Svar: Vil ikke spise mellemmåltider
Kære N
Tak for dit brev :)
Det er helt i orden at jeres datter trives bedst med store måltider skemad og store flasker. Det lyder som om at det altid har været sådan og I beskriver en pige, der udvikler sig rigtig godt. Hun lyder ikke til at have problemer med maven og trives med sit indtag - og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget der fungerer.
Jeres datter får kun 3 flasker i døgnet, men drikker mellem 550-600ml mme af sine flasker. Derudover får hun mælk via sin grød og hendes behov for mælk og dermed kalk, jern osv. er således dækket ind. Jeg går ud fra at hun derudover drikker vand af kop og at dette indtag opfylder hendes væskebehov, så det er helt okay.
Hun tilbydes grød, skriver du. Jeg går ud fra at hun også får grøntsagsmos. I hvert fald fortæller du at du følger mine råd i min bog om børn og mad og det vil være en rigtig god idé at hun kun får 2 grødmåltider dagligt og resten er grøntsagsmos. Med den alder hun har nu, vil det være super at begynde med kød og fisk i mosen og meget gerne mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser.
Frugt kan gives som mellemmåltid - hvis hun vil have det. Det kan også bruges som dessert efter lidt grøntsagsmos eller som topping på en grød. Derudover vil det, som du har læst, være rigtig godt, hvis hun kan få lidt frugt i hånden, som hun selv kan tygge på.
Banan kan godt være lidt svært at kapere, med den ...
... alder hun har. Det bør moses eller gives i meget små bidder, for at det ikke sætter sig fast i ganen eller i halsen. Selvom det er blødt, så kræver det lidt tyggeevne ...
En appelsinbåd kan være en idé at forsøge med. Her kan hun gumle, sutte saften ud og øve sig mundmotorisk og det sætter sig normalt ikke fast i halsen på samme måde som f.eks. æble eller pære vil gøre det. Et stykke melon, som du evt. hjælper hende med at holde kan også være en idé. Eller du kan give små mikrobidder ind i munden på hende, som hun så kan øve sig i at sidde og sutte på, bevæge rundt med tungen osv.
Mad i hånden kan gives på forskellige tidspunkter. Det kan være fint inden skemaden, fordi hun så stimuleres mundmotorisk, det sætter gang i nogle enzymer, hun producerer mere spyt, hun bliver opmærksom på at det er spisetid. Det kan også gives som afslutning på et skemåltid, fordi hun så ikke overspiser, men stadig får oplevelsen af at spise, hun kan sidde med ved bordet lidt længere tid og oplever på den måde at måltidet er noget vi nyder og er fælles om. Vi sidder sammen ved bordet. Hun kan f.eks. få lidt grøntsagsmos om aftenen og imens I så spiser jeres mad færdig, så får hun lidt rugbrødsbjælker eller lignende at gumle på :)
Hun skal naturligvis altid være under opsyn, når du giver hende gnavemad :)
Håber ovenstående hjælper videre og giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.