Annonce

Annonce

Svar: Andres mening om vores drengs udvikling


6. februar 2013

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og tak for dine søde ord til mig om både mine bøger og mine svar i brevkassen - tak! :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og lad mig med det samme sige, at jeg nu ikke er så bekymret for din dreng og hans udvikling. Det lyder for mig som om at han er rigtig godt igang med at udvikle sig både motorisk og mentalt og at det er ligesom det skal være :)

De normale rammer er meget vide og derfor er det meget svært, hvis man sammenligner med andre børn. For børn er så forskellige og det skal de have lov til at være. Og det er naturligvis problematisk, hvis en dagplejer sammenligner børnene, så man som forældre bliver usikker og føler at der er noget galt med ens barn. Har man en bekymring, så skal man naturligvis sige det og så skal der handles på det, men handler det om at børn er forskellige, så skal man lade dem være forskellige og se forskelligheden som noget godt :)

Med hensyn til at lære at gå, så har dette forskellige faser, som barnet skal igennem. Og jeres dreng lyder til at være godt igang. Man skal være særligt opmærksom, hvis barnet slet ikke går igang med at gå eller vise tegn på at ville gå og man skal også reagerer, hvis et barn på 18 måneder ikke går.

I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.

I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.

I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.

I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.

I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.

I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.

Jeres dreng lyder til at være rigtig godt igang og lyder til at være i fase 3. Han går med støtte, bruger sin gåvogn og trasker lystigt frem og tilbage. ...


Annonce

... Stille og roligt skal han finde modet til at slippe, prøve at gå lidt uden at holde i noget, men det skal nok komme hen af vejen.

At han pylrer, bliver ked af det, når nogen kommer og går, at han klynger sig, helst vil sidde hos eller bliver ked af det, når han sættes fra jer - det er alt sammen helt naturligt og hører alderen til. Han er stadig så lille at han ikke ved, hvor I er, når han ikke kan se jer. Han forstår ikke hvor I går hen og han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I kommer om 5 minutter eller om 5 timer. Han skal hjælpes til at finde ud af at det er okay at I går, at I ikke går fra ham og han skal stille og roligt lærer at han kan søge jer, kravle ud til jer, kalde på jer osv. når han har brug for jer. Det lærer han hen af vejen, netop ved at I viser ham at I er der, vinker farvel, når I går og f.eks. dagplejer trøster ham og hjælper ham videre ... Alle børn har perioder, hvor de er pylrede og søger ekstra voksenkontakt og nærhed!

At han kan have svært ved at rumme de andre børn ... tja, lydniveauet kan også være højt og han kan jo ikke flytte sig. I og med at han ikke går endnu, så kan han ikke fjerne sig fra de andre, søge afsides, hvis han har brug for det - og så kan han kun græde og blive ked af det, for at vise, at han har brug for at blive taget lidt væk, har brug for at være lidt på afstand. Det er okay - det lyder helt normalt, for hans alder, synes jeg.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Og ja - hans ører kan naturligvis godt spille ind. Både på hans sprog og på hans følsomhed overfor de andre børn. Hvis han i længere perioder ikke har kunne høre på grund af væske i ørerne, så vil dette naturligt forsinke hans sprog. Verden opleves som med vat i ørerne ... Så får han dræn, der skabes passage og pludselig kan han høre. Sikke en voldsom verden han så er i - alle de lyde der er. Det bliver han naturligt træt af, det påvirker ham, hans overskud og at han har svært ved at rumme de andre børn, tænker jeg ikke behøver skyldes at drænene sidder forkert eller er faldet ud, men at han jo netop hører mere nu ...

Det er rigtigt synd at dagplejer gør dig usikker og giver dig følelsen af at være en dårlig mor - det er naturligvis ikke rimeligt. Og jeg synes du skal tale med din kæreste/mand om hvordan I skal reagere på dette. Uden at genere nogen, så kunne du måske godt sige til hende "jeg bliver ked af det, når du siger sådan om min dreng" - det er ærligt og åbent og helt reelt.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre:)

Stort knus og fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas godt på babynumsen i sommervarmen

Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.

For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Har vi sprunget seperationsangsten over?

Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...

Læs hele brevet og Helens svar


25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar


3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Dagplejestart - 11 mdr.

Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce