Brev:
Ked i børnehave
Hej Helen,
Nu trænger jeg igen til et lille råd! Vores Sofia blev fire i juli måned, og er startet i børnehave på fuldtid i starten af september, dvs. man-fre 8.30-15. I starten gik det rigtig godt, hun glædede sig til at komme i skole og lege med sine venner og lære nye ting. Her de sidste to-tre uger er det så pludselig kørt lidt af sporet; hun græder og vil ikke derhen, vil helst blive hjemme hos mor og er i det hele taget temmelig ulykkelig. Pædagogerne -som er dygtige og indfølsomme- siger, at hendes dage skifter lidt; nogen dage er hun glad og leger med de andre osv; og andre dage sidder hun med et øje på døren eller på klokken og venter på at blive hentet hele dagen.
Lidt om børnehaven: det er en lille Montessori-børnehave med fokus dels på akademisk indlæring, men også på sociale færdigheder. Hun trives godt med de opgaver, de får stillet til rådighed, og pædagogen siger, at hun er meget lærenem og kvik. Hun gik der sidste år, i en mindre klasse tre gange om ugen og kender derfor stedet, lærerne og de fleste børn. Det Sofia har svært ved, er så snart rammerne falder lidt væk, i frikvarter osv. Hun har haft svært ved at finde venner, og svært ved at blive tryg ved de andre børn. Det er dog blevet bedre, pædagogen er meget obs på det og på at give hende lidt ekstra tryghed når hun kan se, at Sofia trænger til det. Hun er blevet meget mere udadvendt over sommeren, og meget bedre til f.eks. at møde nye børn i forbindelse med besøg hos andre osv.
Du husker måske, at jeg har skrevet tidligere i forbindelse med indkøring hos først en, så en anden dagplejemor, og flere måneders krampegråd ved aflevering for et par år siden. I sidste uge var det som om vi var tilbage ved start og jeg måtte aflevere et højlydt grædende barn. Om eftermiddagen derhjemme var hun vred, ville ikke høre efter og fik nogle enorme hidsighedsanfald, smed sig på gulvet og råbte og skreg. Hun virker stresset, også om ...
... aftenen, hvor hun har svært ved at falde til ro og sove til tiden, hvorefter hun jo er mere træt næste morgen og endnu mere uoplagt til at komme i børnehave. Hun har fået en 'mordag' hjemme i sidste uge, og et par dage, hvor hun bliver hentet tidligt og vi hygger derhjemme eller hvad vi nu finder på.
Noget andet, hun selv er kommet ind på: du husker måske også, at vi pga. min mands arbejde er flyttet meget rundt, og at hendes far har været meget væk hjemmefra, i perioder mange måneder af gangen. Hun er derfor meget, meget knyttet til mig, og dette er første gang i Sofias liv, at vi er blevet samme sted i mere end et år, og at hendes far er hjemme og bliver hjemme foreløbigt. Vi har en lille leg, hvor vi nævner alle familiemedlemmer og der hvor de bor; 'vi bor i Tyskland, farmor og farfar i USA' osv, og forleden siger hun så 'hvor skal vi flytte næste gang'. Jeg forklarer hende, at vi ikke skal flytte før om lang tid, at vi nu bor her og at det er dejligt. Hun har også sagt til sin lærer, at hun ikke vidste om hun kommer tilbage efter jul 'for der er vi flyttet igen'. Hendes pædagog mener, der er en sammenhæng.
Hvad siger du, Helen? Lægger jeg for meget i det med flytning? Vi prøver så vidt muligt at holde fast i gode rutiner, og at fortælle hende når der sker nye ting. Hun har det helt klart bedst, når hun ved, hvad hun skal og med hvem. Det er synd, at hun skal være så ked af at komme i børnehave, og at hun virker så stresset over noget, som jeg egentlig troede, hun havde rigtig godt tjek på. I starten af skoleåret havde hun endda overskud til at trøste nye børn, som var kede af det, så tryg var hun. Hvad kan vi gøre, for at tage den stress fra hende, og ruste hende til de udfordringer, der hører med til hverdagen i børnehaven?
Mange hilsener,
Sofias mor
P.S. Mange tak for dit nyhedsbrev om ultimatummer for et par uger siden, vi har gjort stor brug af dine råd og det har virket så godt!!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.