Annonce

Annonce

Brev:

Halvsløj og vågen det meste af natten


4. december 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Halvsløj og vågen det meste af natten

Kære Helen

Vi har nogle hårde nætter hjemme hos os lige nu, som vi gerne vil høre din mening om. Måske har vi også lidt svært ved at tænke klart i denne zombie-tilstand ;-)

Vores nu ikke længere så lille pige er blevet 2 år og 4 mdr. Vi ser, hun stortrives det meste af tiden - er blevet meget selvstændig og har sprogligt udviklet sig meget siden hun fyldte 2, så hun nu taler i lange sætninger. Hun har en god portion vilje, som indimellem og særligt i de sene nattetimer kan få forældrene til at tælle til ti, så det er jo som det skal være! :-)

Vores udfordring lige nu, hvor hun har været halvsløj med forkølelse og let hoste den sidste uges tid, er nætterne. Vores datter er pt. ca. hver anden nat vågen omkring 4-5 timer i træk fra et sted efter midnat til tidlig morgen (i nat sov hun fra ca. kl. 21-1, vågnede så, hvor vi ikke fik hende til at sove før kl. ca. 5.30 og hun sov så til kl. 9).

Hun er ikke specielt ked af det, når hun vågner, men det virker som om, at bliver hun først rigtig vågen, vil hun op. Hun sover i egen seng i vores soveværelse. Det starter med, at hun vågner og ikke som vanligt lægger sig ned igen, når vi giver hende sutten eller prøver at putte hende. Hun vil over i vores seng, og det må hun selvfølgelig gerne. Sagen er bare, at hun ikke kan overtales til at blive i vores seng. Hun står op, hopper i sengen, vil hen og kigge ud af vinduet, ind på badeværelset osv. Vi kan til nød lokke hende til at blive i vores seng, hvis vi læser for hende. Det er som om, hun kun vil være i sengen, hvis vi kan få hende afledt fra, hvor hun er og at hun skal sove.

Hun kan sige: "S vil ikke sove, S vil ikke hvile sig", og hvis vi efter at have læst for hende siger, at vi nu er for trætte til at læse, men at hun gerne selv må kigge i bøger, siger hun "nej, mor skal læse". Hun virker træt men også lidt "hyper".

Vi har forsøgt at efterleve det princip, at hun ikke skal ind i stuen eller op og lege, men skal blive i sengen, fordi vi vil vise hende, at det er nat og tid til at sove. Problemet er, at hun under ingen ...


Annonce

... omstændigheder vil ligge ned, og at hun efter at have underholdt sig med bøger (og når vi er absolut desperate mors Ipad, som er det ultimative lokkemiddel) begynder at kede sig, men hun falder ikke i søvn - måske bl.a. fordi hun insisterer på at sidde op?

Vi er virkelig i tvivl, om vi skal stå op med hende, eller om vi skal fortsætte, som vi gør. Skal vi evt. være helt strikse i forhold til, at hun slet ikke skal have bøger eller andet i sengen, så hun ikke tror, at hun skal lege? Tror bare det vil være anledning til stor fortvivlelse hos hende snarere end det vil skabe ro.

Vi har også prøvet at gentage aftenputteritualet, når hun vågner over midnat og vil op, hvor vi sidder med hende på skødet og læser en historie og derefter putter hende i hendes egen seng, men her kravler hun op og begynder at græde, hvis vi insisterer på, at hun skal blive i sengen. Når hun puttes om aftenen, vil hun ellers gerne sidde i sin seng og kigge i bøger og pludre med sig selv og bamserne, indtil hun falder i søvn. Det gælder også de aftener, hvor hun er vågen om natten. Vi sørger for, at hun sover med hovedet hævet pga. forkølelse, men hun vil altså gerne i seng både til aften og middagslur.

Hun har ikke længere feber men er snottet, og vi ville have sendt hende i vuggestue igen, hvis ikke det var fordi, hun jo er træt om dagen. Hun har dræn, og vi har fået en tid v. ørelægen for at få kontrolleret, at de stadig virker som de skal. Dog undrer det os, hvis hun har ondt, da hun jo sover fint ca. hver anden nat.

I dagtimerne virker hun træt men ok tilpas, og det er lykkedes os at holde hendes rytme med en middagslur ca. kl. 12.30 på 2 timer og puttes kl. 19-19.30, hvor hun så godt kan tage op til halvanden time om at falde i søvn, men hvor hun bare hygger og pludrer løs i sin egen seng, og vi kan gå lidt til og fra.

Hvad tænker du, vi kan gøre anderledes? Vi er meget trætte, når vi skal på arbejde, og vi tænker, at den manglende søvn nok heller ikke er befordrende for, at hun kan blive helt rask igen.

Med venlig hilsen
Førstegangsforældrene

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce