Annonce

Annonce

Svar: Desperat over tvillingedrenges søvn


8. november 2012

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ida

Tak for dit brev og velkommen til :)

Ja - nogle børn står tidligt op, vi kalder dem Lærker ... andre børn er ikke til at drive i seng, dem kalder vi for ugler. Børn kan ligeså vi voksne være A eller B mennesker.

Dine drenge falder naturligt i søvn om aftenen, det går fint med at putte dem og de sover godt om natten, men de vågner en time eller to før I andre egentlig har lyst til at vågne. De har det man kan kalde for en tidlig søvnfase.

Og når man skal ændre på en tidlig søvnfase, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Du kan f.eks. ikke bare putte dem en time senere i seng - det får dem ikke til at sove en time længere om morgenen, ofte vil det bare gøre at de kommer til at mangle en times søvn i løbet af dagen og derfor bliver ekstra pylrede, kede af det og naturligt mangler overskud.

Vi har alle sammen en indre rytme, den cirkadiske rytme, som styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt, hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.

Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid. Og på samme måde kan det nogle gange hjælpe børnene til at sove lidt længere om morgenen, hvis du sætter mørklægningsgardiner op på deres værelse. Det er ikke hele løsningen, men det kan måske gøre at de kan sove bare 20-30 minutter længere og det er også dejligt :)

Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme, hvornår vi er vågne.

Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.

Derfor skal man se på: Hvornår spiser de? Hvornår sover de? Hvornår er de aktive? Hvordan er dagsplanen nu i forhold til, hvad der kunne være ønskeligt?

Dine drenge får den søvn de har behov for og de trives umiddelbart med deres rytme, men I forældre trives ikke med det. Og i princippet handler det om at hele deres rytme skal ændres lidt. Det kan godt lade sig gøre, men det tager tid og det kræver tålmodighed og I skal gøre op med jer selv om I vil bibeholde ...


Annonce

... de lange aftener, som I rent faktisk har sammen, fordi drengene går tidligt i seng eller om I vil prioritere lidt senere morgener i stedet ... Man kan desværre ikke få det hele:)

Det er vigtigt at se på hvad tid de f.eks. spiser morgenmad. Det kan godt være at tidspunkterne for mad også skal ændres i løbet af dagen. Hvis de tilbydes morgenmad allerede kl 5, så kan de godt vågne, fordi de reelt er sultne. Derfor skal I også ændre på dette. Det kan her være en god idé at indføre en godnatgrød som del af deres putteritual.

Deres middagslur skal flyttes lidt, så de sover lidt senere og dermed også kan puttes lidt senere i seng. Deres tidspunkter for mad, aktivitet og søvn i gennem hele dagen skal altså flyttes lidt, så puttetidspunktet om aftenen bliver senere og så stå op tidspunktet om morgenen bliver senere - og det hele skal flyttes med ca 15 minutter af gangen.

Det betyder at hvis de stor op kl 5 og spiser morgenmad der, så skal du flytte tidspunktet for morgenmad med 15 minutter, altså i stedet for at de får morgenmad kl 5.30, så får de det 5.45, derefter kl 6, så kl. 6.15 osv. indtil tidspunktet passer med den nye dagsplan og ønskede rytme. Og det samme gælder så formiddagsmåltid, middagsmad, tidspunktet for middagslur osv. Så om aftenen skal de stille og roligt også puttes kl 19.15, 19.30, 19.45 osv. samtidig med at de så vågner kl 05.15, 05.30, 05.45 osv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle gange kan man flytte med 15 minutter af gangen dag for dag, andre gange er man nødt til at bibeholde den nuværende rytme et par dage, hvorefter man så flytter med 15 minutter igen.

Når man ændrer på en rytme, så vil børnene også kunne begynde at indhente deres søvn i løbet af dagen og her kan man så være nødt til at vække børnene. Normalt skal børn ikke vækkes, men skal have lov til at sove, når de sover, men lige netop i dette tilfælde kan det være nødvendigt.

At ændre på en rytme, er altså noget der kræver lidt ekstra tid, forståelse og ressourcer. Det er også vigtigt at de ikke bliver syge undervejs, at der ikke sker nogen store ændringer i deres liv. Det er vigtigt at samarbejde med institutionen omkring det og lave aftaler om, hvordan man gør - og naturligvis overveje hvorfor man ændrer på tingene, hvis behov det er man dækker ...:)

Og så skal man indstille sig på at det ofte vil tage mellem 3-5 uger at ændre rytmen, vel at mærke, hvis der ikke sker uforudsete ting som sygdom undervejs :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce