så storesøster ikke kunne nå hende (indtil dagplejeren heldigvis tog lillesøster op og snakkede med hende).
Hvor mange gange "bør" man sige "jeg vil gerne have at du tager dit tøj på nu". Og er der en bedre måde at gøre det på end til sidst at give hende tøjet på. Jeg ved fra dagplejeren at storesøster er temmelig selvhjulpen derhenne. Nogle gange vil hun ikke, men så "snyder" dagplejeren hende til det ved at spørge, hvem der får tøjet først på eller lignende.
Derhjemme er det begrænset, hvor meget hun selv tager tøj på. Støvler tager hun selv på, men ellers vil hun helst at vi gør det - eller vil bare ikke i tøjet. Og når vi i forvejen har brugt 2 t på at komme op, få tøj på, overstået toiletbesøget, fået noget morgenmad og altså skal til at afsted, så synes jeg ikke der er ubegrænset tid til at vente på at hun får sit tøj på - selv. Og da slet ikke når jeg om kort tid skal på arbejde igen.
Det skal siges at hun normalt ikke gør lillesøster noget men er utroligt kærlig og ikke har vist nogle tegn på at reagere over at være blevet storesøster.
Jeg tager mig gentagne gange i at sige "skynd dig", "hvis du skynder dig så...", "vi skal skynde os at...". Og synes det er meget uheldigt. Men ...
... synes også vi har alt for lidt tid til rigtigt samvær og synes det er ærgerligt, at den tid der er den ofte går med at ting bare tager utroligt lang tid.
Vi skal diskutere om tandbørstningen - her er jeg nu begyndt at lægge hende på gulvet og holde hende fast for at børste hendes tænder. Synes virkelig det er ubehageligt, men når jeg efter gentagne gange at have bedt hende om at åbne munden ikke har haft held med det og til sidst siger at enten åbner hun munden når jeg har talt til 3 eller også holder jeg hende, så synes jeg ikke jeg har noget valg. Det skal siges at hun er sprogligt meget fremmelig og fuldt ud forstår den slags beskeder. Normalt ender tandbørstningen heldigvis med at vi bliver enige om at jeg slipper grebet i hende på gulvet, så jeg kan børste færdigt uden at holde hende fast.
Men hvor er det træls. Det er jo nok en naiv forventning at tingene bare løber som smurt med et barn men jeg synes bare vi har så meget spildtid med diskussioner hvor hun hellere vil drille/løbe væk/protestere mens vi er i gang med at skifte hende eller børste tænder eller give hende tøj på. Tid som vi hellere havde brugt på efterfølgende at lege når det praktiske var overstået. De seneste par aftener har jeg prøvet i lidt højere grad at lege med - f.eks. leget at hun var en lille lyserød gris og sagt sjove lyde - og det har fjernet nogle af kampene. Men hvor tager det dog lang tid! Et eller andet sted er det jo nok en ond cirkel for jo længere tid der går med det praktiske desto mindre tid er der til det sjov og desto mere har hun brug for kontakt med os og får måske lyst til sjov og ballede under det praktiske.
Hvad er normalt? Og hvad kan du anbefale? Kan vi få det praktiske overstået hurtigere? Hvordan bør man reagere når hun ikke reagerer (hvor mange gange skal man bede om at hun gør noget før man selv gør det), hvordan får vi tid til at øve at hun tager tøj osv. på selv når der ikke rigtigt er tid - for den er brugt inden vi kommer så langt og hun vil også hellere hjælpes.
Glæder mig til at høre svaret.
Den frustrerede mor
P.S. tænker at fjolleriet hos dagplejeren i dag måske også var lidt usikkerhed overfor hvordan man skal opføre sig ifht. de andre 3 børn (som alle er yngre end hende) når nu pludselig ens mor og lillesøster også er der. Hun har gjort det samme, hvor bedsteforældrene kom på besøg og hun bare fløj omkring og grinede helt vildt, mens hun smed alle legesagerne ned på gulvet som om hun var helt høj - jeg tænker at hun måske ikke ved hvordan hun skulle håndtere følelsen af glæde over at se bedsteforældrene kombineret med lidt generthed.
P.P.S Generelt er vores datter glad og trives fint. Hun er dog utroligt træt, især når vi henter hende og det bliver ikke bedre af at vi prøver at få hende noget før op (fra kl.7 til kl.6) fordi der skal være tid til at aflevere 2 børn når jeg starter mens hun ofte først falder i søvn kl.21 selvom hun er kvæstet kl.18 og kommer i seng omkring kl.20 (vi havde faktisk fået rykket det en time inden vi skiftede til sommertid).
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor