Svar: Vokner om natten
Kære Helene
Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer.
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu. Netop i 13-14 måneders alderen vil mange forældre opleve at barnet sover dårligt, har svært ved at overgive sig til søvnen, protesterer mod søvn, vågner og græder osv. Barnet klynger sig til sine forældre, vil tydeligt ikke ligge alene, men har brug for nærhed og fysisk kontakt.
Mange forældre oplever deres børn ekstra klyngende, når de er i 8-10 måneders alderen. Det jeg også kalder separationsfasen, hvilket ofte hænger sammen med at de i den alder begynder at kravle og dermed udforske verden lidt mere på egen hånd. Og så sker det samme igen når barnet bliver 13-14 måneder og ofte begynder at gå mere omkring. Jeres dreng bevæger sig nu mere og mere rundt selv, han er sandsynligvis begyndt at gå og det er et stort udviklingsspring han derfor lige nu gennemgår.
Man kan tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor barnet på den ene side søger væk fra forældrene og på den anden side også klynger sig ekstra meget. Og det er nødvendigt. Barnet har brug for at klynge sig, barnet har brug for at føle sig ekstra tilknyttet mor eller far for at kunne separere sig. Man kan ikke separere sig, hvis man ikke er tilknyttet
Jeres dreng er dog stadig så lille at han ikke har hjernemæssig bevidsthed om at I er der, når han ikke kan se jer. Han kan ikke forholde sig til at I er i et andet rum end han er. Han forstår ikke at du er i køkkenet, når han er i stuen eller at I stadig er der, når han ligger i sin seng på værelset. Når han ikke kan se jer, så føler han sig forladt og alene. Først omkring 16 måneders alderen vil han begynde at få lidt bevidsthed om at I ikke er forsvundet helt.
Samtidig med dette, så oplever han jo også at I forsvinder fra ham om dagen. Han bliver passet og er adskilt fra jer. Det er helt okay og helt naturligt, men stadig kan det give ekstra uro om natten. Alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes i søvne og samtidig er adskillelsen fra jer svær. Han kan derfor græde, vågne med skrig og voldsom gråd, fordi det er svært for ham ikke at have jer hos sig.
En anden årsag til at han græder, vågner med skrig - kan også skyldes smerter i ørerne og det kunne lyde som en god idé at få en øre-næse-halslæge til at tjekke hans ører. Det at han er så glad for flasken og også har drukket en del vand, kan også være tegn på at han har problemer med ørerne. Når han drikker flaske, så letter det på trykket i ørerne. Øreproblemer viser sig ofte også når barnet har ligget ned lidt - når barnet ligger ned, så stiger trykket i ørerne, der kommer smerter og barnet vågner med skrig og gråd. Når I tager ham op, giver ham lidt at drikke, så forsvinder trykket og dermed smerterne, I kan igen få ro på ham, få ham lagt ned, han falder i søvn og vågner så igen, når trykket og smertere i ørerne kommer ...
Så er der også selve problematikken omkring flaske og hans behov for denne. Med den alder han har nu, vil det være rigtig godt at mængden af vælling trappes ud og at han i stedet for mere rigtig mad. Det lyder som om at han får en del mælk/vælling, frugtmos, yoghurt - ret meget blød ...
... mad og jeg synes at han bør få mere rigtig mad, familiemad, mad med bid, mad de skal tygges. Jeg tænker også at hans indtag af mælk er for stort.
Det anbefales at han får mellem 350-500 ml mælk dagligt og han lyder til at ligge i den høje ende. Det vil være en god idé at skrue mængden af mælk ned, så han få plads i maven til mere rigtig og bedre mad.
Hvad vi spiser vil have stor betydning for både vores humør og vores søvn. Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.
Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.
En god sammensat kost i løbet af dagen vil derfor påvirke hans søvn. Det vil gøre at han sover bedre og sover mere sammenhængende, ligesom det også vil påvirke hans humør og hans overskud til at møde verden og alle de udfordringer, som verden naturligt giver :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregrød, vand eller letmælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost: Kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Der kan være tale om kold frokost eller varm frokost, men det er vigtigt at han får mange forskellige fødevarer. Det er også vigtigt at han får mad der skal bides af og mad der skal tygges. Han kan sagtens spise med en gaffel.
Tilbydes en banan og en kop letmælk og puttes til til middagslur
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion yoghurt med revne æbler eller lidt fiberholdigt drys. Vand af kop.
Aften: Familiemad, børnevenlige retter - kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Igen skal der være mad i stykker, der kan spises med gaffel og suppleres med lidt mos. Kød kan f.eks. gives i stykker og kartofler moses med sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød - det kan være havregrød, flerkornsgrød, mysligrød.
Flaske, som stille og roligt trappes ud og erstattes af lidt mælk af en kop.
Puttes til natten og sover uden yderligere flaske. Må dog gerne få en lille smule vand af kop, hvis han vågner og virker tørstig :)
Jeg tænker altså at dagens rytme, hans indtag af mad og vand i løbet af dagen vil kunne have betydning for hvordan natten forløber hos jer. Jeg tænker også at hans alder spiller ind og så tænker jeg at han godt kan have ondt og at han bør tjekkes af lægen ...
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







