Annonce

Annonce

Svar: 2 børn der skal falde i søvn selv


23. januar 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg er ked af at høre at du og din mand er gået fra hinanden. Det lyder dog som om at beslutningen er taget velovervejet og at der er styr på tingene nu - det lyder som om at børnene bor hos dig og at flytning, skift til institution osv. er gået uden større problemer.

Det er naturligvis rigtig godt, dog tænker jeg at det naturligvis påvirker jeres børn og især din dreng, der stadig er så lille at han ikke helt forstår, hvad der sker og ikke helt kan forklares hvad det handler om. Han er også så lille, at han naturligt ikke kan stille spørgsmål og jeg tænker at hans øgede søgning mod dig og hans behov for at ligge helt tæt, naturligvis kan skyldes en uro for at du måske også forsvinder. Derfor er det vigtigt at du lader ham mærke at du er der for ham og at du giver ham al den nærhed han lige nu naturligt har behov for.

Stille og roligt tænker jeg dog, at det vil være rigtig godt, hvis I kan komme væk fra at du skal ligge helt tæt med ham, når ha skal sove. Så du stille og roligt kommer hen til at kunne sidde tæt ved siden af ham og stille og roligt at han vil kunne sove lidt på afstand af dig. Og jeg tænker at du skal prøve at tage det i små skridt. Han kan således stadig godt blive puttet i din seng, hvor du er der for ham og han kan røre dig og du ham, putte i dynen osv. men hvor han stille og roligt vænnes til at du ikke ligger men sidder ved siden af ham og stille og roligt kommer lidt mere på afstand.

Har han en puttebamse - ellers kunne det være en rigtig god idé at du prøver at indføre en sådan. Den kan fungerer som substitut for dig, også hvis og når han skal sove et andet sted.

Du skal prøve at vurdere, hvad krav du kan stille, for lidt krav vil der naturligt ...


Annonce

... være plads til. Det kan f.eks. være kravet om at du sidder ved siden af ham, han kan ligge fødderne på dig, eller holde dig i hånden, du er der, han kan mærke dig. Det kan også være et lille krav om at han skal slippe din hånd kortvarigt, for at du lige kan bladre i bogen, eller et krav om at han er på din ene side og storesøster på den anden side - det er fair overfor begge børn og sådan er det derfor, også selvom han måske bliver lidt frustreret.

Du skal prøve at skelne mellem rimelige krav, selvom han bliver ked af det og urimelige krav, som han slet ikke er parat til. Det er således ikke et spørgsmål om at du går fra ham eller ikke er der for ham, men at du giver ham nærhed, uden at det er så tæt fysisk at du ikke kan bevæge dig og ikke kan være der for storesøster ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skal prøve at vurdere om den tryghed han søger kun er tryghed, eller om det også er afprøvning af grænser. Han har jo en alder, hvor han naturligt bliver mere og mere bevidst om, hvordan han påvirker dig og også mere og mere bevidst om at når du går ud af soveværelset, så går du i stuen for at hygge og han vil naturligt være en del af dette.

Du skal prøve at vurdere om du gør mange ting for ham, for at undgå gråd og protester, men hvor det måske kan være en bjørnetjeneste for ham. Det er vigtigt at du, selvom jeres situation er svær, tør sætte nogle grænser og have nogle regler og at du også kan rumme, at han bliver ked af det, fordi det ikke går som han måske vil og viser behov for. Det vil også gøre ham tryg at mærke, at du ved hvordan du står og holder fast i de regler der er, det vil betyde noget for ham, at han kan mærke at han på den måde kan stole på dig.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce