Brev:
Svære morgener

Hej Helen,
Mange tak for dine tanker for et par uger siden, omkring Sofia på 4 som er stresset ved børnehavestart. Vi har fulgt dine råd og gjort en ekstra indsats mht. både spisevaner og søvn, og det har gjort en forskel derhjemme. Dog har hun stadig meget, meget svært ved at styre morgenen på vej til børnehave, og jeg ved snart ikke, hvordan vi skal hjælpe hende.
Sådan gik det i morges: Sofia bliver vækket kl. 7 og båret halvsovende ned i stuen, hvor hun bliver sat foran børnefjensyn – ikke ideelt, det ved jeg godt, men nu en del af hendes morgenrutine som giver hende ro til selv at vågne helt. Vi spiser morgenmad sammen, grovbrød med mælk, grød, yoghurt eller hvad vi nu har. Hygger os meget fint, ofte er hendes far allerede på arbejde så det er kun hende og jeg der sidder og gasser sammen :)
Så snart det er tid til at få tøj på, ordne toiletbesøg osv. så kører det af sporet, tårerne triller og hun bliver ved med at gentage, ”jeg vil ikke i skole, jeg vil blive hjemme hos min mor”. Hver eneste skridt mod hoveddøren, støvler og jakke på osv. er en kamp, så vil hun skifte tøj, så skal hunden luftes, et andet hårbånd og hvad ved jeg. Hvis jeg skønner, at det er en lille ting får hun lov, f.eks. kom hunden med i bilen i morges og det distraherer lidt fra tårerne. Dog holder jeg fast i, at vi skal afsted, at hun skal i skole og at vi derfor ikke har tid at skifte tøj eller rydde op eller hvad hun kan finde på. I bilen kunne hun distraheres med tågen, se hvor flot osv, men det minut vi holder ved børnehaven begynder hun igen at græde, mor jeg vil ikke, om og om igen. Hun vil ikke skifte sko, græder højlydt og bliver til sidst sat ind i lokalet, får sit knus og pædagogen holder i hende så hun ikke løber efter mig. Hun får at vide igen og igen at jeg altid, altid kommer tilbage, at de ringer til mig hvis hun bliver syg eller ked, og at jeg godt kan ...
... forstå, det er hårdt om morgenen.
Pædagogerne er søde til at komme og distrahere, fortælle om dagen og hvad hun kan glæde sig til derhenne, dog har de også sagt til hende, at hun er en stor pige som ikke kan skrige sådan om morgenen, og at hun så forstyrrer deres rundkreds de dage, vi har været for sent på den. I går var det helt galt på den, hun var nærmest ikke til at komme i kontakt med, så meget græd hun og det stod på i næsten 1 1/2 time. En rigtig dårlig start på dagen.
Jeg kan ikke få hende til at fortælle, hvad hun er ked af. Hun leger med de andre børn derhenne, og snakker med pædagogerne, fortæller hvis hun er sulten eller skal på toilet. Har jo været glad for at skulle derhen tidligere. Det eneste, som kommer igen er, at hun vil være hjemme hos sin mor, at hun savner mig og helst bare vil være sammen med mig. Vi har snakket om, at der ikke sker mig noget selvom hun ikke er her, at jeg altid kommer tilbage, og at jeg holder af hende også når jeg ikke er der.
Jeg har prøvet dit råd med en lille ting, som er hendes og min hemmelighed og som hun kan have med i lommen, men det vil hun ikke. Jeg prøver at være tålmodig og vise forståelse, men det lykkes ikke altid og jeg synes jo ikke, vi kan bruge en time hver morgen på at komme fra huset og i børnehaven. Allermest er det dog synd for hende, at hun skal være så stresset, at jeg ikke kan tage det fra hende og give hende nogle værktøjer så hun kan føle sig mere tryg.
Hjælp! Hvordan tackler vi morgenen, så hun slet ikke når helt derud hvor det hele er kørt i hårdknude? Og hvordan kan jeg dog få hende til at fortælle, helt præcist hvad hun er så ked af? Jeg overvejer efterhånden en børnepsykolog, bare for at være sikker på, vi ikke har overset et eller andet vigtigt, selvom hun virker veltilpasset på alle andre områder.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mange hilsener
Sofia og familie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor






