Brev:
Motivere til at prøve nyt

Hej Igen Helen.
Tusind tak for dine svar. Det satte nogle tanker i gang, bl.a. da du skrev, at det var vores behov at J på knap 3 år bliver klippet og bestemt ikke hans behov. Så jeg forsøger at leve med at han kommer i børnehave med morgenhår (jeg forsøger at rede og gøre vådt, men det hjælper ikke meget) Men meget af problematikken handler også om, at han ikke kan lide at vi rører ved hans hår, heller ikke når der bare er at ae/nusse..
Mht. spisning, så går det lidt bedre. – Ikke med at spise mere, men med at han ikke går rundt med maden, og så øver vi at han selv skal gå ud med tallerkenen, når han er færdig, netop så han ved, at måltidet er slut og hvis han skal have mere, så er det nu. Intet at dette virker dog de dage han er sprunget over middagsluren. Det er altså en svær tid, for han kan ikke helt undvære luren, men er heller ikke altid træt nok til at falde i søvn til middag.
Men dette brev handler om storebror K på 5½ år. Han er en sensitiv dreng, som vi nok har stillet for få krav til og været ”curlingforældre” for, fordi han er så sårbar. Dette gik op for mig for nogle år siden, og vi har siden forsøgt at motivere ham til selv at gøre ting, til at rykke og kunne udfordres. Men udfordringer og krav er bare det værste han ved. Han vil helst gøre alting på samme måde hver gang (eller at mor skal gøre det). Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare ham/hjælpe ham med, at nogle ting kunne være hensigtsmæssigt at ændre. F.eks. spilder han stort set hver dag, når han spiser morgenmad, men vil ikke høre på at man kunne putte mindre ...
... havregryn på skeen, eller holde anderledes på skeen. Han holder som da han startede med at holde på en ske, altså med knyttet hånd og med albuen på bordet.
Han vil heller ikke høre tale om, at han kan hvile hånden/underarmen på bordet, når han tegner. Så det er smaddersvært at tegne indenfor stregerne når bevægelsen kommer helt oppe fra skulderen. Han tegner desuden kun de ting som jeg eller børnehaven har øvet med ham. Dvs. ca. 4 forskellige ting, som altid ser ud på samme måde, og kun et motiv pr. tegning. Han vil heller ikke smage nye ting eller prøve noget som kunne se svært ud. Han vælger f.eks. altid de spil på Ipad’en som jeg egentlig havde tænkt var til lillebror. Han vil ikke selv tage tøj på, hvis det vender vrangen ud, fordi han ikke vil tage det af på en anden måde end han plejer, og der derfor vender forkert når han har taget det af.
Jeg forsøger nogle gange at lave lidt konkurrence mellem drengene, f.eks. om hvem der først kommer ud og få tøj på, fordi jeg ved at K er den hurtigste til lige netop det. Men kommer han ikke først på badeværelset, vælter hans verden, og han kan græde i flere minutter.
I børnehaven vælger han ikke selv noget nyt, men leger det han plejer sammen med de samme drenge. Dernede gør han altid hvad der bliver sagt, så vi har aftalt at de ind imellem skal sige han nu skal han. F.eks. tegne eller klippe. Hvis det da bare var så let hjemme, men det er klart at det er hjemme man afprøver og reagerer.
Hvordan motiverer vi ham bedst til fremskridt?
Tak for en god brevkasse.
Med venlig hilsen
Mor-til-to-drenge
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





