Svar: 2 år og ofte vred og ked i vuggestuen

---

Kære mor til kærligste dreng på 2 år

Tak for dit brev :)

Jeg kan høre at du allerede har gjort dig rigtig mange tanker om, hvorfor jeres dreng reagerer som han gør og jeg tænker at det sandsynligvis er en blanding af flere ting der spiller ind hos jer.

For det første tænker jeg, at det naturligt handler om alder og udvikling. Men jeg tænker også at det kan handle om, at han har svært ved at skifte situation, at han har svært ved at sætte ord på sine tanker og følelser (selvom han er godt med sprogligt) og derfor nogle gange føler sig misforstået. Det kan også være at han har svært ved at føle tryghed og tillid til pædagogerne, at han måske føler sig presset og føler sine grænser overskredet, når han f.eks. presses til at spise rugbrød, fordi det skal han kunne spise ... Måske har han svært ved at aflæse de andre børn og svært ved at sige fra verbalt og når grænserne overskrides her, så råber han højt, for at få dem på afstand. Og ja - hans indtag af mad spiller sandsynligvis også ind. Så mange faktorer gør sig sandsynligvis gældende hos jer.

Jeg synes det er vigtigt at du taler med vuggestuen om, hvad I kan gøre for at jeres dreng bliver gladere for at være der. Du fortæller at pædagogen på stuen har sagt at hun "har svært ved at komme ind på livet af ham", du fortæller at han nogle dage afleveres med stor gråd og er oprigtigt ked af det, du fortæller at pædagogerne siger at de har svært ved at trøste ham, at de oplever at han har stort temperament og meget kort lunte ... Og jeg tænker at I er nødt til at holde et møde, hvor I drøfter, hvad I hver især kan gøre for at han trives bedre. For en ændring er sket, han har jo ikke haft det sådan hele tiden, det er noget der er kommet til og det må de også kunne fornemme og jeg tænker at de her må have nogle forslag til, hvad der kan gøres, så han atter bliver glad for at være der ...

Måske kan han flyttes ind på en anden stue, med andre børn og voksne? Og måske kunne det hjælpe ham hvis han blev afleveret først om morgenen og storebror bagefter, så han ikke skal igennem børnehaven og forholde sig til alt hvad der sker der, før han kommer til vuggestuen ...

Med hensyn til konflikter med storebror, så hører dette sig jo til - de er rivaler til jeres opmærksomhed og vil naturligt have konflikter i hverdagen og når storebror mærker at lillebror får for meget opmærksomhed, så bliver han sur og når lillebror føler at storebror får opmærksomhed, ja så bryder hans verden sammen. Og lille bror synes naturligt ikke at det er okay, at blive flyttet ned fra køkkenbordet, fordi du skal tage dig af storebror ... :)

Når han reagerer fysisk med at råbe, smide sig på gulvet, græder og tydeligt i oprør, så er det fordi han hjernemæssigt stadig er en lille dreng. Hans hjerne er meget umoden, der er millioner af hjerneceller og der er forskellige centre i hjernen, men forbindelserne mellem dem fungerer ikke ret godt. Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil, som barnet oplever med sine forældre. Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der giver barnet en evne til at beherske vrede, at være venlig og som lærer barnet, hvordan man skal møde andre mennesker. Og derfor er det rigtig godt, at du fortæller at I netop forsøger at rumme ham, viser ham at I er der, forsøger at trøste ham, berolige ham og være der for ham - når I kan mærke at verden går ham imod og han har det svært.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser, der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social ...

---

---

... tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når din søn bryder sammen, fordi han får et nej, fordi nogen kommer for tæt på, eller fordi han af en eller anden grund ikke kan overskue en situation, - når han skriger højt, sparker, vrider sig på gulvet - så sker der en aktivering i pattedyrhjernen. Og pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne. Derfor er det vigtigt at det er den du aktiverer med din reaktion. Det er vigtigt fordi du med din reaktion jo netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.

Derfor skal du prøve at reagere med det som du gerne vil lære ham. Netop ved at vise ham lydhørhed, vise ham at du forstår hvad han vil eller hvad han er ked af, at du kan sætte dig ind i hans situation. Det er rigtig vigtigt at du f.eks. ikke skælder ud eller giver ordre som "stop så!" eller "hold op med at være hysterisk!" for så danner han ikke de vigtige forbindelser, der skal sætte ham i stand til senere hen at kunne tackle en sådan situation igen.

Det betyder ikke, at du ikke gerne må sige nej - for det må du godt, men du skal vise ham, at du godt forstår at han bliver frustreret over at få et nej ...:)

Med hensyn til mad og at spise ved middagsbordet, så skal I naturligvis have nogle regler for, hvordan det foregår når man spiser - at man ikke kaster med maden. Hvis han gør det, så er det helt okay at give en kort advarsel som "jeg vil ikke have du kaster med maden, hvis du gør det, så er det slut med mad" eller lignende. Gør han det så igen, så fjerner du tallerkenen eller sætter ham væk fra bordet. Og når det så er sagt, så skal du naturligvis også prøve at finde ud af, hvorfor han kaster med maden - hvad ligger der bag? For måske er det en måde at få jeres opmærksomhed på og måske har han brug for at I lige der hjælper ham med at spise, eller måske taler lidt med mad, taler om maden, lader ham smage fra jeres tallerken eller lignende, så han føler sig inddraget i det, der sker ved bordet - og ikke sendes væk:)

---

---

Og så er det også vigtigt at han spiser varieret i løbet af dagen og at du medtænker små hyppige måltider. Når børn pylrer og brokker sig meget dagen igennem, så kan det være fornuftigt at se på kostens sammensætning samt jeres rytme for dagen.

Det vil være en rigtig god idé at jeres dreng starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. På samme måde kan f.eks. havregrynsboller eller andre fiberrige boller, gives som mellemmåltid, så humøret holdes stabilt.

Serotonin er et af de stoffer som er md til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt. Hvis jeres dreng ikke er glad for at få rugbrød hver dag, så kan han godt få anden form for fiberrig brød og han kan sagtens få kød, fisk, kartofler, grøntsager osv. til frokost og også om aftenen. Du skriver at han ikke er glad for grøntsager, men råkost vil han måske godt spise - f.eks. en gulerodssalat med revet spidskål, æble og drysset med lidt appelsinstykker, rosiner eller lignende.

Pålæg kan være "gnavepålæg" som frikadeller (kød eller fisk), kyllingelår eller lignende. Og mange børn kan bedre lide at spise kold mad end varm mad - så rester fra aftensmaden kan med fordel gives til frokost i weekenden.

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække fremfor tørret frugt og vand bør som hovedregel være tørstslukker.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---