Svar: Amning, skemad og hyppig afføring
Kære Annas mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Tak for din fine beskrivelse og alle dine tanker, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det lyder som om at I har en meget aktiv pige, hun er stort set aldrig i ro, men bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt og det er rigtig godt. Netop i 6 måneders alderen sker der udviklingsmæssigt rigtig meget og det kan sagtens være dette I mærker lige nu.
Jeres datter øver sig motorisk i løbet af dagen, hun forsøger at krybe og bliver måske irriteret over at komme baglæns i stedet for fremad, hun triller, drejer om sin egen akse, tager fat i sine fødder, drejer sig bevidst efter legetøj osv. Og hendes muskulatur og balance styrkes hele tiden. Hun øver sig både om dagen og om natten, når hun sover, og det giver ekstra natlig uro. Det betyder at hun får sig lagt i stillinger, som hun endnu ikke selv mestrer at komme væk fra og derfor vågner hun, klynker hun i søvne, har brug for jeres hjælp til at blive lagt om på den anden side, få dynen om sig igen osv. for derefter at kunne sove videre.
Hendes verbale repertoire udvikler sig også. Hun hviner, ler højt, begynder at pludre i både høje og dybe toner. Nogle gange kan hun skrige så højt at hun forskrækker sig selv, andre gange brummer hun dybt og hæst. Hun begynder også at bruge sine læbe og lave læbelyde som "bbrrr" og lignende. Om natten kan hun på samme måde sige lyde, grine, klynke, græde og ofte sker det i søvne og her hjælper det med en beroligende hånd, mærke at I er der, så hun på den måde lulles videre i søvnen og ind i næste søvnstadie.
Alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes når hun sover og hun drømmer rigtig meget lige nu. Hun kan på mange måder virker ekstra tryghedssøgende og svær at stille tilpas - så vil hun op, så vil hun ikke op, så pludrer hun og så bliver hun ked af det, så er legetøjet sjovt og så er det alligevel ikke spændende .. Det virker ofte som om at børn i denne alder er svære at stille tilpas og det handler alt sammen om udvikling :)
Derfor kan hun også godt søge jer ekstra om natten, søge ekstra nærhed og fysisk kontakt og sover naturligt bedst "på" jer og helt tæt på, så hun mærker jeres varme, nærhed, vejrtrækning - det er det mest trygge lige nu. Og det er helt okay at I giver hende den nærhed hun har brug for, det du skal arbejde på lige nu er, at hun ikke per automatik får brystet hele natten igennem.
Det er en forudsætning for at kunne undvære brystet om natten, at hun får mælk nok om dagen og det er stadig relevant at amme 5-6 gange i døgnet. Det er på samme måde stadig helt relevant at amme før hun puttes til sine lure - mælk bør indgå som en fast del af hendes putteritual. Og planen du sender ser derfor rigtig fin ud.
Det er også langt bedre at hun spiser ½ - ¾ dl grød eller mos, drikker vand af kop og så får brystet inden hun puttes, end at hun spiser 1-1 ½ dl grød eller mos og ikke vil tage imod brystet før luren. Det er vigtigt at finde ...
...  balancen mellem at hun får både skemad og mælk nok - netop for at hun ikke behøver søge mælken om natten.
At sove igennem i 6 måneders alderen betyder at kunne sove 5-6 timer uden mælk. Det vil ofte være rigtig dejligt, hvis de timer ligger mellem midnat og næste morgen tidlig f.eks. mellem kl 23/24 og 05/06. Det er altså amningen midt nat, som stille og roligt skal forsøges trappet ud - og ikke amningerne om dagen.
Mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: ½ dl. Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 - tidspunktet varierer dog efter hvor lang en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, evt. lidt grød med frugtmos som topping, vand af kop og ammes også stadig om eftermiddagen. Det er bedre at hun ammes her end midt nat :)
Powernapper evt. men måske kan den nogle dage springes over
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20. Tidspunktet variere efter om hun har sovet powernap eftermiddag eller har sprunget den over.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster, det der kaldes for et drømmemåltid og begynder herefter at sove uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så amme igen.
Som du kan se, så ligner min plan meget din og det er helt naturligt at hun skal have mælk som del af sit putteritual og stadig ammes rigtig meget.
Når hun bliver 7 måneder vil det være passende at skære ned i antallet af amninger og øge hendes indtag af skemad. Her vil det ofte være rigtig godt med 4 amninger i døgnet og disse ligger ofte hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er således amningerne formiddag og eftermiddag, der forsvinder og i stedet erstattes med lidt større mellemmåltider :)
At hun har løs mave kan naturligvis godt skyldes maden og sammensætningen af maden - og at hendes mave lige skal vænne sig til det hele. Det lyder dog ikke som om at hun får ondt i maven eller på nogen måde er påvirket af sine hyppige afføringer. Det lyder heller ikke som om at afføringen er unormalt - det er f.eks. helt normalt at man kan se "tråde" i afføringen, når børn spiser banan, ligesom afføringen kan tage farve efter maden som barnet har spist .. MEN, når det er sagt, så skal du naturligvis tage hende til lægen og gerne gemme en afføringsble, hvis du synes at afføringen ikke ser rigtig ud, så lægen kan vurdere det.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og også giver lidt ro med på vejen.
Fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter. 
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co. 
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden. 
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) ) 
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.
			






