Svar: Selvdestruktiv om natten

---

Kære Anne

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig ...

Det lyder for mig som om at der er tale om to forskellige ting. Faktisk lyder det som om at jeres datter om natten nogle gange får et anfald af natteskræk. Det I oplever om dagen handler om alder og anfald af fortvivlelse.

Natteskræk er ikke det samme som mareridt. Natteskræk ses ofte først på natten hvor mareridt ofte ses hen mod morgenstunden. Et barn der vågner af mareridt vil vågne og kalde på mor eller far, vil græde og vil sidde op og være vågen, når man kommer ind til barnet og barnet vil lade sig trøste og berolige og falde til ro med jeres nærhed og fysiske kontakt.

Natteskræk opstår i den dybeste søvn og det betyder at barnet sover, når det har anfald af natteskræk. Barnet skriger, det kalder ikke på mor og far, men man vækkes af barnets skrig og gråd. Når man kommer ind til barnet, så sidder det ofte op, har måske åbne øjne, men taler usammenhængende og virker konfust. Og et barn vil med natteskræk vil ofte ikke lade sig trøste, men vil skubbe forældrene væk. Det vil ikke holdes om, vil ikke tages op.

Natteskræk kan ses i forskellige grader. Nogle børn får et mildt anfald, der vare få minutter og herefter kan barnet så puttes og sove videre, andre børn får et længerevarende anfald. Hos nogle børn ser man et anfald der næsten minder om et angstanfald, hvor barnet ryster over hele kroppen, trækker vejret overfladisk, har høj og hurtig hjertebanken, sveder osv. Og hos nogle børn ser man faktisk også at barnet gør skade på sig selv. Nogle børn river sig, nogle gange river de sig til blods, nogle børn trækker totter af hår ud af hovedet, nogle børn slår sig selv med legetøj eller banker hovedet voldsomt ind i sengen.

Børn med natteskræk skal normalt ikke vækkes, men skal hjælpes til at sove videre. Men hvis barnet har et meget voldsomt anfald og yder skade på sig selv, så skal barnet vækkes. I er nødt til at hive hende ud af den søvn hun er i. Det skal I naturligvis gøre så stille og roligt som muligt, f.eks. ved at tænde lys, tage hende op, prøve at give hende noget at drikke eller lignende. Nogle gange kan det være nødvendigt at gå ind i stuen og sætte sig med hende der og atter få ro på. Og så skal I indstille jer på at det ofte vil tage lidt tid, før hun så er parat til at sove igen og hun vil naturligt ikke forstå hvor for I vækker hende om natten. Hun er ikke bevidst om at hun har dette anfald, for hun sover imens det sker ...

Hvis hendes anfald af natteskræk kommer så hyppigt og på tidspunkter, hvor I næsten kan sætte uret efter det, så kan det være en rigtig god idé at I prøver at vække hende lidt ca 15 minutter før I erfaringsmæssigt ved at hun vil få et anfald. I behøver ikke vække hende helt, ofte vil det være nok at hun lige blive sat op, får lidt at drikke og derefter så bliver puttet igen - men netop det at hun lige kommer op i søvnstadier, sover lettere og derefter sover videre, kan faktisk gøre at hun ikke efterfølgende kommer så langt ned i søvnen, hvor hendes anfald af natteskræk opstår og derved kan det undgås.

I kan læse mere om natteskræk og mareridt i min bog "Helens bog om børn ...

---

---

... og søvn".

Det I oplever om dagen handler som sagt om fortvivlelse. Jeres datter er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og netop i denne alder vil børn naturligt vise mere temperament, egen vilje og ja - selvstændighed. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen.

Jeres datter kan være så sød, charmerende, glad og sjov og så pludselig skifter humøret og alt er galt, verden bryder sammen, intet er som det skal være og hun bliver bare dybt ulykkelig eller vred. Det er ofte over ting, der i jeres øjne virker som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Og det er rigtig vigtigt at I viser hende, at I forstår hende.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle. Aggression, hysteri, frustration og fortvivlelse hører alderen til, men det er vigtigt at barnet føler sig forstået og mødt og det er vigtigt at I kan rumme de stærke følelser hun har.

---

---

Når jeres datter har fortvivlelsesanfald, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget bestemt osv. Det kan som sagt være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det og det er vigtigt at I sætter ord på. Det er vigtigt at I siger til hende at I godt forstår at det er rigtigt irriterende at hun ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan, eller at det også var dumt at I gav hende den røde kop, når hun nu hellere ville have haft den blå ....

Det er også vigtigt at hun føler at I ser hende og inddrager hende. Det betyder rigtig meget for hende at føle sig som en del af familien og ofte er det ikke et spørgsmål om at I skal lege sammen, men derimod et spørgsmål om at være sammen. Det er svært at lege alene og det er naturligt at hun protesterer, når I ikke vil lege med hende. Og nogle gange så skal I invitere hende med i de ting I laver. Hun kan sagtens hjælpe til med at dække bord, tømme opvaskemaskine, lægge tøj på plads, tørre støv af osv. Og hun vil elske, hvis I på den måde inddrager hende i de ting I naturligt også skal lave.

At hun er blevet storesøster gør naturligt hendes behov for at have en rolle i familien større og det er vigtigt for hende at føle, at I ser hende og prioriterer hende. At inddrage hende i praktiske ting, hvor hun føler at I har brug for hende og hvor I fortæller hende igen og igen, hvor dejligt det er at have hende til at hjælpe jer osv. vil naturligt være rigtig dejligt for hende. Det vil jo synliggøre, hvad det er hun kan, som lillesøster ikke kan ...

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---